Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Hofseth Biocare stiger 83% på frasalg

Økonomisk ugebrev

torsdag 23. marts 2017 kl. 22:48

Den nordisk Healthcare sektor er faldet med 0,8% over de seneste tre uger. Største kursfald har ramt den danske sektor, som er faldet med 1,3%, mens den svenske sektor er faldet med 0,8%. I både Norge og Finland er kurserne dog steget. Den norske sektor er steget med 0,6%, mens den finske indeks har performet klart bedst med en stigning på 7,3%.

Blandt selskaberne så har norske Hotseth Biocare været den absolutte kursvinder. Aktien er steget med 83% ovenpå meddelelsen om frasalg af to stk. produktionsfaciliteter. Blandt de største kursfald findes blandt andet små finske biotekselskaber som Nexstim (-26%), FIT Biotech (-21%) og Herantis Pharma (-23%). Fælles for disse selskaber er at aktiekapitalen gennemgår en kraftig udvanding forårsaget af konvertible obligationer der veksles til aktier til en meget lav kurs. Når den finske sektor alligevel er steget med over 7% skyldes det blandt andet det pharmaceutiske selskab Orion, hvor kursen er steget med 8%.

Acarix har på American College of Cardiology 2017 Annual Scientific Meeting fremlagt resultater fra et nyt multi-center klinisk studie, der påviser at selskabets medicinske device CADS-corSystem med 97% sikkerhed kan udelukke forekomsten af hjertesygdommen Coronary Artery Disease (CAD). Dermed bekræfter studiet tidligere resultater, der har påvist sammen resultater. Vi fastholder en købsanbefaling på Acarix-aktien. Aktiekursen er faldet med 3% og er nu i -13% siden begyndelsen af året.

ALK-Abelló har i begyndelsen af marts fået FDA-godkendt selskabets immunbaserede tablet mod behandling af husstøvmide-allergi. Godkendelsen omfatter voksne patienter i alderen 18-65 år, som lider af allergisk rhinitis (høfeber) forårsaget af husstøvmider. ALK-Abelló har for nylig overtaget de kommercielle rettigheder til medikamentet i Nordamerika efter at en tidligere indgået licensaftale med Merck blev annulleret. ALK-Abelló forventer over de kommende måneder at integrere husstøvmidel-tabletten i porteføljen af dets amerikanske allergi-tabletter som udover førnævnte også tæller GRASTEK mod græspollenallergi samt RAGWITEK mod ragweed-allergi. ALK-Abellós aktiekurs ligger uændret de seneste uger og er dermed fortsat i +3% for 2017.

AstraZeneca har fremlagt nye stærkt positive fase III resultater i ovarian cancer for studiet SOLO-2 med den orale poly ADP-ribose polymerase (PARP) hæmmer Lynparza. Forsøgsresultaterne påviser, at Lynparza givet som vedligeholdelsesbehandling i BRCA-muteret ovariekræft er i stand til at reducere risikoen for sygdomsprogression med 70% (p<0,0001. Desuden viser en analyse foretaget af en uafhængig datakomité, at median-tiden for sygdomsprogression var på 30,2 måneder for Lynparza mod blot 5,5 måneder for placebo. Endelig viser safetydata at Lynparza-resultaterne er opnået med relativt lave forekomster af hematologiske bivirkninger. Lynparza er i forvejen godkendt i både EU og USA som en generel behandling mod ovarian cancer. AstraZeneca har endvidere fremlagt positive data for en relativ ny klasse af diabetes type 2 medicin, de såkaldte SGLT-2 hæmmere, bestående af AstraZenecas egen Farxiga samt canagliflozin (Janssen) og empagliflozin (Eli Lilly). I dette internationale studie (CVD-REAL studiet) som har kigget på data fra mere end 300.000 patienter behandlet med SGLT-2 hæmmere, sås en reduktion i den generelle dødelighed på 51% samt en reduktion på 39% i risikoen for hospitals-indlæggelser forårsaget af hjertesvigt. AstraZeneca har også modtaget svar fra FDA vedrørende en registreringsansøgning indsendt for ZS-9 (sodium zirconium cyclosilicate) til

Se tabellerne her 

behandling af hyperkalaemia (forhøjet niveauer af kalium i blodet). FDA har sendt et såkaldt Complete Response Letter til AstraZeneca, som tilkendegiver at man ikke ønsker at se yderligere kliniske data, men at produktionsfaciliteten for ZS-9 ikke kan godkendes på nuværende tidspunkt. AstraZeneca arbejder nu på at udbedre manglerne. Over de seneste uger har AstraZenaca endvidere indgået to udviklingsaftaler med hhv. Sanofi Pasteur og med Circassia. Aftalen med Sanofi Pasteur omhandler fælles udvikling af antistoffet MEDI8897 som en behandling mod lungevirus-sygdommen Respiratory Syncytial Virus (RSV). AstraZeneca modtager her en upfront betaling på 120 mio. EUR samt potentielle milepælsbetalinger på op til 495 mio. EUR, hvortil kommer en 50/50 fordeling af alt fremtidigt salg. MEDI8897 er pt. i fase IIb afprøvning. Aftalen med Circassia omhandler de to medikamenter Tudorza og Duaklir rettet mod Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD). AstraZeneca modtager her for 50 mio. USD aktier i Circassia, hvortil kommer yderligere potentielle regulatoriske milestones samt royalties af salget. AstraZeneca aktien er xxxxxx

Bavarian Nordic har indgået en aftale med Roche vedrørende fase II afprøvning i blærecancer for cancervaccinen CV-301 (tumortarget CEA og MUC1) i kombination med Roches PDL1-antistof Tecentriq (atezolizumab). Aftalen indebærer, at Roche bidrager med Tecentriq i et forsøg i patienter med lokal fremskreden eller metastatisk blærekræft i patienter, som har haft sygdomsprogression trods forudgående behandling med kemoterapi. Teorien er at kombinationen af de to lægemidler vil stimulere et synergistisk og meget kraftigt immunrespons. Studiet ventes iværksat omkring udgangen af 2017. Bavarian Nordics aktiekurs er steget med 20% og er nu i +39% siden årsskiftet.

Cyxone har fremlagt prækliniske dyremodel-data for udviklingskandidaten T20K udarbejdet af et uafhængigt forskerteam på Monash University i Australien. Data påviser at medikamentet formår at forebygge og bremse udviklingen af Multiple Sclerosis. Dermed er tilsvarende forskningsresultater for T20K, som tidligere er blevet observeret af en forskergruppe i Wien, Østrig blevet bekræftet. Resultaterne fra de to forskningsgrupper viser at T20K 5 mg/kg per dag eller 10 mg/kg per dag givet 7 dage før multiple sklerose blev ”indsat” i dyrene, resulterede i en signifikant forsinkelse af sygdomssymptomer samt en kraftig reducering af de samlede sygdomssymptomer. Desuden testede man også at give op til 3 mg/kg per dag samtidig med at multipel sklerose sygdommen blev initieret. Allerede ved 1 mg/kg per dag viste T20K effekt i forhold til at reducere sygdomssymptomerne og ved 3 mg/kg per dag kunne sygdomssymptomerne helt elimineres. Tilsvarende resultater blev opnået med den aktive kontrolarm, det kommercialiserede MS-drug Fingolimod (Gilenya), som solgte for 3,1 mia. USD i 2016. Vi vurderer resultaterne som stærke og at værdien af T20K nu er øget væsentligt med de nye resultater. Cyxone aktien er dog faldet med 2% og siden begyndelsen af året faldet med 12%. Diamyd Medical har annonceret, at man vil gennemføre en 80% garanteret rights issue med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Emissionen gennemføres til kurs 3,50 SEK med et forventet provenu ved fuldtegning på 68,8 mio. SEK. Tegningsperioden løber fra 4.-24. maj. Tegning af aktier giver også ret til warrants, som siden vil kunne udnyttes i november 2018 til kurs 4,55 SEK per aktie. Det samlede provenu fra warrants vil da være på op til 44,7 mio. SEK. Provenuet fra emissionen der gennemføres i maj måned vil blive anvendt på igangsættelsen af et pivotalt fase II stude med diabetes-vaccinen Diamyd indsprøjtet direkte i lymfekirtlerne.

Se tabellerne her 

Diamyd Medical har desuden meddelt, at man vil investere 1,5 mio. SEK i stamcelle-biotekvirksomheden NextCell Pharma som ventes at foretage en selvstændig IPO i løbet af sommeren 2017. Diamyd Medicals ejerandel i NextCell Pharma er nu på 16%, men ventes at falde til 10% efter IPO’en til sommer. Diamyd Medicals aktiekurs er faldet med 7% og handles i -13% siden starten af året.

