Udviklingstendenser, der skal overvåges i Life Science i 2023

Børsåret 2022 var ikke det bedste set fra et Life Science-perspektiv. Flere virksomheder udviklede sig stærkt negativt på aktiemarkedet, men der er dog enkelte lysglimt, f.eks. svenske Bonesupport, der i løbet af året steg med omkring 83 % og mastodonten AstraZeneca, der steg med omkring 32 %. For 2023 venter der virksomhederne en lang række af udfordringer, da Life Science-branchen vil være tvunget til at tilpasse sig den accelererende teknologiske udvikling for at optimere alt fra forsyningskæder til kliniske studier; for slet ikke at tale om knapheden på kapital. Analytiker Andrea Backlund kigger her ind i 2023 med Sverige som udgangspunkt.

2022 var det værste børsår for Life Science-industrien siden 2008, men 2023 er begyndt med let stigende kurser på trods af stor usikkerhed omkring krigsudviklingen, vækstudsigter, inflation og en fortsat coronapandemi. Efter de første to handelsdage var der marginale ændringer i de amerikanske aktieindeks, mens udviklingen var klart mere positiv i Sverige i årets første uge, hvor OMXS30 steg med 4,6 %.

Farmaceutiske virksomheder har længe været afhængige af medicinsk innovation, og behandlinger er blevet udviklet og frigivet til markedet gennem et intenst fokus på forskning og udvikling. I løbet af de sidste to år har industrien prioriteret patienttillid, øget decentraliserede kliniske forsøg og virtuelle værktøjer gennem hele produktudviklingsprocessen. Virksomhederne har også strømlinet aktiviteterne for at standardisere og modernisere dataindsamlingsprocesser, lige fra tidlige forsknings- og udviklingsfaser til post-market overvågning.

I 2023 bliver virksomhederne bevidste om vigtigheden af at være klar til nye måder at tænke og arbejde på. De skal beslutte, om de vil tage en digital tankegang og implementere innovative teknologiske løsninger eller holde sig til gamle velkendte metoder.

Ny lægemiddelstrategi i EU i 2023
Inden for EU er der en fælles lægemiddelstrategi, hvor et af målene er at øge tilgængeligheden af lægemidler i hele unionen, da man vurderer, at adgangen i dag er forskellig for patienter afhængigt af, hvilket land de befinder sig i. Siden 1965 har EU lavet lovgivning og godkendt salg af lægemidler i medlemslandene. Et vigtigt emne i 2023 bliver revisionen af den europæiske lægemiddellovgivning, og et forslag til revision vil blive fremlagt i løbet af året.

Brugen af Artificial intelligence (AI) øges
AI kan bruges som et værktøj i Life Science til at lette samarbejdet med patienter og sundhedspersonale. Teknologien kan hente information fra store datasæt, behandle data, automatisere arbejdsgange og forbedre virksomhedens muligheder.

Accepten af AI i Life Science-industrien vokser hurtigt, især inden for R&D, og sektoren begynder i stigende grad at forstå, hvad AI kan betyde for dem. Mange Life Science AI-applikationer er relativt nye, men organisationer bruger dem allerede til at forbedre proceseffektivitet, præcision, patientsikkerhed og patientresultater. I 2023 vil sektoren forstå endnu bedre, hvordan kunstig intelligens kan bruges til at understøtte udvikling.

Eksempler på områder, der i stigende grad vil bruge kunstig intelligens, er som følgende:
Indsamling og håndtering af information: Life Science-virksomheder skal analysere, hvordan information indsamles og formidles fra møder og personlige samtaler. Her bliver der brug for AI til f.eks. tage sig af denne type personoplysninger i konkurrence med data fra andre kanaler, såsom virtuelle møder og sociale platforme.
Kliniske forsøg: Den nuværende kliniske forsøgsproces er tidskrævende og dyr. AI kan anvendes til at gøre kliniske forsøg mere effektive, opretholde patientsikkerheden og bringe nye behandlinger hurtigere ud på markedet.

AI kan også bruges til at identificere patientgrupper, der har den bedste chance for at reagere på behandlingen, og på sigt erstatte placebokontrolgrupper med “digitale tvillinger” af forsøgspersoner, hvilket gør det muligt at reducere størrelsen af kontrolgrupper.
Diagnose og sygdomsidentifikation: AI-applikationer kan identificere mønstre, anomalier og korrelationer i store datasæt. I den nærmeste fremtid forventes AI at minimere menneskelige fejl i sygdomsidentifikation og hurtigt stille præcise diagnoser, hvilket fører til forbedrede patientresultater.

Lægemiddeludvikling: AI-systemer kan hjælpe medicinalsektoren med at analysere enorme mængder data og dermed forbedre lægemiddeludviklingen. AI kan bruges til at hjælpe med at identificere og generere nye lægemiddelkandidater, genbruge eksisterende lægemidler i nye indikationer og validere potentielle lægemiddelkandidater. Der er også mulighed for at bruge kunstig intelligens og maskinlæring til at strømline fremstillingsprocesser ved at minimere omkostninger og reducere time-to-market.

Indenfor præcisionsmedicin vil håndtering af personlige erfaringer være central, udover det oplagte i at håndtere store mængder biologiske patientdata og biomarkørdata. Meget information er indeholdt i elektroniske journaler, men ved siden af disse er der også værdifulde data i lægenotater, henvisningsskemaer og lægeskemaer. De forskellige informationskilder samt de mennesker, der skal involveres for at styre dem, stiller krav til nye løsninger og ny teknologi. AI kan bruges til at hente information fra store datasæt, behandle disse og automatisere arbejdsgange.

Selvom store medicinalvirksomheder arbejder på at administrere data for at øge deres konkurrenceevne, er ingen virksomhed blevet en global leder på dette område, sandsynligvis på grund af problemer med at centralisere datavidenskab og analyseoperationer.

For at kunne integrere nye metoder og værktøjer effektivt skal medicinalvirksomheder blive dygtige til forandringsledelse. Ellers risikerer de at komme bagud på et konkurrencepræget marked. Præcis hvilke løsninger, der kommer i 2023, er svært at forudsige, men behovet for at AI sammen med menneskelige teams vil være der for at imødekomme nye krav i branchen.

Blockchain for øget information og sikkerhed
Blockchain-teknologi, som nu i stigende grad udforskes af medicinalindustrien, har potentialet til at forbedre sikkerheden og effektiviteten gennem hele udviklingskæden i industrien. Blockchain kan bruges af enkeltpersoner og virksomheder til at dele information i realtid, globalt og med minimale eller ingen omkostninger. Farmaceutiske producenter kan bruge blockchain til at beskytte deres innovationer mod forfalskede lægemidler samt til at spore lægemidlers oprindelse, forsyningskæde, herunder indkøb af råvarer.

Blockchain-teknologi kan også lette klinisk forskning ved at give en mere sikker metode til sporing af kliniske forsøg. Derudover kan det hjælpe patienter, forskere og læger til bedre at forstå, hvor godt nye behandlingsformer virker, hvilket især er vigtigt for sjældne sygdomme.

Håb for 2023
Nu, hvor vi har lagt 2022 bag os, og usikkerheden om fremtiden stadig sætter sit præg på kapitalmarkederne, er der dog et forsigtigt håb om et bedre 2023. De faldende aktiekurser har presset værdiansættelserne, hvilket skaber muligheder for risikovillige investorer. På grund af de lave værdiansættelser af svenske virksomheder ser vi lige nu, at også udenlandske investorer melder sig på banen og investerer i svenske virksomheder. Et eksempel er det hollandske ventureselskab Forbion, som flagede i svenske BioInvent ved at øge sin ejerandel til 5 %.

Udover BioArctic og Bonesupport, der begge steg kraftigt i 2022 og forventes at have en gunstig udvikling også i 2023, er der en række virksomheder med stort potentiale for fremtiden.

Et område, der nu er i rivende udvikling, er præcisionsmedicin (individuelt baseret, personbaseret eller skræddersyet medicin), som har til formål at yde pleje og behandling, der er tilpasset den enkelte patients unikke forhold.

