Brud op igennem MA50 afvist
Det nordiske Healthcare indeks er over den seneste tre ugers periode steget med 4,0% og handles dermed i kurs 2736,71. Afkastet for hele 2018 er dog fortsat negativt og ligger på -1,8%.
Indeks-stigningen er blandt andet båret af et rebound i Novo Nordisk på små 4% samt generelle stigninger i en række andre større nordiske Healthcare aktier.
Stigningerne bragte kortvarigt indekset op til MA50 (2770), men her er indekset nu blevet afvist og er faldet tilbage ned under MA50 igen. MA50 er desuden fortsat faldende og det er samme er MA20 (2678). RSI’en er steget voldsomt til 52 (26 for tre uger siden), og der er således hverken positiv eller negativ divergens i indekset pt.
De korte glidende gennemsnit har været stigende de sidste par uger, men det ligner nu, at MA5 (2766) er ved at vende rundt. MA10 (2725) vil være det første støtteniveau for indekset på den helt korte bane. Vores overordnede vurdering af det nordiske Healthcare indeks er dog fortsat meget negativt biased. Vi forventer som minimum, at markedet over de kommende uger vil lave en gentest af kursniveauet
omkring 2600. Det var her markedet bundende i starten af februar. Det helt store skræk-scenarie opstår, i tilfælde af at 2575-2600 brydes. Da er der åbnet op for ret betydelige kursfald, som ser ud til kunne bringe indekset helt ned i nærheden af kurs 2200. Vi opfordrer derfor til stor påpasselighed med nye kortsigtede investeringer pt.
Stor usikkerhed i amerikansk indeks
Det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index (NBI) er faldet med 0,6% de seneste tre uger og handles nu i kurs 3420,81. Her er der dog fortsat tale om et positivt afkast på 1,9% for hele 2018.
Et kig på den tekniske chart-udvikling viser et meget blandet billede. Både de korte og de lange glidende gennemsnit er klumpet sammen omkring kurs 3450, hvilket i bund og grund er et udtryk for et marked i stor usikkerhed. RSI’en er steget til 41 (38 for tre uger siden), hvilket heller ikke giver os noget tydeligt signal om den kommende udvikling. Ligesom det er tilfældet med den Nordiske Healthcare sektor, råder vi derfor til stor påpasselighed med internationale Healthcare investeringer pt.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.