Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Ugens grafik: CEO-aflønning 2024

Steen Albrechtsen

torsdag 04. september 2025 kl. 9:00

Øverst finder vi Uğur Şahin som sammen med sin hustru Özlem Türeci er stifter af tyske BioNTech

Ugens Grafik

Det store amerikanske biotek-pharma medie STAT har for nylig udarbejdet en liste over CEO-aflønningerne i pharma- og bioteksektoren. Top-10 listen er vi faldet over her, og umiddelbart er der måske ikke så meget overraskende over listen, som kræver 34,7 mio. USD som adgangsbillet til 10. pladsen.

Der er både store og mindre selskaber repræsenteret på listen, hvor det især skal bemærkes, at det er den aktiebaserede aflønning, der driver de voldsomme beløb. Den grønne del af barren, som udgør grundlønnen, kan akkurat skimtes helt til venstre, men er basalt set ikke eksisterende ift. resten af aflønningen, der enten drives af aktier eller optioner. Ved enkelte topchefer kan vi også skimte en decideret bonus (rød), som dog stadig er minimal ift. den aktiebaserede aflønning.

Øverst finder vi Uğur Şahin som sammen med sin hustru Özlem Türeci er stifter af tyske BioNTech (som udviklede covid-vaccinen med Pfizer). De to ejer i øvrigt aktier for et milliardbeløb i BioNTech, så den gode CEO-aflønning betyder næppe det store i praksis for deres husholdningsøkonomi.

Det er også værd at lægge mærke til CEO Brian Lian fra Viking Therapeutics, der længe er set som en seriøs udfordrer på sigt på fedmemarkedet, hvis altså ikke selskabet bliver opkøbt. Selskabet er længe blevet set som et opkøbsmål, hvis et stort pharmaselskab skulle ønske sig en pipeline og platform med en pillebaseret fedmemedicin. Indtil videre har de første vigtige data ikke stået mål med investorernes forventninger, og selskabets aktiekurs omkring 26 USD er ligesom de øvrige fedmerelaterede aktier et godt stykke fra toppen omkring 80 USD i 2024.

På listen finder vi 3 CEOs fra medtech-selskaber (DaVita, Thermo Fisher og Stryker) og et serviceselskab (Cencora). Resten er pharma- eller biopharma-selskaber, og så finder vi kun 1 ægte biotech-udviklingsselskab i form af førnævnte Viking Therapeutics.

Vi lægger også mærke til, at Eli Lillys CEO David Ricks er at finde på listen som nr. 4, mens f.eks. Novos CEO i 2024 Lars Fruergaard Jørgensen med små 3 mio. USD i grundløn og kun ca. 8 mio. USD i samlet aflønning (57,1 mio. DKK) er langt fra listen trods et ellers stærkt 2024 for Novo.

Langt fra danske forhold

Netop i disse dage er der nogle steder lidt fokus på, at Bavarian Nordics to direktører står til samlet at indkassere lidt over 100 mio. DKK, hvis salget går igennem. I internationalt lys er det, som listen også viser, ikke noget stort beløb, men det er naturligvis noget andet i en isoleret dansk kontekst.

I Økonomisk Ugebrevs seneste kortlægning af topcheflønninger (i Finanssektoren 2024) ser vi en gennemsnitsløn på 8 mio. DKK og en topscorer (Frank Vang-Jensen, Nordea), der henter 31,3 mio. DKK.

Går vi i stedet til toplederløn-kortlægningen i 2024 for alle danske selskaber (2023) finder vi øverst både Genmabs CEO Jan van der Winkel og Lars Fruergaard Jørgensen med 74 mio. DKK hhv. 68 mio. DKK i samlet vederlag, modsvarende 10 mio. USD i runde tal. Også her må vi konstatere, at det er et godt stykke fra den internationale top, men hos begge er det dog aktieaflønningen, der er klart den største komponent, hvilket til gengæld – og som det eneste – er på linje med ugens grafik.

Kilde: STAT via https://x.com/paras_biotech/status/1959270980884496661

Steen Albrechtsen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank