”Engagement”: Syltekrukke eller effektivt aktivt ejerskab?

Hvorfor holder professionelle investorer, der bedriver aktivt ejerskab, ofte fast i deres ejerskab af kontroversielle selskaber? Forklaringen er ”engagement,” hvor man som investor forsøger at påvirke selskabernes ledelser til at ”forbedre” kvaliteten af deres ESG. Erik Alhøj, direktør for Engagement International, der varetager dialoger med kontroversielle selskaber på vegne af institutionelle investorer, er ikke afvisende over for frasalg og eksklusioner af kontroversielle selskaber. Han vurderer dog, at dialogtilgangen ofte er bedre end frasalgsstrategien til at løse problemer i den virkelige verden.

I sagen om den kontroversielle brasilianske kødproducent JBS beskrev vi forleden, hvordan flere danske pensionskasser fastholder deres investeringer, mens andre pensionskasser har mistet tålmodigheden med selskabet. De forskellige tilgangen skyldes forskellige opfattelser hos investorerne omkring tilgangen til ”engagement”, altså hvor man som aktionær søger at påvirke selskabets ledelse frem for blot at sælge sine aktier.

Ifølge Erik Alhøj er der især tre gode grunde til at anvende engagement frem for frasalg: ”For det første giver engagement det bedste finansielle afkast på langt sigt. Der findes undersøgelser med både den ene og den anden konklusion. Men hvis man frasælger for ivrigt, så siger al teori, at man får et lavere afkast. Det er især risikabelt at skille hele brancher fra.”

Han henviser blandt andet til udviklingen i 2021, hvor olieselskaberne lidt overraskende gav betydelige positive afkast efter mange års nedtur, mens Vestas og Ørsted begge gav negative afkast, selv om de fleste betragter dem som fremtidens energiselskaber.

”Engagement er også bedre end frasalg til at løse udfordringer som klimaændringer og krænkelser af menneskerettigheder i den virkelige verden. Ændringerne fremmes ikke, hvis en ansvarlig investor bare frasælger sine aktier til en mindre ansvarlig investor,” siger Erik Alhøj.

Erik Alhøj påpeger for det tredje, at engagement anbefales af alle toneangivende institutioner som FN, EU, OECD, PRI og den danske Erhvervsstyrelse, men han understreger også, at frasalg af aktieposterne kan blive en nødvendighed, hvis der ikke er lydhørhed i en længere periode.

Udefra set kan det sommetider være vanskeligt at forstå, hvorfor investorer holder fast i kontroversielle selskaber. Hvor tålmodig skal investorer være i forhold til kontroversielle selskaber?  

”Man bør altid starte engagement med at opstille et klart mål for, hvor virksomheden skal hen. Herefter sætter man en række ”milestones” til at måle, om virksomheden er på rette kurs. Er den ikke det, kan man eskalere engagement dialogen via proxy voting og eksempelvis stemme mod genvalg af bestyrelsesformanden eller andre bestyrelsesmedlemmer, hvis virksomheden ikke har været tilstrækkelig lydhør overfor for den kritik, man har fremført.”

“Alternativt kan man tage direkte kontakt til bestyrelsesformanden og lade ham forstå, at man ikke har fået ordentligt hul igennem til virksomheden via sin engagement-dialog. En tredje mulighed kan være at kritisere virksomheden offentligt. Hvis disse tiltag heller ikke virker, så bør man alvorligt overveje at frasælge sine aktier,” siger Erik Alhøj og tilføjer:

”Det er vigtigt, at det har en konsekvens, hvis engagement dialogen ikke virker.  Ellers kan det meget hurtigt komme til at virke som greenwashing og et alibi for at beholde aktierne. Jeg er ikke modstander af frasalg, hvis engagement ikke virker. Begge redskaber er vigtige.”

Hvor tit anbefaler I investorer, at de bør afslutte dialogen og frasælge deres aktiver? 

”På klimaområdet sker det faktisk ret tit. Der er mange selskaber, der ikke for alvor ønsker at leve op til målene i Paris-aftalen. Det gælder eksempelvis mange af de amerikanske energiselskaber. Og i sådanne tilfælde anbefaler vi, at man frasælger aktierne både af hensyn til verden og investorernes finansielle afkast,” siger Erik Alhøj.

Har du konkrete eksempler på, at dialog har virket og presset selskaber i den rigtige retning?  

”Det har jeg heldigvis mange eksempler på. Et af dem er det britiske mineselskab Anglo American, som vi har været i dialog med siden 2017, og hvor vi har kunne se en positiv udvikling under hele forløbet. Anglo American har tidligere været et af verdens største kulmineselskaber. Men for nylig solgte selskabet sine sidste aktiviteter i termisk kul, hvilket er det kontroversielle kul. Tilbage har de metallurgisk kul, som er nødvendigt for at lave stål.”

”De samarbejder med de store stålproducenter om at finde en erstatning, og så snart de har gjort det, lukker de også for metallurgisk kul. Planen er udelukkende at fokusere på kobber, platin og nikkel, som jo er nogle af de metaller, der er nødvendige i den grønne omstilling, eksempelvis til elbiler. Derved er selskabet gået fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. Når det gælder ansvarlig selskabsskat, er Shell et andet godt eksempel på et selskab, der virkelig har rykket sig i de seneste år efter vellykket engagement,” siger Erik Alhøj.

Er der nogle sektorer eller brancher, som du ikke ønsker at gå i dialog med? 

“Ja, kontroversielle våben som klyngebomber, landminer og biologiske våben. Selskaber der producerer eller handler med den slags, vil vi aldrig gå i dialog med, fordi det er en del af deres forretningsmodel. Det samme gælder tobak. Men derudover er jeg generelt ikke tilhænger af, at man udelukker hele sektorer eller brancher. Hvis man skal frasælge og ekskludere, så bør det være efter at engagement har afsløret et selskabs modvilje mod at forbedre sig,” siger Erik Alhøj.