Nogle svenske virksomheder, der udvikler præcisionsmedicin og forventes at vokse yderligere i de kommende år, er Diamyd Medical, der udvikler præcisionsmedicin til type 1-diabetes, Sprint Biocscience, der fokuserer på mavekræft, ovariecancer og hjernekræftformen glioblastom, samt Kancera, som udvikler medicin mod kræft og betændelse. En anden interessant virksomhed er BioInvent, som driver forskning og udvikling af antistofbaserede lægemidler til behandling af sygdomme som trombose, kræft og akut koronar-arteriesygdom. BioInvent har udviklet en række innovative immunonkologiske lægemiddelkandidater, hvoraf flere nu er i klinisk fase. Immunonkologiske lægemidler udgør et af de vigtigste medicinske gennembrud i det 21. århundrede, da antistofbaserede immunterapier har potentiale til at blive brugt i behandlingen af stort set alle former for kræft. Markedet forventes at vokse i takt med, at flere produkter i denne kategori godkendes.

2022 kursvindere blandt de svensk Life Science
På trods af et hårdt år i 2022 for life science-industrien, hvor mange investorer oplevede kraftige fald på aktiemarkedet, var der nogle virksomheder, der viste en kraftig kursstigning. Nedenfor er en liste med eksempler på svenske bioteknologivirksomheder, for hvem aktiekurserne faktisk steg i løbet af 2022.

BioArctic giver håb om behandling mod Alzheimers
Behovet for en effektiv behandling af Alzheimers er stort. I 2022 har der været gode nyheder på Alzheimers fronten, hvor to lægemidler under udvikling, begge antistoffer mod skadeligt beta amyloid (Aß) protein i hjernen, har vist lovende resultater i kliniske undersøgelser.

Det første af disse lægemidler udspringer fra BioArctic, hvis udlicenserede antistof lecanemab-irmb netop er blevet godkendt i USA under en fremskyndet ansøgning. Godkendelsen er baseret på fase 2-data, der viste, at lecanemab-irmb (Brand Name i USA.: LEQEMBI™) reducerede akkumuleringen af Aβ-plak i hjernen.

Ved at bruge de nyligt offentliggjorte data fra det store globale bekræftende fase 3 kliniske forsøg, Clarity AD, arbejdes der nu på hurtigt at indsende en sBLA (supplemental Biologics License Application) til FDA for godkendelse under den traditionelle pathway. Disse data løftede BioArctics kurs med over 170 %, da de blev præsenteret i slutningen af september sidste år. FDA’s godkendelse af lecanemab-irmb giver BioArctic ret til en milepælsbetaling på 25 mio. EUR (282 mio. SEK) fra Eisai. I løbet af denne uge har Eisai også ansøgt om markedsgodkendelse i Europa.

Det andet – og lignende – lægemiddel, Donanemab, fra Eli Lilly, har vist stærk Aß-reduktion i et fase III-studie. Efter seks måneder viste 37,9 % af undersøgelsesdeltagerne behandlet med Donanemab eliminering af Aß i hjernen sammenlignet med 1,6 % af patienterne behandlet med det alternative lægemiddel Aduhelm, som var Eisai/Biogens første og meget kontroversielle forsøg på et Aß-lægemiddel i USA.

FDA-godkendelse løftede Bonesupport
Medicinteknologivirksomheden Bonesupport viste en kraftig stigning efter FDA’s beslutning i maj 2022 om at godkende virksomhedens antibiotikafrigivende produkt Cerament G til salg på det amerikanske marked i indikationen osteomyelitis, eller knogleinfektion. FDA-godkendelsen beskrives som den hidtil største milepæl i virksomhedens historie, og forventningerne til produktet er høje. Bonesupport-aktien steg med 83 % i 2022, og selskabets udsigter ser også gode ud for 2023. Cerament G sælger godt på de store markeder i Europa og Nordamerika, og virksomheden udvikler også nye produkter, som blandt andet gør det muligt at fylde den biologiske knoglecement Cerament-platform med kræftmedicin og stoffer mod osteoporose.

AstraZeneca tog også en plads på toplisten
Kursstigningen i AstraZeneca afspejler den gode driftsudvikling, selskabet har haft i løbet af året og forventninger til fremtidig vækst, ikke mindst gennem opkøbet af det amerikanske medicinalselskab Alexion i 2021 og flot vækst til bl.a. kræftmidlet Enhertu. AstraZeneca-aktien steg i 2022 med 32 % og lukkede året på et rekordhøjt niveau.

Andrea Backlund

Analysedato: 12. januar 2023