Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Nasdaq løber fra Europa efter nyfundne alzheimer-data

Steen Albrechtsen

torsdag 24. oktober 2019 kl. 19:42

Nasdaq forringer gennemsigtighed for private

Life Science sektoren kunne ikke følge med det brede Nordic-40 indeks i den forgangne periode. Nordic-40 spurtede således frem med 5,7%, mens health care indeksene stod stort set stille med moderate stigninger på omkring 2% i Skandinavien og en helt flad udvikling i Next Biotech. Den mest interessante udvikling finder man nok på den anden side af Atlanten, og det tager al fokus i denne sektorkommentar.

Nasdaq Biotechnology er denne udgaves højdespringer målt på afkastet. Stigningen kommer ovenpå flere ugers dårlig performance, hvilket vi også omtalte i sidste udgave. Udover flere pæne regnskaber fra store selskaber var en væsentlig bidragsyder den overraskende udmelding fra den amerikanske biotek-kæmpe Biogen om, at den skrottede Alzheimer-kandidat Aducanumab er genopstået fra de døde.

Som det måske huskes var den pludselige og overraskende nedlukning af aducanumab-projektet en ganske stor begivenhed i slutningen af marts måned. Den kom ovenpå andre alzheimer-skuffelser fra konkurrenter, og det kostede dengang omkring 1/3 af Biogens børsværdi og alene omkring 2 %-point på Nasdaq Biotechnology. Og det fik også stor negativ effekt på flere af de nordiske selskaber, som er involveret i at udvikle lægemidler mod den meget svære indikation Alzheimer, som indtil nu har medført så mange bristede drømme. Alzecure, BioArctic og Alzinova er nogle af de nordiske navne med fokus på alzheimer.

Historien om Aducanumab er intet mindre end spektakulær, for der var tale om studier, der blev stoppet før tid pga. manglende statistisk effekt. Via en ny gennemtrawling af de fulde data fra studierne med aducanumab har Biogen efterfølgende fundet en betydelig patientgruppe, hvor det primære endpoint er blevet mødt med statistisk signifikans. Der er tilsyneladende tale om en gruppe af patienter, som har fået en højere dosis, som – ifølge tesen nu – ikke har nået at slå ordentlig igennem i den foreløbige statistiske analyse, der i sin tid afbrød studierne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at Biogen kun har fundet gode data i det ene af de to aducanumab-studier. Historien om aducanumab fyldte også omkring 20 slides på Biogens præsentation af resultatet for 3. kvartal.

Usikkerhederne er således betydelige, men ikke desto mindre er Biogen overbeviste om, at de har en god sandsynlighed for at få godkendt stoffet på baggrund af den nye data. Man har derfor udmeldt, at man agter at indgive en ansøgning på baggrund af de nye datafund.

På den anden side af bordet sidder FDA med overvejelserne om validiteten i det statistiske grundlag kontra at godkende et stof til en sygdom, der i praksis er uden væsentlige behandlingsmuligheder idag. Det kan selvsagt give alle mulige udfald, herunder betingede godkendelser med krævede opfølgningsstudier efter godkendelse eller naturligvis også en direkte afvisning. Biogens aktiekurs genvandt en stor del af marts-tabet og bidrog alene med omkring 2 %-point til Nasdaqs flotte performance i perioden.

Top-10 og bund-10

Effekten fra aducanumab går direkte igen på denne udgaves top-10, hvor bl.a BioArctic er at finde på en flot 2. plads. Selskabet har sin lægemiddelkandidat i klinisk udvikling sammen med japanske Eisai (som pudsigt nok også er partner med Biogen på aducanumab), og aktien steg med op mod 50% på dagen for Biogens meddelelse.

Derudover er det værd at bemærke Chemometec fra vort univers, som allerede kort inde i det nye regnskabsår fortsatte stilen fra de foregående mange kvartaler og opjusterede forventningen til helåret.

Også Bioporto er tilbage i rampelyset, ovenpå meddelelsen om at man efter omfattende samtaler med FDA alligevel forventer at fastholde sin ansøgning om godkendelse af NGAL-testen til brug for børn (pediatric use). Tidligere forventede man at trække ansøgningen tilbage, men er nu overbevist om, at det vil være muligt at supplere den igangværende ansøgningsproces med flere data.

På bund-10 er det nok engang emissions-spøgelset, der huserer. Arocell, Nordic Nanovector (se også omtale under modelporteføljen) og Oasmia som indtager de 3 øverste pladser kunne melde om nye emissioner i den forgangne periode. Det har vist sig at være ganske dyrt for især de lidt mindre selskaber at hente kapital i øjeblikket, og emissioner bliver i stor stil straffet af investorerne, som kræver heftige rabatter på tegningskursen. Længere nede af listen finder vi også emissionsaktuelle Acarix og Gabather som også fortsat lider under kurspresset fra emissionerne. Heri ligger endnu engang et eksempel på hvorfor vi næsten altid i vores selskabsanalyser har dedikeret et eller flere afsnit til selskabets kontantbeholdning og finansieringsmuligheder.

Bavarian Nordic i stort opkøb

Sidst, men ikke mindst, er det bestemt også værd at nævne Bavarian Nordic, som med en tilbagegang på 8,6% sneg sig uden om en placering på bund-10 listen. Selskabet kunne melde om et kæmpe opkøb af 2 vacciner fra engelske GSK for potentielt op imod 800 mio. EUR.

Uagtet at opkøbet ser spændende ud på sigt og er transformerende i sin natur, forventer vi, at aktien vil ligge underdrejet det næste lange stykke tid, fordi opkøbet er betinget af ,at der gennemføres en ganske stor fortegningsemission på 350 mio. EUR i 1. halvår 2020. Denne er dog allerede på nuværende tidspunkt fuldt garanteret af Nordea og Citibank som har været rådgiver på opkøbet.

Vi vil kigge nærmere på opkøbet i en analyse, som publiseres online i løbet af den kommende uge.

 

1ba0309e530a3df35e42445b117051b3eb693f5451d2ded5878c33e8e258Fe7095662b417ed97fc216a5dc6a4a524a28aa3b548f9ad72e2d976da12e546124cbff082dba17771c537aad94e668b2dbfbF27959821d4bba6e815e2a247fb02288a78296af

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank