En ny undersøgelse fra Nordic ESG Lab ved Copenhagen Business School tager temperaturen på bæredygtige indeksfonde i Europa og undersøger, hvorvidt ESG-fonde forringer investorernes afkast og hvad fondene egentlig reelt leverer på bæredygtighed.
Rapporten, forfattet af Prof. Kristjan Jespersen og Alexzander Ellekilde, konkluderer, at mange europæiske ESG-fonde præsterer på niveau med tilsvarende konventionelle fonde. Investorer behøver således ikke umiddelbart at ofre afkast for at opnå en bæredygtig profil.
Analysen afdækker dog også, at graden af ESG-integrering varierer betydeligt: Mens nogle fonde arbejder med en omfattende og stringent screeningsmetodik, har andre en mere overfladisk, “kosmetisk” tilgang til bæredygtighed.
Rapporten slår fast, at fondsetiketter ikke er tilstrækkelige indikatorer for reel bæredygtighed. Investorer bør derfor gennemføre en selvstændig gennemgang af de enkelte fondes beholdninger og integrationsmetoder, hvis de ønsker meningsfuld ESG-eksponering.
Læs hele analysen kan læses her.