Svenske Life Science selskaber på vej mod comeback i 2026

Den svenske life science sektor, som spænder fra avanceret bioteknologi og lægemiddeludvikling til medicoteknisk udstyr, har været igennem nogle særdeles udfordrende år op til 2026. Især mindre forskningsdrevne selskaber har kæmpet med høje udviklingsomkostninger og et lukket finansieringsvindue, hvilket har ført til en bølge af rekonstruktioner, udvandinger, afnoteringer og konkurser. I svenske branchemedier er perioden blevet beskrevet som et regulært blodbad for børsnoterede life science virksomheder. Men nu begynder det at lysne. I løbet af 2025 så vi flere markante gennembrud og tegn på fornyet optimisme, og meget tyder på, at 2026 kan blive året, hvor vendingen for alvor slår igennem.

Sverige har fortsat en af Europas mest innovative life science-sektorer og topper EU’s innovationsranking ifølge EU-Kommissionens seneste måling.

Den svenske pipeline af lægemiddelprojekter er stor og alsidig. Hele 152 svenske biotech- og farmaselskaber udvikler tilsammen 518 lægemiddelprojekter, hvoraf omtrent halvdelen allerede er i klinisk testfase.

Siden 2023 er der opnået 11 godkendelser af lægemidler, og opkøb har indbragt over 1,1 mia. USD til sektoren. Det vidner om en moden pipeline, hvor mange projekter når frem til exit eller partnerskaber. At finansiere springet fra fase 2 til fase 3 i udviklingen er dog stadig svært.

Kapitalmangel har hæmmet en del lovende projekter, og der er behov for at tiltrække flere internationale investorer til svenske life science-selskaber. Mangel på finansiering, har været akilleshælen for branchen de seneste år.

Nye svenske lægemidler når markedet

Svensk biotek har i de senere år bevist, at det er muligt at tage lægemidler hele vejen fra forskning til globalt marked, selv for mindre selskaber.

Et stærkt eksempel er BioArctic, der i partnerskab med japanske Eisai har udviklet antistoffet Leqembi (lecanemab) mod Alzheimers. Lecanemab blev i juli 2023 godkendt i USA og i april 2025 i EU som det første sygdomsmodificerende lægemiddel til Alzheimers.

BioArctic har nu en stabil royalty-indtægt fra salget og forbereder samtidig næste skridt: et fase 2a-studie med antistoffet exidavnemab mod Parkinsons sygdom. Kombinationen af kommercielle indtægter og en pipeline inden for neurodegenerative sygdomme gør BioArctic til en af sektorens interessante aktier i 2026.

Også Hansa Biopharma står foran et afgørende år. Selskabets enzym imlifidase er godkendt i EU til svært sensibiliserede nyretransplantationspatienter, men 2026 bliver året, hvor FDA skal tage stilling efter et pænt fase 3 studie.

Et tredje flagskib var Calliditas Therapeutics, der i december 2023 fik fuld FDA-godkendelse af Tarpeyo til behandling af IgA-nefropati. Produktet markedsføres i USA og EU, og 2025 har handlet om udrulning og reimbursement. Selskabet blev opkøbt af japanske Asahi Kasei i 2024 og er en af de svenske succeshistorier.

Fra modgang til momentum

Lund-baserede Camurus har skabt en anden af de få bæredygtige bioteksucceser med sorte tal. Hovedproduktet Buvidal til opioidafhængighed er udbredt i Europa og Australien, og den amerikanske version Brixadi (licenseret til Braeburn) er også i kommerciel vækst. Camurus har geninvesteret overskuddet i CAM2029, et nyt depotpræparat mod akromegali og neuroendokrine tumorer, der har klaret sig godt i to fase 3-studier. En FDA-godkendelse forventes i 2026, som bliver et år, hvor den amerikanske egen-satsning skal vise sit værd samtidig med, at selskabet måske også lykkes med sine opkøbsplaner.

Et mere turbulent forløb har Oncopeptides haft. Efter tilbagekaldelse i USA i 2021 fik selskabets kræftmiddel Pepaxto en europæisk godkendelse i 2022. Gennem 2023–2025 har man langsomt bygget salget op med partnerskaber i bl.a. Asien. Midlet er nu inkluderet i guidelines, og selskabet forventer at nå break-even i løbet af 2026. Selvom usikkerheder består (bl.a. omkring refusion og konkurrence), fremstår Oncopeptides som et eksempel på et mindre biotekselskab, der har vendt krisen til fremdrift og justeret ambitionerne til de finansielle muligheder.

Opkøb, fusioner og investorinteresse: Er vendepunktet nået?

Når biotek-sektoren begynder at vise livskraftige resultater, plejer kapitalen at følge med. I 2024-25 har der hersket en vis tørlagt venturekapital- og børsfinansiering for de mindste life science-selskaber, men meget tyder på, at 2026 kan bringe en vending.