Episurf Medical har offentliggjort udfaldet af dets Rights Issue, som viste en 91,5% udnyttelse, hvilket har rejst et provenu før omkostninger på 109,5 mio. SEK. Episurf Medical påtænker at anvende den tilførte kapital til at udvikle og kommercialisere porteføljen af revolutionerende personlige implants herunder Episealer og Epioscopy. Indtil videre er 180 patienter blevet behandlet med Episurfs implantater og med en meget høj succesrate. Episurf-aktien er faldet med 14% de seneste tre uger og er nu i et meget stort minus på 46% her i 2017.

Immune Pharmaceuticals har på American Academy of Dermatology 2017 Annual Meeting præsenteret foreløbige positive resultater for enkelte patienter i et fase IIa studie med eotaxin-1 antistoffet Bertilimumab i den sjældne kroniske autoimmune hudsygdom Bullous Pemphigoid. Præsentationen kan ses her .

Immune Pharmaceuticals aktiekurs er faldet med 6% og er dermed i -16% for 2017.

Immunicum oplyser, at første patient er optaget i et nyt fase I/II studie i mavecanceren Gastrointestinal Stromal Tumor (GIST) med den dendritiske ”off-the-shelf” cancervaccine INTUVAX. Studiet vil optage 12 patienter som oplever sygdomsprogression trods behandling med en tyrosine kinase hæmmer (fx Gleevec). Immunicum aktien er faldet med 6% og er nu i -5% for 2017.

Immunovia har fremlagt endelige retro-perspektiverende data for biomarkørtesten IMMray SLE-d rettet mod diagnosticering af sygdommen Systemic Lupus Erythematosus (SLE). Blandt de 315 blodprøver kunne IMMray SLE-d diagnosticere SLE med 96% nøjagtighed. Desuden kunne biomarkørtesten adskillige SLE fra fx leddegigt (RA) med op til

Se tabel her 

95% nøjagtighed og med 99% nøjagtighed i forhold til raske personer. Der er et stort behov for en forbedret diagnosticering af SLE, da sygdommen i op til 50% af tilfældene forveksles med andre autoimmune sygdomme. Immunovias aktiekurs er trods de gode resultater faldet med 8%, men er fortsat i +9% siden årsskiftet.

Medivir har frasolgt de nordiske rettigheder til hepatitis C medicinen simeprevir til Janssen. Medivir vil fremadrettet modtage royalties samt potentielle milestones på op til 6 mio. EUR relateret til det kommercielle salg i den nordiske region. Desuden har Medivir frasolgt de nordiske rettigheder for CNS-medicinen Adasuve til Ferrer. Med disse to frasalg besidder Medivir nu ikke længere egen-ejede kommercielle lægemidler, og den bebudede transaktion fra et Pharma-selskab til et rendyrket R&D baseret biotekselskab er dermed fuldført. Medivir-aktien er faldet med 14% de seneste tre uger og er nu i -28% for hele 2017.

Nuevolution oplyser at samarbejdspartneren Janssen har udnyttet en option på indlicensering af yderligere et eller flere programmer tilhørende Nuevolutions teknologiplatform Chemetics, hvilket udløser en betaling til Nuevolution på 0,6 mio. USD (5,45 mio. SEK). I den forgangne uge har Nuevolution på BioEurope Spring konferencen også fremlagt lovende prækliniske data for tre af selskabets egne udviklingsprogrammer hhv. RORγt inhibitor, RORγt agonist og BET BD1. Nuevolution-aktien er faldet med 12%, men er fortsat i 18% siden nytår.

Revenio Group har modtaget FDA-godkendelse af Icare HOME Tonometer, til måling af tryk i øjet og som blandt andet anvendes i diagnosticeringen og overvågningen af glaucoma (grøn stær). Revenio Group vil straks gå i gang med at forberede kommercialiseringen af præparatet i USA. Icare Home Tonometer er i forvejen godkendt på alle større markeder i resten af verden. Revenio Groups aktiekurs er steget med 12% og er dermed i +10% her i 2017.

Peter Aabo

Se hele udgivelsen her 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank