Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Zealand Pharma i mål med LixiLan fase III program

Peter Aabo

onsdag 23. september 2015 kl. 13:16

Zealand Pharma har fremlagt en perlerække af nye forskningsresultater over de seneste måneder, blandt andet positive resultater fra to vigtige fase III studier med kombinationpræparatet LixilLan. De positive LixiLan-resultater betyder, at Zealand Pharma nu har udsigt til store milepælsbetalinger fra partneren Sanofi her i løbet af 2.halvår 2015.

I slutningen af juli fremlagde Zealand Pharma resultater fra det første af to stk. fase III studier med kombinationspræparatet LixiLan, som testes i diabetes type 2. Vi vurderer LixiLan til at være det suverænt vigtigste aktiv i pipelinen. LixiLan består af Zealand Pharmas eget GLP-1 peptid Lyxumia og basal insulinen Lantus, udviklet af partneren Sanofi. Forsøgsresultaterne fra studiet (LixiLan-O) viste efter 30 ugers behandling et statistisk signifikant fald i blodsukkerniveauet i LixiLan-behandlede patienter i forhold til de to øvrige forsøgsarme, og dermed er udfaldet af forsøget positivt.

LixiLan-L studiet også positivt
I sidste uge præsenteredes endvidere resultater fra det andet fase III studie (LixiLan-L), hvor LixiLan blev testet op imod Lantus i diabetes type 2 patienter, hvis blodsukker ikke er tilstrækkeligt under kontrol med Lantus. Resultaterne var ligeledes positive og påviste en signifikant reduktion i blodsukker-niveauet for LixiLan sammenlignet med Lantus 100 enheder per ml. Studiet forløb over 30 uger og omfattede 736 patienter, som ikke havde tilstrækkelig blodsukker-kontrol med basal insulin (Lantus) alene.

De gunstige resultater medfører, at Sanofi har meldt ud at man er ’on track’ med henblik på at indsende registreringsansøgninger til de amerikanske myndigheder i 4.kvt 2015 og til de europæiske myndigheder i 1.kvt 2016. Dette betyder at LixiLan om alt går vel, vil kunne være godkendt og på markedet i løbet af 2017. Vi tror på at LixiLan har potentiale til at sælge for 10 mia. kr. årligt på verdensplan og heraf vil Zealand Pharma være berettiget til ca. 10% i royalties. Zealand Pharma fastholder de hidtidige økonomiske forventninger til 2015 som inkluderer milepælsbetalinger på op til 155 mio. kr. relateret til positivt udfald af de to fase III studier. I henhold til aftalen med Sanofi, som udover LixiLan også omfatter Lyxumia, udestår fortsat milepælsbetalinger til Zealand Pharma på op til ca. 1050 mio. kr. Hertil kommer salgsroyalties på de ca. 10% for begge lægemidler.

I juli indsendte Sanofi også en registreringsansøgning i USA for Lyxumia som monoterapi, ovenpå positivt udfald af det store hjertekar-sikkerhedsstudie ELIXA, efterspurgt af FDA. Endvidere har resultater fra fase IIb studiet GetGoal duo-2 påvist, at Lyxumia i forhold til den hurtigtvirkende måltidsinsulin Apidra kunne opnå samme reduktion i blodsukkerniveauet, men i tillæg hertil sås et signifikant større vægttab på 2 kg (p-værdi
<0,0001) samt en 50% reduktion (p<0,0001) i tilfældene af hypoglykæmi (for lavt blodsukker). De gode forsøgsdata betyder, at FDA med meget stor sikkerhed omsider vil tillade godkendelse af Lyxumia i løbet af 2016, således at Lyxumia vil være godkendt i det meste af verden. Pt. er Lyxumia lanceret i omtrent 40 lande, heraf mange europæiske. Salgstallene for 1.halvår 2015 viste en fremgang på 66% således, at Zealand Pharma modtog salgsroyalties fra Sanofi på 13 mio. kr. mod 8 mio. kr. i 1. halvår 2014. Salget må forventes at accelerere betydeligt, når USA også kommer med.

