Elekta aflagde et 3. kvartalsregnskab (forskudt regnskabsår), der kom ind 3% under analytikernes EBITA-forventning, men hele 15% under på ordreindtaget. Kombineret med kommentarer fra selskabet om, at corona-virussen har stoppet udbudsaktiviteten i Kina, og at det amerikanske ordreindtag af forskellige årsager faldt sammen, betød det, at aktien faldt tilbage på regnskabet.
Set over det seneste år har aktien dog kun klaret sig ca. 2 % dårligere end de brede indeks. Vi vurderer, at de spørgsmålstegn, som er blev stillet i rapporten, bør blive afklaret over de næste kvartaler, hvilket kombineret med en stærk underliggende case gør, at vi ser en klar mulighed for, at aktien bør outperforme aktiemarkedet i kommende tid.
De tre spørgsmål i regnskabet
3.kvartal under EBITA-forventningerne På den efterfølgende telefonkonference sagde CEO, at Elekta havde haft 4 Unity-ordrer, hvor den endelige overdragelse af systemet til kunden var flyttet ind i 4. kvartal. Justerer vi for en mulig salgspris på ca. 80 mio. SEK per styk ville kvartalet have været markant bedre end ventet. Dette er også baggrunden for at Elekta fastholder helårsforventningerne, dvs. aktionærerne bør i stedet få en ekstra saftig indtjening i 4. kvartal.
Svagt amerikansk marked De amerikanske ordrer faldt 43% i kvartalet. Og selv om Elektas kvartaler normalt kan svinge meget grundet store engangsordrer, så gjorde Elekta selv opmærksom på, at der her var et problem. Vi vurderer, at problemet skyldes tre forhold:
1. at konkurrenten Varian for nyligt har lanceret en ny strålekanon som de promoverer hårdt, hvilket gør at indkøbere af strålekanoner afventer med af lægge ordrer indtil de kender Varians system bedre. Dette er en helt normal reaktion i dette nichemarked, og da vi ikke ser konkurrentens system som en gamechanger, forventer vi at se den samme reaktion som altid – nemlig at ordrerne til Elekta vender tilbage over de kommende måneder.
2. Medicare rumsterer med at omlægge, hvordan der betales for strålebehandling af patienter. Usikkerhed om betalingsniveauer er standard i dette marked, men medfører altid, at hospitaler, som indkøber maskiner til de næste 10 års brug, bliver en smule mere afventende. Igen forventer vi, at øget visibilitet over de kommende måneder bør frigøre ordrer.
3. Elekta har misset nogle ordrer i USA fordi den interne amerikanske salgsorganisation ikke har været helt skarp. Elekta har fyret den ansvarlige chef, og vi håber dette kan afhjælpe problemet.
Coronavirus og Kina Elekta er en ”emerging markets” case med ca. 30% af omsætningen udenfor USA og Europa. Generelt er Kina det næststørste marked for Elekta. Dette betyder, at Elekta er sårbar overfor corona, da Elekta har oplevet, at flowet af nye udbudskontrakter har været meget svag den seneste tid grundet corona-virussen.
Vi tager dog ja-hatten på og peger på, at corona situationen nu virker under kontrol i Kina, hvilket interessant nok burde flytte diskussionen henimod, at Elekta vil være relativt mindre eksponeret mod corona i fremtiden grundet sin høje Kina-eksponering. Det er dog pt. nok for meget at forlange af investorerne midt i den aktuelle corona-panik.
Den basale investeringscase uforandret
Vi ser aktiecasen i Elekta, som basalt set uforandret og bibeholder vores KØBSANBEFALING og kursmål
150 SEK.
Vi peger bl.a. på, at kernen i casen, nemlig den innovative Unity maskine, performer godt. Elekta lovede ved lanceringen 75 ordrer indenfor 3 år, og Elekta pointerede i regnskabet, at man forventer at nå de 75 allerede efter 2,5 år.
Unity er unik for Elekta, og vil fortsat drive høj vækst og indtjening, hvorfor kurssvagheden lige nu ligner en købsmulighed, hvis man ser henover corona.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.