Dels har de nævnte succeshistorier åbnet øjnene hos internationale investorer for, at svenske selskaber kan levere banebrydende innovation, og at værdierne måske er attraktive nu, hvor kurserne for mange små biotekselskaber er blevet banket i bund og ikke har kunnet følge med den optur, vi har set i USA i 2025.

Big pharma selskaber står globalt over for en bølge af patentudløb på storsælgende lægemidler frem til 2030, og det driver en øget appetit på opkøb. Store medicinalfirmaer som Merck, Pfizer, Novartis m.fl. har alle huller at fylde i deres pipeline frem mod 2028-2030, og ofte er opkøb af lovende biotekselskaber den hurtigste vej til nye produkter. Kombinationen af lave værdiansættelser i Sverige og købelystne pharma-giganter skaber grobund for øget M&A-aktivitet.

De to mindre børsnoterede investeringsselskaber Linc og Flerie handler i øjeblikket med en rabat til indre værdi, hvilket man godt kan tillade sig at tage som udtryk for at sentiment i life science sektoren ikke er vendt endnu.

Et andet tegn på vendepunktet er, hvis børsnoteringer og nyfinansieringer kommer tilbage i fokus. I 2022-2023 tørrede IPO-markedet næsten ud for life science i Sverige. 2026 kan blive året, hvor IPO-aktiviteten stiger og nye spændende kandidater kommer på børsen. Sverige har fortsat en pipeline af startups inden for f.eks. advanced therapy (celle- og genterapi), digital sundhed og medtech, som venter på bedre markedsforhold.

Et eksempel er ATMP (Avanceret-terapi lægemidler)-området: Den svenske regering lancerede i 2025 en ambitiøs strategi for avancerede terapier (f.eks. gen- og cellebaserede behandlinger) med et 10-årigt sigte netop for at skabe forudsigelige rammer for investeringer i feltet. Med et stærkt forskningsfundament og støtte fra initiativer som dette kunne nogle ATMP-startups modne til at søge børsfinansiering i de kommende år, hvis investorviljen vender tilbage.

Medtech og sundhedsteknologi: nye muligheder

Svensk life science er ikke kun lig med risikofyldte biotek-ventures. Landet har også en robust medtech-sektor, hvor flere børsnoterede virksomheder er globalt førende inden for deres nicher og allerede tjener penge og vokser støt. Disse selskaber udgør ofte rygraden i en life science-portefølje for investorer, da de kombinerer eksponering mod sundhedsmarkedet med en mere forudsigelig indtjening end udviklingsselskaberne.

Et eksempel er Elekta, som producerer avancerede strålekanoner til kræftbehandling. I september 2025 kunne Elekta fejre, at to millioner patienter verden over nu var blevet behandlet med deres Gamma Knife-teknologi. Markedet for stråleterapi globalt anslås til over 7 mia. USD og vokser drevet af stigende kræftincidens og bedre adgang til behandling i nye markeder. For investorer i 2026 er Elekta et relativt defensivt valg inden for life science. Der kan også spekuleres i, om Elekta selv kunne blive genstand for en større strategisk alliance eller fusion i fremtiden, men foreløbig trives Elekta i sin rolle som stand-alone specialist, selvom indtjening og vækst ikke er på det ønskede niveau.

Et andet svensk medtech-flagskib er Getinge, der leverer medicinsk udstyr til hospitaler, intensivafdelinger og operationsstuer verden over. Selskabet fremstiller alt fra hjertelungemaskiner til avancerede kirurgiske borde og infektionskontrolsystemer. Getinge har investeret i digitale styringsplatforme til hospitaler og i ”remote services”, så de kan overvåge udstyr ude i felten. Samtidig er der fokus på nye vækstmarkeder i Asien, Mellemøsten og Latinamerika.

På diagnostik- og forskningsværktøjssiden finder vi også interessante svenske aktører. BICO Group (tidligere kendt som Cellink) har skabt et navn inden for 3D-bioprintning. BICO har gennem opkøb udviklet sig til en mini-konglomerat af nichevirksomheder, der laver alt fra laboratorierobotter til biosensorer. 2026 bliver et make or break-år for at bevise, at forretningsmodellen kan levere overskud.

Andre firmaer som BioGaia, der producerer probiotiske produkter, rider på trenden med personlig sundhed og forebyggelse. BioGaia har i årevis været profitabel ved salg af kosttilskud med dokumenterede effekter. Kernen i forretningen er stærk, og markedet ventes kun at vokse. Investorer med hang til mere konsumentrettet sundhed kan finde BioGaia interessant for langsigtet vækst.

Den svenske medtech-sektor byder også på mellemstore specialister. Vitrolife dominerer globalt inden for IVF-laboratorieudstyr og fertilitetsklinikker, og trods lidt stagnation efter flere opkøb er de langsigtede strukturelle drivkræfter intakte, flere par søger fertilitetsbehandling, og klinikkerne kræver avancerede inkubatorer, analyseværktøjer og medier, som Vitrolife leverer. 2026 kan blive året, hvor integrationen af Igenomix for alvor bærer frugt i form af tværgående salg (f.eks. kombinerede embryo-tests og laboratorieudstyrsløsninger).

Sectra er en anden stærk spiller. Dette IT-selskab leverer PACS (billedhåndteringssystemer) til hospitalers røntgenafdelinger og vinder markedsandele globalt med sine løsninger, der nu også inkluderer digital patologi (digitalisering af vævsprøver). Sectra vokser stabilt og tjener penge, og samtidig surfer de på en uigendrivelig trend: hele sundhedsvæsenets overgang fra papir og mikroskoper til fuldt digitale arbejdsgange.

BoneSupport i Lund er et eksempel på et medtech/biotech hybrid, idet selskabet har udviklet et bioaktivt knoglefyldstof, Cerament G, der afgiver antibiotika lokalt i knoglehuler for at behandle knogleinfektioner. Cerament G er det første knoglefyldstof med indbygget antibiotikum, der godkendes i USA og investorer holder stærkt øje med de kvartalsvise salgstal fra USA. BoneSupport arbejder på næste generation af produkter, så pipelinen er i live.

Som helhed nyder medtech-virksomhederne også godt af, at Sverige generelt prioriterer life science højt. En rapport fra den svenske innovationsmyndighed Vinnova i slutningen af 2025 viste, at antallet af ansatte i den svenske life science-industri voksede stort, og at eksporten af medicinsk udstyr og lægemidler er stærkt stigende.

Regeringens nationale life science-strategi har fokus på at binde forskning, klinik og industri tættere sammen, og initiativer som testmiljøer og innovationsklynger skal sørge for, at nye idéer hurtigt kan omsættes til kommercielle produkter.

For eksempel har man set succes med medtech-klynger i Skåne (Malmö/Lund), hvor selskaber som BoneSupport, Camurus, m.fl. udspringer fra forskermiljøer og støttes via Medicon Village og lignende initiativer. Alt dette skaber en sund grobund under de børsnoterede virksomheder.

Konklusion: Hvad kan man forvente fremadrettet?

Efter nogle år på sultegrænsen er der meget, der tyder på, at 2026 kan blive året, hvor svensk life science igen blomstrer til stor gavn for patienter og sundhedssystemer globalt.

Vi ser allerede tegn på en ny guldalder for innovation: Svenskudviklede behandlinger mod Alzheimers sygdom og sjældne nyresygdomme er blevet godkendt og når nu ud til patienter verden over. Flere biotekselskaber står foran afgørende regulatoriske milepæle og potentielle lanceringer, og den internationale opmærksomhed omkring disse fremskridt er stigende.

Samtidig har de seneste års modgang presset branchen til at trimme, prioritere og fokusere. De virksomheder, der er kommet igennem stormen, er i dag mere målrettede, mere disciplinerede og med klarere strategiske prioriteter, hvilket øger sandsynligheden for, at de projekter, der videreføres, også har reel klinisk og kommerciel bæredygtighed.

2026 tegner derfor til at blive et vendepunkt, hvor sektoren bevæger sig fra defensiv overlevelse til mere offensiv udvikling. Vi kan forvente en række vigtige nyheder i form af kliniske data, regulatoriske afgørelser, nye samarbejder, licensaftaler og strukturelle konsolideringer.

Udviklingen drives både af videnskabelige gennembrud, teknologisk modenhed og et sundhedsvæsen med et stadig større behov for nye løsninger. Life science er i sin natur præget af usikkerhed, ikke alle projekter lykkes, og kliniske tilbageslag er en uundgåelig del af feltet. Men netop derfor er den nuværende modenhed i mange svenske selskaber bemærkelsesværdig: pipeline-porteføljer er blevet mere fokuserede, indikationer bedre definerede, og den regulatoriske dialog mere professionel og struktureret.

Opsummeret står 2026 til at blive et år, hvor svensk life science bevæger sig ind i en ny fase præget af klinisk leverance, global relevans og øget gennemslagskraft. Sverige har før bevist, at man kan skabe virksomheder, der ændrer behandlingsparadigmer, og den nye generation af selskaber har nu mulighed for at skrive næste kapitel i den historie.

2026 kan blive et år, hvor svensk life science ikke blot vender tilbage kursmæssigt, men positionerer sig stærkere end før som en international drivkraft for medicinsk innovation, bedre behandlinger og forbedret livskvalitet for patienter verden over.

Andrea Backlund