Novo Nordisk Q1 regnskab afgørende
Det Nordiske Healthcare indeks er faldet med 1,6% de seneste to uger og befinder sig nu i kurs 2680,24. Dermed er det akkumulerede afkast for året reduceret yderligere til nu -3,8%.
Usikkerheden i indekset er forstærket efter det seneste fald, hvilket også understreges af, at indekset er brudt ned igennem samtlige glidende gennemsnit vi følger (MA5, MA10, M20 og MA50). I tillæg er både MA5 og MA10 nu faldende, mens MA20 (2711) og MA50 (2709) er fladet ud, men fortsat dog svagt stigende. RSI’en er ydermere svækket relativt kraftigt og er nu i 39 (54 for to uger siden).
Potentielt står indekset foran nogle meget afgørende uger, da kampen mellem bulls og bears nu synes intensiveret. Helt afgørende bliver det for indeksets videre færd, hvordan markedet tager imod Novo Nordisks Q1 2018 regnskab, som fremlægges d. 2. maj. Generelt set har Novo Nordisk skuffet mere end de har overrasket positivt ved regnskabsfremlæggelserne det seneste års tid. Men vi vurderer dog, at markedet denne gang forud er mere påpasseligt end sædvanligt, hvilket meget vel kan
give et lettelsens suk i dagene efter regnskabet. Vi forventer derfor et fortsat moderat tryk på indekset frem til d. 2. maj og derfra et positivt momentum. Der ligger fortsat et meget vigtigt støtteniveau i kurs 2550-2600. Dette er meget vigtigt at holde øje, da et brud ned igennem kan skabe et nyt salgspres på indekset og sende indekset helt ned omkring kurs 2200. Kurs 2800 udgør modstanden opad, som skal brydes, hvis vi for alvor skal have nye købere ind i markedet.
Forstærket negativ stemning i NBI
Nasdaq Biotechnology Index (NBI) er faldet med yderligere 2,4% og handles i kurs 3234,66. Det akkumulerede afkast for 2018 er dermed faldet til -3,6%. Som det er tilfældet med det nordiske Healthcare indeks, giver udviklingen i NBI i stigende grad grund til bekymring. Indekset befinder sig ikke langt fra den seneste bund lige under 3200, og samtlige glidende gennemsnit er faldende. RSI’en er desuden svækket til 38 (48 for to uger siden).
Støtteniveauet i kurs 3150-3200 er nu vigtigt at holde øje med. Brud heraf kan skabe yderligere benzin på bears bål med et target omkring 3000 i første omgang.




Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




