FDA-anbefaling giver ro året ud
Det nordiske Healthcare indeks er steget med 0,6% til kurs 2840,15. Det samlede afkast for 2017 er dermed steget til 24,2%.
En længe ventet udmelding fra FDA er delvist kommet i løbet af de seneste dage, da et ekspertpanel underlagt FDA har indstillet Novo Nordisks Semaglutide til godkendelse. En endelig FDA-godkendelse ventes nu inden udgangen af indeværende kvartal, og må nu regnes som 99% sikker. Der kan altid være problemer i forhold til produktion mv. men vi forventer at Novo Nordisk har styr på denne del.
Dette betyder også, at vi som udgangspunkt nu forventer at den underliggende positive stemning i det nordiske lifescience indeks vil blive bevaret året ud, da de positive forventninger til Novo Nordisk vil holde hånden under markedet.
Den chart-tekniske udvikling viser, at indekset fortsat befinder sig over både MA5 (2834) og MA10 (2825) som begge er stigende. På det lange chart ses endvidere, at MA20 (2819) og MA50 (2769) også er stigende. RSI’en er desuden faldet til steget til 57 (60 for to ugers siden) og markedet befinder sig således på ingen måde i et overkøbt scenarie.
Vi vurderer, at det nordiske indeks vil kunne fortsætte med at stige stille og roligt også over de kommende to uger, med mindre at Novo Nordisks 3.kvartalsregnskab som fremlægges d. 1. november skuffer (hvilket vi ikke tror det vil gøre).
Indekset har banket mod 2800-2850 som top et par gange, og nu er vi her igen. Så som investor skal man dog være opmærksom på, at bryder vi ikke over 2850 denne gang, så kan det også risikere at skabe en hurtig negativ korrektion på den korte bane.
Brat kursdyk i NBI
Det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index (NBI) fik en brat og for os noget overraskende tur ned ad de seneste 14 dage og er faldet med 5,1% til kurs 3367,86. Det akkumulerede afkast for i år er dermed reduceret til 21,4%.
Indekset er brudt ned igennem MA20 og MA50, men MA50 er fortsat stigende, så som investor bør man nok afvente og se om ikke indekset retter sig hurtigt igen. Så længe MA50 fortsat er stigende er NBI fortsat i optrend, og vi opfatter indtil videre det bratte kursfald som en korrektion, som man bør udnytte til at akkumulere på.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her







