Den sorte svane og biotek: coronapandemiens betydning (18. Marts)

En sort svane, altså en uforudset begivenhed med globale konsekvenser, har ramt verden med corona-pandemiens udbrud. Kapitalmarkederne er gået i panik med voldsomme tab på aktiemarkederne og endda stigende renter. Investorerne sælger ud af alle aktiver for at sikre sig likviditet.

Den seneste måned har været præget af paniksalg på aktiemarkederne. Det gælder også biotekaktier. Som det fremgår af tabellen, er de nordiske biotekselskaber hårdt ramt af coronakrisen med massive kurstab. Sundhedsaktier regnes normalt for en – omend ikke en sikker havn når lavkonjunkturen melder sig – så i det mindste som aktier, der bliver mindre berørt end de fleste andre sektorer. Det holder imidlertid kun stik, når det gælder pharmaselskaber eller meget store biotekselskaber, som har produkter på markedet.

Nasdaq biotekindekset (IBB) klarede sig bedre under finanskrisen end det brede amerikanske aktiemarked. Som et markedsvægtet indeks domineres IBB indekset imidlertid også af store veletablerede biotekselskaber som Amgen, Biogen og Regeneron. Aktier i mindre biotekselskaber blev imidlertid hårdt ramt.

Det samme mønster ses nu med coronakrisen. I den seneste måned har IBB indekset med et fald på 17% klaret sig væsentligt bedre end det brede amerikanske aktiemarked (S&P 500) med et minus på 25%. Ser man imidlertid på S&P biotekindekset (XBI), som ikke er markedsværdivægtet, og som inkluderer mange mellemstore biotekselskaber, har indekset klaret sig over 4% ringere end det brede indeks over den seneste måned. Billedet bliver endnu mere grelt, når det gælder udviklingsselskaber uden markedsførte lægemidler.

Ser man alene på de største amerikanske biotekselskaber tabte de ”kun” 12% over den seneste måned. For de mellemstore amerikanske biotekselskaber er udviklingen interessant. De amerikanske biotekselskaber, som har mindst et produkt på markedet i USA, har som helhed i årevis klaret sig bedre end de amerikanske senfase-biotekselskaber uden noget produkt på markedet. I den seneste måned har kursfaldet imidlertid set stort været det samme for de to grupper (se tabellen). Investorerne har altså solgt ud over en bred kam uden smålig skelen til selskabernes kvalitet. Det medfører selv sagt gode muligheder for stock picking, når markedet vender.

Påvirkning af kliniske studier
Zealand Pharma udtalte på sit nylige conference call i forbindelse med 2019 årsregnskabet, at selskabet ikke forventer problemer med gennemførelsen af de kliniske studier pga. coronakrisen. Den samme udmelding er også set fra flere amerikanske selskaber. Spørgsmålet er imidlertid om det kommer til at holde vand.

Med de kraftige begrænsninger som USA og Europa har lagt på folks mobilitet og patienternes bekymring for at blive smittet, er der en betydelig risiko for, at der opstår problemer med patientrekruttering til studierne, ligesom der også kan opstå problemer med studiers konkrete gennemførelse ift. opfølgende tjek, målinger, m.v. Man skal her huske på, at studiedeltagere i stort omfang er sygdomsramte patienter og derfor nærmest per definition er svagere end gennemsnittet og således i den svære risikozone.

Det kan medføre, at patientprotokoller skal justeres, og at der også kan blive et problem med mangel på sundhedsfagligt personale til den konkrete gennemførelse af studierne, fordi de f.eks. er optaget af eller overflyttet til corona-behandlingsteams eller blot er karantæneramt.

Gennemførelse af de kliniske studier kræver også betydelige sikkerhedsforanstaltninger for at modvirke coronasmitte. Afhængig af krisens varighed kan det heller ikke udelukkes, at produktionsog forsyningskæden møder vanskeligheder. Det kan betyde problemer med at få den nødvendige medicin frem til de kliniske studier. Mulige problemer på forsyningssiden gælder også produktion og transport af godkendte lægemidler. Summa summarum synes det derfor meget sandsynligt, at biotek og pharma selskaber står overfor betydelige problemer mht. gennemfø-relsen af de kliniske studier og mange studier vil muligvis blive forsinkede. Problemets omfang vil naturligvis afhænge af pandemiens omfang og længde. De store ressourcestærke selskaber må også forventes at have bedre muligheder for at klare udfordringen end de mindre selskaber.

De amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA har da også øje på de potentielle udfordringer for gennemførelsen af kliniske studier, og har i denne uge udsendt en ny guidance specifikt for at afbøde så mange effekter som muligt. I amerikanske analytikerkredse begynder der nu at blive talt om et best case scenario med forsinkelser på 1-2 mdr., som det f.eks. nævnes her .

Kapitalmangel?
Kapitalmangel kan blive et problem for biotekselskaberne. Biotekselskaber har normalt likviditet til et til tre års drift, og studieforsinkelser øger selskabernes likviditetsforbrug. Det er sandsynligt, at biotekselskaberne får sværere ved at tiltrække

risikovillige investorer pga. krisen, og at investorerne generelt vil kræve en højere risikopræmie. Konsekvenserne for kapitalmarkederne er pt. uoverskuelige, men det vil være overraskende, hvis krisen ikke får konsekvenser for investorernes interesse for risikoprægede investeringer.

Coronakrisen har indtil nu ramt biotekaktierne hårdt. Så længe krisens økonomiske konsekvenser er uigennemskuelige famler aktieinvestorerne i blinde, og så længe vil biotekaktiernes kursudvikling være løsrevet fra regnearkene. Kun få biotekselskaber har klaret sig godt den seneste måned. Det gælder f.eks. selskaber, der satser stort på coronavacciner som f.eks. Regeneron, Gilead, Moderna, m.fl. Når tågen letter tegner det imidlertid til, at man vil se attraktive investeringsmuligheder indenfor biotek.

Skulle man pege på noget positivt for biotekaktierne midt i al elendigheden, tegner det nu til, at Joe Biden sandsynligvis vinder over Bernie Sanders som Demokraternes præsidentkandidat. Det betyder alt andet lige mindre politisk fokus på en begrænsning af de amerikanske medicinpriser.