Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Medical Prognosis Institute skal styrke likviditeten

Peter Aabo

torsdag 15. december 2016 kl. 11:13

Kursen på Medical Prognosis Institute er steget voldsomt i 2.halvår 2016. En del af forklaringen skal findes i, at aktien har været undervurderet. Men spørgsmålet er om ikke aktien nu er steget for meget i forhold til det udviklingsstadie man befinder sig på? En anden usikkerhedsfaktor er desuden et meget spinkelt likvidt beredskab. 

Medical Prognosis Institute (MPI) fremlagde i slutningen af august regnskab for 1.halvår 2016. Tallene viste en stigning i omsætningen på 172 til 1,8 mio. DKK og stammer hovedsageligt fra salg af licenser til DRP-biomarkørteknologien (Drug Response Prediction).

Børsskift har givet pote
Driftsudgifterne er mindsket med 17% til 7,0 mio. SEK, først og fremmest drevet af lavere R&D-udgifter. Dette betyder, at MPI’s driftsresultat er forbedret med 33% til et underskud på blot -5,2 mio. DKK. Som følge af skattefradrag er resultatet efter skat ligeledes forbedret med 33% til -4,1 mio. DKK.

Et kig på cash flowet fra driften viser også at underskuddet er faldet med 17% til -6,3 mio. DKK. Ved udgangen af juni 2016 havde MPI et kapitalberedskab på 7,0 mio. DKK.

I en rettet emission gennemført i februar 2016 rejste selskabet et nettoprovenu på ca. 8,1 mio. DKK via udstedelse ca. 64.000 nye aktier til kurs 135 DKK. Emissionen har øget aktiekapitalen med ca. 6% til omtrent 1,17 mio. udestående aktier.

Efterfølgende gennemførte MPI i april 2016 et 1:20 aktiesplit, hvilket betyder at der er nu er 23,3 mio. aktier udestående i selskabet. Siden har MPI ansøgt om at få overflyttet sin notering fra Nasdaq First North Copenhagen til Nasdaq First North Stockholm, pga. meget lav daglig handelsaktivitet på det danske børsmarked. D. 27. juni 2016 havde MPI første handelsdag på First North Stockholm. I perioden over sommeren lå kursen stabilt omkring 10 SEK, hvorefter kursen i september på få dage steg til over kurs 30 SEK. Siden har kursen stabiliseret sig og ligger nu omkring 27 SEK.

En række DRP-aftaler indgået
MPI indgik i slutningen af april tre stk. licensaftaler på dets DRP-biomarkørteknologi (Drug Response Predictor) med spin-off selskabet Oncology Ventures. DRP-teknologien vil blive anvendt for tre udviklingskandidater inden for onkologi med henblik på at udvælge de patienter, som har størst sandsynlighed for at respondere på den efterfølgende kræftbehandling.

I maj offentliggjorde MPI publikationen af nye data der viser, at DRP biomarkør-teknologi, er i stand til at forudsige hvilke patienter med stadie III koloncancer, der vil have effekt af behandling med kemoterapien 5-FU. Resultaterne korrelerede således både med progressionsfri-overlevelse og overordnet overlevelse med reduktioner på hhv. 46% og 53%. For at validere resultaterne skal DRP-teknologien dog testes i uafhængige patientgrupper. I september bebudede MPI’s delvist ejede datterselskab Oncology Ventures at man har etableret 2X Oncology i USA. 2X Oncology skal efter hensigten via MPI’s DRP-teknologi indlicensere lovende lægemiddelkandidater inden for ovarie- og brystkræft. De lægemidler der giver patienterne den største sandsynlighed chance for at respondere vælges ud via DRP-teknologien.

DRP-teknologien vil desuden blive undersøgt i et samarbejdet med dansk kræftcentre. Man vil kigge på en database, hvor 800 kvinder med metastatisk brystkræft vil blive valgt ud og DRP-teknologien vil blive anvendt for at vurdere, hvorvidt de har effekt af en bestemt medicinsk kræftbehandling. Kan DRP-teknologien vise sig at forudsige effekten hos den enkelte patient af den respektive kræftbehandling, vil det tælle som yderligere en stærk validering af DRP-teknologien. Markedet reagerede stærkt positivt på ovenstående nyheder og aktien steg på en periode på blot 10 handelsdage med 234%. Det stærke samarbejde mellem MPI og Oncology Ventures blev understreget, da MPI i marts 2016 startede patient-screeningsprocessen for Oncology Ventures udviklingskandidat, det immunonkologiske program APO010. DRP-teknologien vil blive anvendt til at screene 150 patienter med myelomatose (knoglemarvskræft) og de 15 patienter som DRP-teknologien vurderer som mest sandsynlige respondere på behandling med APO010, vil siden blive optaget i et målrettet klinisk fase II studie.

MPI har desuden meddelt, at Oncology Ventures har indlicenseret LiPlaCis, en optimeret udgave af det velkendte kemoterapeutiske middel Cisplatin. Oncology Venture vil i et forestående fase I studie i patienter med metastatisk brystkræft anvende DRP-teknologien til at udvælge de patienter, som har størst chance for at respondere på behandlingen med LiPlaCis. I maj blev første LiPlaCis-patient doseret i studiet baseret på DRP-tekologien.

Eksterne DRP-aftaler nødvendige
Ved den nuværende kurs i 26,90 SEK, handles MPI til en selskabsværdi på 627 mio. SEK. Vores tidligere kursmål fra marts 2016 lød på 15 DKK (dvs. ca. 20 SEK) på 12 måneders sigt. Så MPI-aktien har nu mere end realiseret vores kursmål.

Vi er pt. en smule betænkelige ved det lave likvide beredskab i selskabet på blot 7 mio. DKK. Med en burn-rate fra driften på ca. 5-6 mio. DKK per halv-år, så betyder det, at MPI skal i markedet og rejse yderligere kapital i løbet af de kommende måneder. Desuden betyder det ringe kapitalberedskab, at MPIs pipeline nu er værdisat til over 600 mio. SEK. Dette er problematisk, da der er fortsat er visse ubekendte faktorer i DRP-teknologien. Eksempelvis har teknologien vist sig succesfuld i 29 af 37 kliniske studier, svarende til 78% af studierne. Det er uklart om det betyder, at teknologien blot ikke virker i nogle kræftindikationer eller om det generelt vil være sådan at teknologien ”kun” virker med 78% nøjagtighed i alle studier. Og er det tilstrækkeligt? Desuden må vi også sige, at de aftaler der hidtil er indgået på DRP-teknologien er indgået med selskaber som MPI selv har en ejerandel i. Vi ønsker derfor at se eksterne validerende DRP-aftaler indgået før vi for alvor er parat til at skrue yderligere op for vores værdisætning af MPI.

Vi fastholder vores eksisterende 12-måneders kursmål på 20 SEK, men sænker vores anbefaling på Medical Prognosis Institute fra Køb til Neutral.

Peter Aabo

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank