I dag har vi fundet inspiration til ugens grafik på den netop overståede ASCO-konference i Chicago, der er en af de mest prestigefyldte konferencer for cancerlæger (American Society of Clinical Oncology). I mangel af rigtig store gennembrudsdata for nye lægemidler på konferencen retter vi i stedet fokus mod nogle af de andre faktorer, der ser ud til at kunne hjælpe på overlevelsen i et cancerforløb.
Mest interessant – og med størst nyhedsværdi – er nok et fase 3 studie præsenteret af Dr. Yongchang Zhang fra Hunan Cancer Hospital i Kina, der viste, at selve infusionstidspunktet på dagen har signifikant betydning for patienten, når der gives immunterapibehandling ifm. ikke små-cellet lungecancer (NSCLC). Vi faldt over studiet hos Stephen V Liu fra Georgetown University.
I studiet blev 210 patienter med NSCLC stadie 3c-4 randomiseret til 2 forskellige men lige store grupper med 105 patienter i hver. Den ene gruppe fik infusioner tidligt på dagen, således at behandlingen var overstået inden kl. 15.00. Den anden gruppe fik infusioner efter kl. 15.00 Forskellen var markant i favør af gruppen med de morgenfriske, idet medianen for den progressionsfri overlevelse (PFS) nåede 11,3 mdr. mod kun 5,7 mdr. i gruppen der fik infusioner sent på dagen. Forskellen var statistisk signifikant med en p-værdi <0,0001 og en Hazard-ratio på kun 0,42.
Ser man i stedet på median for overall survival (OS), er der her også en markant forskel at se på grafen med en meget tydelig separation mellem de to grupper. Median OS for gruppen med tidlig infusion var endnu ikke nået, men som grafen viser er det ganske tæt på at være tilfældet ude til højre i grafen. Gruppen med infusion sidst på dagen kunne notere en median overlevelse på 16,4 mdr., hvilket også er med til at understrege, hvor syge patienterne er, og hvor svær en sygdom NSCLC er. Hazard Ratio for median OS er opgjort til 0,45, hvilket alt andet lige angiver en 55 % større sandsynlighed for overlevelse.
Måske særligt i det lys er det meget interessant at observere den store effekt på infusionstidspunktet, da det jo ret beset bør være en meget lille ændring med stor effekt i et behandlingsregime. Der er ikke direkte forklaringer, men det angives, at kroppens naturlige døgnrytme (”circadian rhytms”) ser ud til at være en oplagt forklaring. Bl.a. viste studiet at flere t-celler cirkulerede i den tidlige gruppe, mens den sene gruppe så et fald i cirkulerende t-celler. Døgnrytme defineres generelt som et udtryk, der beskriver kroppens naturlige, interne biologiske cyklus, som påvirker søvn, vågenhed, stofskifte, hormoner og meget mere, og som følger en omtrentlig 24-timers cyklus.
Studiet ser ikke ud til at være publiceret i noget videnskabelig tidsskrift endnu, men er at finde på clinicaltrials.gov.
Det hører naturligvis med til historien, at det er et mindre kinesisk studie gennemført på 1 lokation, så der er stadig mange variable, der kan (og formentlig skal) undersøges yderligere i flere og større studier, før vi kan drage markante og sikre konklusioner.
Motion er godt efter kemo
At motion er godt og sundt for mennesket i almindelighed, er næppe nogen overraskelse. Et andet studie (CHALLENGE TRIAL) fra årets ASCO-konference, som også er publiceret i den prestigefyldte NEJM (New England Journal of Medicine), viser, at man kan forbedre både perioden med sygdomsfri overlevelse (Disease-Free Survival) og Overall Survival, hvis patienterne efter kemobehandling får og gennemgår et struktureret og personligt motionsprogram over 36 mdr. fremfor blot at blive præsenteret for information om sundhed og motion.
Mere præcist viser studiet med 889 patienter gennemført i perioden 2009-2024, at den 5-årige sygdomsfri overlevelse lå på 80,3 % i motionsgruppen mod 73,9 % i det vi kan kalde informationsgruppen. Tilsvarende lå den 8-årige overlevelsesrate (overall survival) på 90,3 % i motionsgruppen mod 83,2 % i informationsgruppen.
Til gengæld – og måske ikke helt overraskende – var der lidt flere muskuloskeletale bivirkninger (musculoskeletal – bevægeapparatet) i den aktive motionsgruppe med 18,5 % mod kun 11,5 % i den anden gruppe.
Hvad der mere detaljeret ligger i det strukturerede motionsprogram kan man f.eks. læse kort om her, hvis ikke man går direkte til NEJM.
Ægteskab er godt for overlevelsen
Og skal vi her til sidst blive indenfor området af de faktorer, der påvirker canceroverlevelsen, og som ikke direkte har noget med medicin at gøre, kan vi vende dette studie, der viser, at ægteskab har en positiv effekt på den 5-årige overlevelse for patienter med tarmkræft.
Gifte patienter har således en 5-årig overlevelsesrate på 63,1 %, mens det for singler er 54,5 %. For separerede/skilte/enkefolk er tallet 45,7 % og dermed en ret markant forskel.
Studiet giver som mulig forklaring, at social opbakning er vigtig for at forbedre udfaldet af behandlingen, men at det specifikt for gifte patienter også kan handle om, at kræften bliver opdaget tidligere. Bedre overholdelse af behandlingen (”treatment compliance”) kan også spille ind som en mulig forklaring på forskelle.
“This suggests that social support may contribute to improved outcomes, although it is important to note that the higher survival rates may be associated with earlier diagnosis in married individuals. These findings highlight the potential need for additional support services for single and SDW individuals, underscoring the importance of considering marital status when addressing demographic disparities in cancer care.”
Den samme konklusion om gifte patienter ses også i andre studier, f.eks. dette indenfor blærekræft (transitional cell carcinoma of the bladder).
Kilde 1: https://x.com/StephenVLiu/status/1929537643794051350 og https://clinicaltrials.gov/study/NCT05549037
Kilde 2: https://x.com/NEJM/status/1929556375518232640 og https://oncodaily.com/opinion/charles-jiang-exercise-program-306453
Kilde 3: https://ascopubs.org/doi/abs/10.1200/ JCO.2025.43.16_suppl.3628 via f.eks. https://x.com/Dr_ElvinaA/status/1930647225215971735
Steen Albrechtsen
