Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Sindlevs Enochian midt i det vildeste børsdrama

Morten W. Langer

torsdag 05. december 2019 kl. 15:52

Pandoramillionær Rene Sindlevs børsnoterede biotekeventyr Enochian befinder sig for tiden midt i det vildeste børsdrama: Selskabet synes at gøre alt for at booste aktiekursen, mens en gruppe shortere gør alt for at banke den i gulvet. Imens kan 220 kendisdanskere se til fra sidelinjen. De er bundet til deres investering på samlet over 100 mio. kr. frem til næste forår.

A17e48970027ef0532a8

Dramaet om børsnoterede Enochian har de seneste uger udviklet sig til noget, der ikke kan undgå med tiden at blive en børsklassiker, hvor undervisere på handelshøjskoler og universiteter anvender casen til at fortælle om, hvordan aktører på børsmarkedet har mulighed for at påvirke en aktie i den retning, hvor de selv tjener penge.

I Enochian, som er noteret på den amerikanske Nasdaq-børs, er mulighederne for at påvirke aktiekursen særligt gunstige, fordi aktien ikke handles særligt meget, og derfor er let påvirkelig, og det meste af aktiekapitalen ligger hos nogle få storaktionærer tæt på selskabet.

De store aktionærer, blandt andet Rene Sindlev, Karsten Ree, Brøndby IF-ejer Jan Bech Andersen og muligvis tidligere Dandrit-aktionærer som Aldo Petersen, foruden selskabets rådgiver Ole Abildgaard, har alt andet lige en klar interesse i at booste aktien med positive meddelelser. Blandt andet fordi de så kan sælge nogle af deres aktier til højere aktiepriser.

Drabeligt slagsmål
På den anden side har en gruppe såkaldte shortspekulanter nu en samlet position på over 800.000 aktier, svarende til en investering på over 30 mio. kr., hvor de spekulerer i et kursfald, som de kan tjene store penge på. Shorterne har over de seneste måneder opbygget en enorm shortposition i forhold til selskabets størrelse og omsætning. De er med andre ord ret sikre på, at selskabets aktiekurs skal langt, langt ned. Og hvis aktiekursen stiger, taber de penge.

Umiddelbart virker det – set udefra – som om, at de to grupper nu har kastet sig ud i et drabeligt slagsmål om at trække aktien i den retning, hvor de selv kan tjene penge. Bag short-spekulanterne står blandt andet en halvprofessionel investor, der har lagt en indsigtsfuld analyse om Enochian op på det anerkendte amerikanske aktiesite, Seeking Alpha. Analysen piller fuldstændigt Enochian fra

hinanden og sætter et kursmål på 1 dollar, mod den aktuelle kurs på knap 7 dollar. Analysen, som er blevet gennemgået i Økonomisk Ugebrev, kan læses her i en resumeudgave. Det amerikanske analysehus White Diamont Research har for nylig fulgt op med en anden analyse (se forrige side), som fremlægger dokumentation for, at Enochians altafgørende topforsker Serhat Gumrukcu har en kriminel baggrund med mindst én dom.

Besynderlige meddelelser
Sammen med Økonomisk Ugebrevs artikelserie, som over det seneste år har påpeget en stribe besynderligheder omkring Enochian, har de kritiske aktieanalyser uden tvivl lagt et vedvarende pres på aktien, som det meste af tiden har ligget markant under de 8 dollars, som de 220 kendis danskere har købt nye aktier til.

Som det fremgår af denne kursgrafik, var aktien kortvarigt midt i oktober nede og runde 2,9 dollars. Der fik kursen dog ikke lov til at ligge særligt længe, blandt andet fordi Enochians ledelse har bombarderet markedet med meddelelser, som alt andet lige giver et positivt billede af udviklingen i selskabet. Set udefra virker de seneste børsmeddelelser dog også besynderlige og lettere tvivlsomme, som det fremgår af følgende gennemgang:

Den 14. november 2019 oplyste selskabet i en børsmeddelelse , at det havde indgået en aftale med en saudiarabisk prins om salg af Enochian-aktier for 12 mio. dollars til marts næste år. Bemærkelsesværdigt skulle købsprisen være 12mio. dollars, altså næsten det dobbelte af den aktuelle børskurs. Efterfølgende er der kommet en ny børsmeddelelse, hvor det er tilføjet, at der knytter sig særlige forudsætninger til aftalen: Enochian skal have erhvervet en særlig ”nærmere aftalt” teknologi, som det hedder i meddelelsen . Teknologien er ikke nærmere specificeret. Gad vide om den aftale nogensinde bliver til noget? I hvert fald var aktiemarkedet rimeligt kold over for denne aftale, der stort set ikke flyttede aktiekursen, selvom det formelt var en positiv nyhed, at der var udsigt et aktiesalg og tilhørende kapitaltilførsel til en dobbelt-op aktiekurs.

Forleden kom der så en ny positiv meddelelse fra Enochian, nemlig om at selskabet har indgået en principaftale om at erhverve en eksklusiv licens til en ny behandling med hepatitis B-virus. Det oplyses, at aftalen giver Enochian eneret til at udvikle og kommercialisere en HBV-behandling med en ny behandlingsmekanisme. Licensen købes af samarbejdspartneren G-Tech Bio, LLC, som Enochian har betalt store månedlige honorarer til det seneste år. Bag G-Tech står Enochians egen topforsker Serhat Gumrukcu, som stiftede selskabet for halvandet år siden, og som har været tilknyttet Enochian siden starten.

Ingen dokumenation
I meddelelsen oplyses, at projektet er udviklet sammen med (efter Google translate) ”den vidt respekterede og veludgivne samarbejdende videnskabsmand Dr. Philippe Gallay, ph.d., fra Scripps Institute (som udtaler): ”Jeg har arbejdet inden for hepatitis-området i tre årtier. Den behandlingsmekanisme, der er udtænkt af den strålende videnskabsmand, Dr. Gümrükcü, er bemærkelsesværdigt nyskabende. De hidtil genererede data har overskredet mine forventninger. Jeg ser frem til præsentationen på HepDART, en vigtig konference for området, og til at fremme arbejdet med Dr. Gümrükcü og Enochian Biosciences.”

Ligesom det ikke i eksterne kilder er beskrevet, at Serhat skulle have faglig erfaring med HIV og kræftbehandlinger, gælder det samme for behandling af hepatitis. Muligvis har den overstrømmende anbefaling fra dr. Philippe Gallay også en anden forklaring. Nemlig at det helt eller delvist er hans egne forskningsresultater, som Serhat nu skal fremlægge på en stor konference den 10. december. Philippe Gallay er nemlig medforfatter til et nyere forskningspapir om netop behandling af hepatitis, med titlen The cyclophilin inhibitor CRV431 inhibits liver HBV DNA and HBsAg in transgenic mice , hvor det oplyses, at syv forskere står bag, men altså ikke Serhat. Præsentationen den 10. december vil afsløre, om Enochian blot har erhvervet rettighederne til resultaterne efter de foreløbige museforsøg, og forsøgt at pynte på Serhats meritter med lånte fjer.

Hovedparten af mystikken omkring Enochians pludselige opståen med en samlet børsværdi på 2 mia. kr. bunder således stadig i, at selskabets centrale topforsker, tyrkeren Serhat Gumrukcu, for et par år siden dukkede op af intetheden, uden nogen lægefaglige erfaring inden for kræft- og HIV forskning, uden nogen offentliggjorte forskningspapirer, og uden et velbeskrevet offentligt udviklingsprojekt, som alligevel blev værdisat af et tvivlsomt vurderingsfirma til 2 mia. kr. Senere er der heller ikke fremlagt data for det museprojekt, som angiveligt skulle være gennemført omkring en fuld helbredelse af HIV.

Ikke for tøsedrenge
Med den seneste udvikling omkring Enochian ser det ud til, at rouletten kommer til at køre videre en tid endnu, og måske lykkes det også de mange insidere – og næsten-insidere – at få solgt deres mange aktier til en pris, som i bedste fald kan kaldes stærkt oppustet.

Historien viser kun én ting: Børsmarkedet er ikke for tøsedrenge, og man skal som almindelig investor være parat til at blive taget med bukserne nede af professionelle aktører, som anvender redskaber og mulige manipulationer, som overgår den vildeste fantasi.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank