Kurs 2200 muligt i worse case scenario
Det nordiske Healthcare indeks er faldet med 9,1% over de seneste to uger, hvilket har bragt indekset ned til kurs 2632,39. Det samlede afkast for 2018 er dermed nu negativt og ligger på -5,5%.
Som vi advarede om i seneste udgivelse, så var det sandsynligt, at markedet ville reagere negativt på Novo Nordisks årsregnskab for 2017, pga. den seneste tids store stigninger i aktien. Udsigten til negativ afrapporteret vækst på top- og bundlinje i 2018 var mere end markedet kunne bære, hvilket har sendt Novo Nordisk aktien ned med næsten 15% på fem handelsdage.
Samtidig er den nordiske sektor blevet ramt af et hårdt fald i det globale aktiemarked. Dette har skadet den tekniske chart udvikling ganske voldsomt. Således er indekset brudt ned igennem både MA20 (2807) og MA50 (2788), som nu begge er faldende. RSI’en er desuden styrtdykket til 26 (65 for to uger siden), hvilket er det laveste niveau set over de seneste 12 måneder.
Markedet klamrer sig nu til en støttelinje omkring kurs 2550-2575, som udgøres af bunden fra august 2017. Et brud af dette niveau vil potentielt skabe et mareridtsscenarie, som kan sende indekset helt ned omkring kurs 2200, modsvarende et kursfald på 16% herfra.
Vi er ikke der endnu dog, og det er som udgangspunkt ikke utænkeligt, at markedet lige skal have lidt luft over de kommende par uger, før kursfaldene formentlig vil fortsætte.
Stadig downside ned mod støtteniveau Det amerikanske Nasdaq Biotechnology Index (NBI) er også vågnet op til en ny virkelighed og indekset er styrtdykket med 5,6% til kurs 3442,12. Det akkumulerede afkast for i år er nu reduceret til +2,5%.
NBI er brudt ned igennem MA20 (3560) og forsøger nu at holde fast i MA50 (3431). Indtil videre er det lykkes. Kursfaldet har bragt RSI’en ned til 38 (72 for to uger siden).
Der ligger nu et stærkt støtteområde nede omkring kurs 3200, som vi forventer vil blive testet over de kommende 2-4 uger.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.