Moraløkonomien stærkt på vej i dansk erhvervsliv

Ny analyse viser, at mere end hver tredje ansatte i dansk erhvervsliv ikke er helt tryg ved at gå til ledelsen med etiske eller moralske dilemmaer, som de har fået øje på. Moraløkonomien udfordrer topledere til at prioritere udviklingen af en etisk organisationskultur. ”Vores nuværende etik og moral er udfordret mange steder. Men intet tyder på, at der kulturelt er gang i et større moralsk forfald”, siger CEO & Senior Partner Jens F. Kofoed fra konsulenthuset First Chair Group, der står bag analysen.

Dansk erhvervsliv står overfor en større moralsk opgradering, hvor organisationskultur og formålsarbejdet på en anden måde end tidligere vil blive prioriteret af topledelserne. Det mener CEO & Senior Partner Jens F. Kofoed fra konsulenthuset First Chair Group, som netop har udarbejdet en stor analyse af danskernes oplevelse af etik og moral på arbejdspladsen.

Undersøgelsen, der bygger på både kvalitative interviews med 70 meningsdannere og en spørgeundersøgelse med svar fra mere end 1000 ansatte i dansk erhvervsliv – altså et solidt repræsentativt udsnit af ansatte på danske virksomheder, viser blandt andet, at 37 procent kun føler sig ”nogenlunde trygge” eller ”er utrygge” ved at italesætte etiske eller moralske dilemmaer, som de har fået øje på, overfor ledelsen på deres arbejdsplads.

Det er med andre ord et udbredt fænomen på danske arbejdspladser, at etiske dilemmaer er svære at drøfte med beslutningstagerne.

”De mange interviews omkring etik sammenholdt med den bredere undersøgelse viser, at vores nuværende etik og moral ganske rigtigt er udfordret mange steder. Men det tyder ikke på, at der er gang i et større moralsk forfald i Danmark lige nu. Tværtimod er vores oplevelse, at der snarere er gang i en positiv etisk og moralsk udvikling drevet af dybe personlige og kollektive erkendelser, og hvor kriser og tillidsskandaler bidrager til at skærpe væksten af den fælles bevidsthed og samvittighed”, siger Jens F. Kofoed.

Undersøgelsen tager afsæt i den dobbelthed, som både ledere og ansatte oplever for tiden. På den ene side vælter det ind med ”samfundssind”, ”purpose”, bæredygtige initiativer og sociale mål. På den anden side flyder medierne over med beretninger om den ene skandale efter den anden. Det gælder alt fra decideret svindel begået af flere store internationale selskaber som Volkswagen, Wirecard og Parmalat til Lagkagehusets skattekonstruktion og #Metoo-bevægelsen.

”Mange gange overskygger de negative tendenser de gode, som faktisk sker under overfladen. Undersøgelsen italesætter derfor det, som allerede længe har været tydelig i form af mange små bevægelser, der nu begynder at vokse i styrke og gennemslagskraft. Som f.eks. de unge generationers råb om ansvarlighed, kravet om respekt for identiteter, B-corp bevægelsen og verdensmålene”, siger Jens F. Kofoed.

Stigende behov for etisk kultur
Jens F. Kofoed peger på, at i sammenhæng med, at verden er blevet mere transparent og global, så stiger behovet for at udvikle en etisk kultur i virksomhederne. Og det gøres ikke alene med nye velformulerede retningsliner og formål på pænt papir.

”Undersøgelsen viser, at 45 procent oplever, at deres arbejdsplads nogle gange driver forretning på en måde, hvor den ansatte er nødsaget til at gå på kompromis med sine egne værdier. Det synes jeg er et højt tal, som topledere skal tage alvorligt. Det viser, at der er behov for at fremme en etisk åben kultur med plads til debat. Heldigvis viser undersøgelsen også, at to tredjedele er optimistiske omkring fremtiden”, siger Jens F. Kofoed.

Rapporten læner sig op ad én af de efterhånden mange analyser, der viser at virksomheder som rangerer højt på ESG–ratings også performer bedre på finansiel værdiskabelse. Selvom ESG-ratings ikke nødvendigvis fører til en stærk etisk debatkultur anses det af mange investorer og analytikere som en indikator på, at virksomheden har gjort sig nogle overvejelser omkring værdier og normer.

”Vi kalder summen af alle de forskellige bæredygtige og etiske initiativer vi ser i verden for moraløkonomi. Den er ikke længere et nice-to-have men et need-to-have, fordi mange værdifællesskaber deles globalt på tværs af lande, etnicitet, holdninger og ideologier. Det skal alt sammen rummes i en organisation, og det udsætter topledere for et stort pres for at skabe en organisationskultur, der kan rumme det hele”, siger Jens F. Kofoed.