Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Nye kursstigninger til de norske cancer-selskaber

Økonomisk ugebrev

torsdag 02. februar 2017 kl. 16:17

Den moderat positive udvikling i den Nordiske Healthcare sektor er fortsat over de seneste to uger og indekset er steget med yderligere 1,3%. Blandt de nationale nordiske indeks er den norske sektor steget mest (+3,3%), drevet af massive kursstigninger til de to mindre cancer-fokuserede selskaber PCI Biotech (+61%) og Targovax (+49%).

Også det danske indeks er steget med ganske solide 1,9%, og her er det særligt BioPorto (+39%) og Novozymes (+14%), der skiller sig ud. Det svenske indeks har underperformet og er faldet med 2,2%. Tilbagegangen er bredt funderet og drives af såvel de små nye IPO-selskaber såvel som de store pharma-selskaber.

AstraZeneca har meddelt, at man af FDA er blevet tilladt en eksklusivitetsperiode på 6 måneder i børn for astma-medicinen Symbicort (budesonide/formoterol) Inhalation Aerosol. FDA’s beslutning kommer efter granskning af kliniske forsøgsresultater i børn i alderen 6-12 år. Symbicort er på nuværende tidspunkt godkendt i astmapatienter som er ældre end 12 år om som vedligeholdelsesbehandling af Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD) i voksne. AstraZenecas aktiekurs er de seneste par uger faldet med 6% og er nu i -4% siden årets start.

Bactiguard har indgået en aftale med Heal Pharma i Egypten om at markedsførere Bactiguards produkter og services målrettet reduktion af hospitals-udløste infektioner. Egypten er det folkerigeste land i Mellemøsten med en befolkning på 80 millioner og udgør et potentielt stort marked for Bactiguard. Bactiguards aktiekurs er faldet med 4% de sidste to uger og handles nu i -3% siden Nytår.

BioPorto har afsluttet forhandlinger med FDA omkring forsøgsprotokollen for et nyt pivotalt studie for biomarkørtesten The NGAL Test til diagnosticering af patienter med Akut Nyreskade. BioPorto forventer at studiet kan gennemføres i 2017 og siden føre til FDA-godkendelse medio 2018. Markedet har reageret stærkt positivt på denne udmelding og BioPorto-aktien er steget med

38% og er ligeledes i +38% for 2017 som helhed.

Cyxone har åbnet for udnyttelse af tegningsoptioner i perioden 30. januar til 10. februar 2017, som planlagt i forbindelse med IPO-emissionen i april 2016. I alt udestår 2,5 mio. optioner med en tegningskurs på 5,00 SEK per aktie og såfremt samtlige optionen tegnes vil Cyxone blive tilført et brutto-provenu på 12,5 mio. SEK. Cyxone aktien er faldet med 10% og er nu i -16% for 2017.

ExpreS2ion Biotechnologies er sammen med Abera Bioscience og Københavns Universitet blevet tildelt et legat under EU’s Eurostars-program. Legatet er i første omgang på 0,75 mio. EUR, hvoraf ExpreS2ion modtager 0,3 mio. EUR. Udviklingsstøtten er allokeret til projektet OptiFemVac, hvor hovedfokuseret er på udvikling af en vaccine til behandling af den frygtede Zika-virus. Den totale legat-ramme går helt op til 1,6 mio. EUR og dækker et 3-årigt udviklingsbudget. ExpreS2ions aktiekurs er dog faldet med 5% og er dermed i -7% her i 2017.

Genmabs partner Janssen (J&J) har oplyst, at CD38-antistoffet Darzalex har solgt for 572 mio. USD i 2016, hvoraf det amerikanske salg udgjorde
471 mio. USD og salget i resten af verden udgjorde
101 mio. USD. Genmab modtager stigende tocifrede royalties af salget startende ved 12%. Vi forventer på den baggrund, at Genmab vil bogføre royalties-indtægter fra Darzalex på ca. 69 mio. USD, svarende til ca. 480 mio. DKK, når Genmab offentliggør regnskabet for 12M 2016 d. 22.februar. Dermed udgør Darzalex-royalties alene for 4.kvt 2016 182 mio. DKK mod i alt 298 mio. DKK i 1-3.kvartal 2016. Dermed er Darzalax-salget ganske som ventet fortsat i massiv vækst, og vi forventer derfor fortsat et overordnet Darzalex-salg i 2017 på ca. 1,5 mia. USD og royalties til Genmab i størrelsesordenen 1,25 mia. DKK.

Se tabellerne her 

Genmab-aktien har reageret positivt på det stærke salg og er steget med 6% og er nu i +15% for 2017.

Infant Bacterial Therapeutics (IBT) oplyser at patientrekrutteringen til et fase II studie med udviklingskandidaten IBP-9414 nu er afsluttet. IBP-9414 udvikles som en behandling mod den ofte dødelige spædbarnesygdom tarmbetændelsen nekrotiserende enterokolitis (NEC). IBT’s specifikke behandlingsfokus er på mælkesyrebakterien Lactobacillius reuteri. Der findes i dag ingen godkendte behandlingsmetoder for NEC. Fase II studiet har på neonatal intensiv-afdelinger på hospitaler i USA optaget 120 for tidligt fødte spædbørn med en fødselsvægt i intervallet 0,5-2,0 kg. Studiet er dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret og der anvendes gradvist stigende doser af IBP-9414. Behandlingsperioden er 14 dage og der ventes resultater fra studiet, når samtlige 120 spædbørn er blevet fulgt i 6 måneder efter sidste behandling. Dermed kan vi estimere at resultater fra studiet bør kunne offentliggøres i Q4 2017. IBT’s aktiekurs er uændret de sidste to uger, men er steget med 18% siden årsskiftet.

InDex Pharmaceuticals har annonceret sin deltagelse på European Crohn’s and Colitis Organisation (ECCO) Congress, som finder sted i dagene 15-18. februar i Barcelona, Spanien. InDex Pharmaceuticals vil på konferencen præsentere to posters vedrørende virkningsmekanismen for dets førende udviklingskandidat TLR-9-programmet (Toll-like receptor 9) Cobitolimod. Blandt andet præsenteres laboratoriedata, der påviser at Cobitolimod er i stand til at øge udtrykket af det anti-inflammatoriske protein IL-10. Cobitolimod udvikles som en behandling mod den alvorlige kroniske tarmsygdom Colitis Ulcerosa. I øjeblikket planlægges et nyt fase IIb studie (CONDUCT studiet), hvor i alt 215 patienter vil blive optaget fordelt på placebo og på fire forskellige dosisniveauer af Cobitolimod. Selskabet har desuden netop indgået en aftale med CRO-virksomheden (Contract Research Organization) PARAXEL, der vil varetage gennemførelsen af det omfangsrige CONDUCT-studiet, som vil blive fordelt på 90 kliniske centre i mere end 10 lande i fortrinsvis Central- og Østeuropa. InDex Pharmaceuticals aktien er faldet med 8% de seneste uger og er i -11% for 2017.

Karolinska Developments porteføljeselskab OssDsign har fået tilladelse af FDA (510k godkendelse) til at starte markedsføring af OSSDSIGN Cranial PSI. Produktet er en ny individualiseret generation af implantater, som ved hjælp af avanceret computer og 3D-teknologi anvendes til rekonstruktion af kranie- og ansigtsskader. OssD-sign forventer at påbegynde salget her i Q1 2017. Produktet har siden 2014 været tilgængelig på visse europæiske markeder herunder Tyskland, Storbritannien samt den Nordiske region. Læs mere om OssDsign her . Karolinska Development aktien er faldet med 3% og er ligeledes i -3% siden Nytår.

