Nordea indtager en dumpeplads i Økonomisk Ugebrevs årlige survey af ”Etik og Moral i Erhvervslivet”. Også Danske Bank scorer under middel. Umiddelbart synes Nordea at arbejde mest målrettet med at genoprette kundernes tillid.
Storbankerne og især Danske Bank arbejder på tynd is efter finanskrisen, hvor staten og skatteyderne reddede banken med statspenge, vurderer bankeksperten John Norden – i forhold til konklusionerne i Økonomisk Ugebrevs survey om etik og moral i bankerne.
”Storbankerne skal lære ydmyghed og arbejde for at genoprettet tilliden til kunderne. I fremtiden vil kunderne ikke være ligeså trofaste, som de har været indtil nu. Generelt har bankerne brug for at fralægge sig den meget navlebeskuende tilgang, de har til deres forretning. Samfundets opfattelse af bankernes topfolk som ”fine folk” krakelerede med finanskrisen,” siger John Norden.
Generelt har bankerne brug for at fralægge sig den meget navlebeskuende tilgang, de har til deres forretning. Samfundets opfattelse af bankernes topfolk som ”fine folk” krakelerede med finanskrisen.
Som et eksempel afspejles holdningen af, at Danske Bank nu har udpeget en CR ansvarlig, vurderer John Norden. Altså en ansvarlig for Corporate Responsibility. men hvor ”S”-et i det normale begreb CSR, altså den sociale dimension, er faldet ud. ”Det er tankevækkende,” siger John Norden.
Fra Danske Bank har Thomas Borgen ikke haft tid til at svare på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål. Kommunikationsdirektør Jeanette F. Løgstrup, som er ansvarlig for kommunikation, marketing og den såkaldte ”CR” indsats siger om undersøgelsens resultater: ”Undersøgelsen afspejler den generelle tillidsudfordring, som den finansielle sektor stadig står i. Det er en udfordring, vi er meget opmærksomme på i Danske Bank, hvor vi arbejder på at forbedre kundernes og samfundets tillid til os. Vi kan se, at der er sket fremskridt i de seneste år, men der er ingen tvivl om, at der stadig er meget at gøre. Jeg tror ikke, det kan løses med ét tiltag, men gennem summen af flere ting.”
Officíelle ESG-indikatorer fra ratingburearne afslører da også, at prioriteringen af bankernes ’Citizenship’ og filantropiske relationer til omverdenen slet ikke får samme opmærksomhed som for eksempel miljøfaktorer, arbejdsklima og ledelsesetik (Governance).
Nordea indtager en klar dumpeplads i Økonomisk Ugebrevs årlige rating survey af etik og moral i erhvervslivet, hvor der også er stillet specifikke spørgsmål om bankerne. 647 erhvervsfolk og investorer har svaret på spørgsmålene i det udsendte survey. På en skala fra ét til fem, hvor fem gives for den højeste etik og moral, og ét point gives for den laveste etik og moral, giver 31 procent af respondenterne Nordea laveste etikvurdering og andre 35 procent giver banken næstlaveste etikvurdering.
Der er ingen tvivl om, at mediesager om skattely i Panama og manglende styr på håndtering af hvidvask ikke har gjort noget godt for vores omdømme.
Nordea Danmarks adm. direktør Frank Vang-Jensen, som har været bankens førstemand i Danmark siden maj sidste år, siger til Økonomisk Ugebrev om vurderingen: ”Vi er naturligvis kede af, at nogle har opfattelsen af, at vi i Nordea har en forholdsvis lav etik og moral. Vi ønsker at være en samfundsansvarlig bank, og det er vigtigt for os, at vores kunder og øvrige interessenter kan have fuld tillid til os som betroet samarbejdspartner.”
ØU: Vurderer du, at det skyldes enkeltsager – især hvilke sager, eller en generel vurdering af bankens forretningsetik –eller en kombination? FVJ: ”Der er ingen tvivl om, at mediesager om skattely i Panama og manglende styr på håndtering af hvidvask ikke har gjort noget godt for vores omdømme. Vi har tidligere undervurderet omfanget og kompleksiteten af arbejdet med at forhindre hvidvask. Det er en kæmpe opgave for sektoren og for os, men i dag er vi et helt andet sted. Vi har gennem flere år investeret kraftigt i området, og vi har nu flere end 1.500 medarbejdere i Nordea, der har som primær arbejdsopgave at arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet”.
