35 store danske selskaber pålægges markant øget skattetransparens

Den australske regering vedtog for nylig en lov, der markant øger rapporteringskravene omkring skat for multinationale selskaber, der har aktiviteter i Australien – omkring 900 amerikanske virksomheder forventes at blive omfattet af loven, der også rammer 35 danske selskaber. Blandt andet Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos. Ifølge Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam, vil loven få store konsekvenser for skattetransparens. EU’s skattelyliste indeholder kun 11 lande, mens den australske lov omfatter 40 kontroversielle skattejurisdiktioner. Den australske lov udstiller derved svaghederne ved EU’s nye land-for-land direktiv, der har begrænset fokus på skattely.         

Nye australske regler for store selskabers skattebetalinger er langt mere vidtgående end EU’s regler. I forhold til oplysninger omkring aktiviteter i lande med særligt favorable skattevilkår, såkaldte lavskattelande eller skattely, omfatter EU-direktivet kun elleve lande, mens de australske regler omfatter hele 40 lande – blandt andet Bermuda og Cayman Islands, som ikke er med på EU-skattelyliste.

De 40 lande er valgt ud fra deres historiske tilknytning til overskudsflytning – som refererer til en praksis, hvor multinationale selskaber flytter deres indtjening fra lande med høj beskatning til lande med lav eller ingen beskatning for at reducere deres samlede skattebyrde.

Ifølge Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam, vil den australske lov markant øge skattetransparensen for store multinationale selskaber: ”Vi (Oxfam, red) havde selvfølgelig helst set, at den australske regering havde holdt fast i sit oprindelige oplæg og krævet fuld land-for-land rapportering, men loven er stadig det mest vidtgående åbenhedskrav, som vi hidtil har set, og derfor et kæmpe skridt i den rigtige retning.”

Christian Hallum hæfter sig blandt andet ved, at den australske lov skaber åbenhed omkring multinationale selskabers aktiviteter i syv ud af verdens værste skattely, jævnfør en liste udarbejdet af Tax Justice Network. Til sammenligning skaber EU’s land-for-land direktiv kun åbenhed omkring selskabers aktiviteter i tre af de værste skattely.

Ifølge et notat fra EU Tax Observatory vil langt over tusind multinationale selskaber fra blandt andet USA og Kina blive omfattet af den australske lov. USA topper listen med 892 selskaber, efterfulgt af Japan med 283, Tyskland med 180 og Kina med 161 – omkring 35 danske selskaber anslås at blive omfattet af den australske lov, det gælder blandt andet Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss og Grundfos

Ifølge disse estimater vil dækningen for amerikanske og kinesiske selskaber derved være større end den, der er fastlagt af EU-direktivet, hvor omkring 600 amerikanske og 95 kinesiske selskaber vil være omfattet.

Notatet fra EU Tax Observatory peger desuden på, at den australske lov flugter mere med GRI, der er en frivillig rapporteringsstandard, end EU-direktivet. Som det fremgår af nedenstående tabel er rapporteringskravene i både den australske lov og EU-direktivet dog mindre skrappe end OECD-reglerne på området – sidstnævnte pålægger dog kun selskaber at indlevere oplysninger til myndighederne, ikke at offentliggøre dem.

Ifølge Christian Hallum er kampen mod skattelyenes hemmelighedskræmmeri langsomt ved at blive vundet:  ”Jeg er overbevist om, at åbenheden vil stige yderligere og at vi inden et årti vil se fuld offentlig land-for-land rapportering. Det er fremtiden og virksomheder bør forberede sig på den. Derfor bør de overveje, om det ikke er bedre at være på forkant og offentliggøre denne information frivilligt, før det bliver et lovkrav – hvilket et stigende antal danske selskaber jo allerede har valgt at gøre.”

Baggrund: Nye regler forventes at give øgede skatteindtægter

Beregninger viser, at multinationale selskaber i 2022 flyttede over 7.000 milliarder kroner til lande med særligt favorable skattevilkår. Manøvren anslås at koste regeringer rundt omkring på kloden omkring 10 procent af de selskabsskatter, de kunne have opkrævet det pågældende år.

Ifølge Christian Hallum, viser studier, at øget åbenhed omkring selskabers skattebetalinger kan reducere multinationale selskabers brug af skattely betydeligt.

”Tax Justice Network udgav for et par år siden et metastudie, der på baggrund af forskning på området konkluderer, at fuld offentlig land-for-land rapportering kan reducere staters tab af selskabsskat til skattely med 25 procent – åbenhed omkring skattebetalinger betyder således, at op mod hver fjerde krone, der for nuværende mistes til skattely, kan vende tilbage til statskasserne,” siger Christian Hallum.

Et af de lande, der hvert år formodes at miste omkring 10 procent af de selskabsskatter, som landet kunne have opkrævet, er Australien – ifølge beregninger var tabet i 2020 omkring 31 milliarder kroner. De manglende skattebetalinger fik den australske regering til at udarbejde et lovforslag, der skulle øge åbenheden omkring multinationale selskabers skattebetalinger.

Oprindeligt var planen, at selskaber med aktiviteter i Australien skulle levere fuld land-for-land rapportering – det vil sige give offentligheden indblik i skattebetalinger for samtlige lande, selskabet opererer i. Den plan mødte dog massiv kritik fra erhvervsorganisationer som eksempelvis det amerikanske handelskammer i Australien.

I et høringssvar konkluderer det amerikanske handelskammer: ”These disclosure rules could become a material reason not to invest in Australia.” I samme ombæring fremhæves amerikanske selskabers betydning for australsk økonomi, herunder at 323.000 australier er ansat i amerikanskejede selskaber samt at amerikanske investeringer og handel udgør syv procent af det australske bruttonationalprodukt.

I kølvandet på kritikken nedjusterer den australske regering rapporteringskravene: I stedet for fuld land-for-land rapportering skal selskaber med en årlig omsætning på mindst 4,6 milliarder kroner, heraf mindst 45 millioner kroner i Australien, rapporterer om deres skattebetalinger i 40 udvalgte lande.

De nedjusterede rapporteringskrav fik dog ikke kritikken til at forstumme. Som det fremgår af høringssvarene fra anden runde, er mange erhvervsorganisationer stadig utilfredse med lovudkastet. Det gælder blandt andet det amerikanske handelskammer i Australien, der i sit andet høringssvar retter massiv kritik af lovudkastet. Det amerikanske handelskammer anfører blandt andet: ”there remains no apparent compelling reason for requiring, by force of law and without global coordination, the public disclosure of such tax information by multinationals.”