LIDDS har fået publiceret positive prækliniske lungecancer-data for dets NanoZolid teknologi i European Journal of Pharmaceutics and Biopharmaceutics. NanoZolid tillader langsom frigivelse af virksom medicin, hvilket muliggør lokal behandling frem for den normale systemiske/intravenøse leveringsmetode. Specifikt har prækliniske data påvist, at den udbredte kemoterapi docetaxel (årligt salg på ca. 1 mia. USD) ved hjælp af NanoZolid-teknologien kan gives lokalt og fortsat resulterer i positiv tumoreffekt, men uden de bivirkninger, som ses ved intravenøs behandling. LIDDS næste skridt bliver at starte fase I studier i mennesker med NanoZolid teknologien. LIDDS aktien har reageret pænt på de nye resultater og er steget med 6% og er dermed i +12% for 2017.

Medical Prognosis Institute har offentliggjort positive resultater for dets Drug Response Predictor (DRP) teknologi foretaget ved hjælp af en historisk database bestående af 800 patienter med metastatisk brystkræft. DRP-teknologiens evne til at forudsige

Se tabellerne her 

effekt af en given kræft-behandling blev testet i forhold til fire bredt anvendte typer af brystkræft-medicin, hhv. epirubicin, fulvestrant, anastrazole og exemestan. DRP-teknologien udviste en statistisk signifikant evne til at forudsige effekten af de fire behandlingsmetoder. Potentielt kan dette være et gennembrud for MPI, såfremt man kan påvise samme resultater i et faktisk klinisk studie. Perspektivet er i givet fald, at DRP-teknologien vil kunne anvendes bredt til at screene patienterne via biopsi, når de diagnosticeres med en given kræft-sygdom, og da kan den mest effektive medicin for den enkelte patient efterfølgende anvendes. MPI’spinout selskab Oncology Ventures og samarbejdspartneren Smerud Medical Research International er i januar blevet tildelt 1,9 mio. EUR i Eurostars-udviklingsstøtte, for at foretage et proof-of-concept studie for udviklingskandidaten LiPlaCis, hvor DRP-teknologien vil blive anvendt til at udvælge patienterne. MPI-aktien ligger uændret de sidste to uger og er dermed fortsat i -5% her i 2017.

Medivirs fase IIa studie med MIV-711 i moderat knee Osteoarthritis (slidtgigt i knæene) har gennemgået et fjerde sikkerhedstjek af en uafhængig datakomité og studiet har fået tilladelse til at fortsætte uændret. I alt havde 200 patienter overstået 3 måneders behandling på tidspunktet for safety-analysen. MIV-711 er en såkaldt DMOAD, dvs. et medikament som sænker eller stopper den progressive degenerering af leddene som er påvirket af slidgigt. Medivir forventer resultater fra studiet (MIV-711-201) i Q3 2017 samt data i første halvdel af 2018 for et sideløbende studie (MIV-711-202), hvor behandlingsperioden forlænges. Medivirs aktiekurs er dog faldet med 2% og er nu i -10% siden årsskiftet.

PCI Biotech har modtaget udviklingsstøtte på 13,8 mio. NOK fra The Research Council of Norway, målrettet et proof-of-concept studie for selskabets Photo-Chemical internalization (PCI) teknologi, som menes at kunne forbedre effekten af cancer-vacciner. Projektet startes op i Q3 2017 og løber herefter i 3½ år. PCI Biotech aktien er steget voldsomt i de seneste to uger med et plus på 61%. Siden nytår er aktien nu i +91%.

Xintela har åbnet for udnyttelse af tegningsoptioner i perioden 30. januar til 10. februar 2017, som planlagt i forbindelse med IPO-emissionen i februar 2016. I alt udestår 3,5 mio. optioner med en tegningskurs på 5,00 SEK per aktie og såfremt samtlige optionen tegnes, vil Xintela blive tilført et brutto-provenu på 17,5 mio. SEK. Xintela-aktien er steget med 34% og er nu i +44% her i 2017.

Peter Aabo

Se tabellerne her 

Læs hele udgivelsen her 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank