Der var solid fremgang til aktiemarkederne generelt, og det smittede af på sektorindeksene i den forgangne periode, både i Europa og i USA. I Norden var der også solid fremgang med det norske indeks som den grimme undtagelse.
Det danske og finske indeks klarede sig en smule bedre end det svenske indeks og en smule bedre end det brede Nordic-40 indeks. Det er dog nærliggende at konstatere at fremgangen i den seneste periode ligger pænt i tråd med udviklingen i aktiemarkedet generelt.
Nordic Health Care Index flirter nu meget præcist toppen fra både primo april 2019 og juli 2018 omkring 3.256-3.258. Det er ikke tilfældet for Nasdaq Bio som fortsat ligger mere end 10% under toppen fra august 2018 omkring 3.840. Nordic-40 mangler et par procent for at nå april-toppen og september 2018-niveauerne i underkanten af indeks 1.600 I USA steg Nasdaq Biotechnology Index med 4,7%, og det løftede afkastet år til dato til 13,8%.
På det amerikanske marked er det værd at notere sig, at vi mandag efter et stykke tids pause på opkøbsfronten, for første gang så pharmakæmpen Pfizer røre på sig med et stort opkøb i 11,4 mia. USD-klassen. Opkøbsmålet var biotekselskabet Array BioPharma, som udvikler cancermedicin og bl.a. har 1 godkendt kombinationslægemiddel (Proteinkinase-hæmmere) indenfor modermærkekræft, som også på det seneste har vist solide kliniske resultater indenfor tarmkræft. Pfizer’s tilbud på 48 USD kontant modsvarer en kurspræmie på ca. 62%. Stigningen i Nasdaq Bio kom fortrinsvis mandag og tirsdag, og selvom det generelle aktiemarked udviklede sig pænt, har den fornyede M&A-aktivitet også haft en betydning.
Det norske indeks OSE35 faldt stort tilbage i den seneste periode med en tilbagegang på hele 9,2%. Udover at faldet i sig selv var ganske stort, så det blev yderligere forstærket af den pæne udvikling i de øvrige indeks. Faldet kan henføres til de 3 største aktier i indekset, hvoraf BerGenBio og Nordic Nanovector præsterede fald, som var store nok til at sende dem ind i den kedelige ende af Bund-10 listen.



Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