ZP4207 og ZP1848 klar til fase II studier
En anden udviklingskandidat, der bør haves forventninger til, er éngangs-injektionspennen ZP4207 til behandling af svær hypoglykæmi, som består i akutte og potentielt livstruende episoder af for lavt blodsukker i typisk patienter med type 1 diabetes. De første fase I resultater blev fremlagt i juni og viste at behandlingen var sikker og veltolereret i 64 raske frivillige samt 20 patienter med type 1 diabetes. Den 9. september er der endvidere fremlagt resultater fra et placebokontrolleret fase Ib studie, i mild/moderat hypoglykæmi, der påviser, at ZP4207 på tre forskellige dosisniveauer og over 5 dages behandling er i stand til at hæve blodsukkeret med niveauer der af Zealand Pharma betragtes som klinisk relevante. Studiet var sponsoret af Helmsley Charitable Trust, som Zealand Pharma har modtaget et udviklingslegat på 1,8 mio. dollars fra. Zealand Pharma har oplyst, at man forventer at starte fase II studier i lø-bet af 1. halvår 2106 i svær hypoglykæmi, og desuden undersøger man muligheden for at udvikle en ’multidose’ version af ZP-4207 til anvendelse i mild/moderat hypoglykæmi.

For få dage siden meddelte man at også ZP1848, Zealand Pharmas langtidsvirkende GLP2-analog, er klar til fase II studier. Studiet som ventes opstartet i 1.kvartal 2016 vil være udformet som et randomiseret og dobbeltblindet ”proof-of-concept studie” i sygdommen Korttarmssyndrom. Korttarmssyndrom er en kronisk lidelse, som resulterer i kraftig nedsat eller komplet tab af tarmfunktionen, oftest som følge af Crohns sygdom, iskæmi, strålebehandling og tarmkræft. Korttarmssyndrom medfører at patienten blandt andet har en nedsat evne til at optage næringsstoffer, hvilket potentielt kan medføre livstruende komplikationer, som fx blodpropper, blodforgiftning samt kroniske skader på lever og nyrer. Prækliniske og fase I resultater antyder at ZP1848 kan have en gavnlig effekt i patienter med Korttarmssyndrom, gennem at forbedre optagelsen. Zealand Pharma fremhæver desuden ZP1848’s stabilitetsprofil i flydende form som en mulig fordel. Udviklingsprogrammet for ZP1848 vil blive præsenteret i detaljer i forbindelse med Zealand Pharmas markedskapitaldag d. 3. november. ZP1848 er udviklet af Zealand Pharma og der er pt. ikke indgået en partneraftale for dette stof.

Markedsværdi på 3,5 mia. kr. synes konservativ
Zealand Pharma har for nyligt også afsluttet patientrekrutteringen for Danegaptid, som udvikles som behandling af vævsskader i patienter, som haft akut hjerteanfald. I alt er 600 patienter optagede, og de sidste patienter vil blive færdigbehandlet i 4.kvt 2015, hvorefter de overordnede forsøgsresultater vil blive offentliggjort i 1.kvt 2016. Forsøgets primære objektiv er en reduktion på 20% i vævsskaderne i forhold til placebo-behandlede patienter. Umiddelbart er vi skeptiske i forhold til gode resultater her, da denne type studier historisk set har en meget høj fejlprocent. Vi tillægger derfor ikke Danegaptid nævneværdig værdi i vores NPV-model. Til gengæld er upsiden så til gengæld stor, hvis Zealand Pharma mod vores forventning kan melde om positive resultater i starten af 2016.

På regnskabsfronten er Zealand Pharma kommet ud af 1. halvår 2015 med et nettounderskud på 132 mio. kr. og et kapitalberedskab på 469 mio. kr. Der ventes milepælsbetalinger fra Sanofi på 155 mio. kr. i 2. halvår samt driftsudgifter på 111-121 mio. kr. Dermed forventer vi, at Zealand Pharma vil lande et positivt driftsresultat på ca. 40 mio. kr. i 2. halvår 2015. Samtidig er kapitalberedskabet særdeles solidt, hvilket betyder at man ikke er presset ud i fx aktieudvandende emissioner.

De positive fase III resultater for LixiLan var ganske forventelige, og vi vurderer også at Sanofi vil nå i mål med hensyn til deres udmeldinger om at ansøge om godkendelse i løbet af de kommende måneder i både EU og USA. Der bør desuden være god mulighed for at LixiLan kan godkendes, da bivirknings-riskoprofilen for de to komponenter der indgår, dvs. Lantus og Lyxumia, er afklaret. Senest er Lyxumia blevet frikendt for bivirkninger på hjertekar-området gennem det omfattende ELIXA-studie.

Alt i alt er vi fortsat positive på Zealand Pharma aktien, som med en markedsværdi på 3,5 mia. kr. fortsat er konservativt prissat i vores optik. Ydermere begrundet i rigtig god fremgang og fremdrift i pipelinen og udsigt til positivt driftsresultat i 2. halvår 2015 fastholder vi en købsanbefaling på Zealand Pharma og hæver 12-måneders kursmålet til 230 kr. per aktie.

Peter Aabo

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Manager
Region Nordjylland
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank