Analytikere: Mærsks 2040-klimamål spiller nærved ingen rolle

De seneste år har store virksomheder verden over præsenteret klimaambitioner, der rækker mange år ud i fremtiden. En af de mest klimaambitiøse virksomheder er danske A.P. Møller – Mærsk, der for nylig var ude og proklamere, at selskabet vil være nul-udleder i 2040. Ambitionen ledsages dog ikke af en saglig plan for, hvordan omstillingen fra fossile til grønne brændsler skal foregå. Ifølge tre analytikere, der følger A.P. Møller – Mærsk tæt, spiller det stort set ingen rolle, om den danske containergigant når sin 2040-målsætning eller ej. Det centrale er, hvordan A.P. Møller – Mærsk klarer klima-omstillingen i forhold til konkurrenterne og markedsføringseffekten over for kunderne, der i stigende grad efterspørger grøn fragt.  

I sidste uge præsenterede Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar en gennemgang af A.P. Møller – Mærsks klimaambitioner og udledningshistorik fra 2007 og frem til i dag. Den viser blandt andet, at koncernens samlede udledning ikke er reduceret siden 2010, samt at selskabets plan for nuludledning i 2040 virker urealistisk. Betyder det så noget for investorernes og kundernes opfattelse af koncernen? Vil investorerne vende selskabet ryggen, hvis det viser sig, at ambitionen ikke indfries, og A.P. Møller – Mærsk stadig udleder CO₂ i 2040?

Økonomisk Ugebrev har bedt tre analytikere, der følger selskabet tæt, vurdere betydningen af den danske containergigants 2040-mål set ud fra et investorperspektiv.

”Det er aldrig positivt at sætte sig et mål, man ikke når. Men hvis Mærsk bare formår at komme tæt på, så vil det være utrolig flot. Og nogle gange skal man jo sigte efter stjernerne for at ramme månen. Det kan måske betragtes lidt ligesom med sikkerhed – her har mange virksomheder også et mål om nul arbejdsulykker. Selvom det for mange ikke er realistisk, så betyder den høje ambition, at de lægger sig i selen og gør alt, hvad de kan, for nå i mål,” siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Han tilføjer, at det er vigtigt, at A.P Møller – Mærsk bevarer sin førerposition på klimaområdet: ”Opfyldelse af 2040-målene er ikke så afgørende. Så længe Mærsk er i top klimamæssigt og ikke sakker bagud i forhold til konkurrenterne, så vil investorerne holde fast. Og her er fremtidsudsigterne gode. I shippingbranchen er det Mærsk, der har den grønne førertrøje. Det er dem, der svinger taktstokken.”

Videre siger han: ”Mærsk har arbejdet længere og mere seriøst med klimaområdet end nogen andre i branchen. Hvor mange har satset – og stadig satser – på overgangsteknologier som gasdrevne motorer, så har Mærsk satset på fremtidens teknologier med fokus på grønne brændstoffer som metanol. Det kan give lidt udfordringer, når man går sin egen vej, men Mærsk bør få en klar fordel på den lange bane.”

Dan Togo Jensen, Equity analyst, Transport and Energy i Carnegie, er enig – det vil ikke få væsentlig betydning for A.P. Møller – Mærsk, hvis selskabet ikke indfrier sin ambition om at være nul-udleder i 2040.

”Det bliver et relativt game, og jeg tror ikke, at den øvrige industri er i stand til at rykke hurtigere. A. P. Møller – Mærsk er blandt de shippingselskaber i verden, som kan gøre allermest for af reducere den globale CO₂-udledning, og så længe de er blandt de førende på området, vil investorerne bakke op – det uanset om de når 2040-målet eller ej,” siger Dan Togo Jensen.

Ulrik Bak, der er aktieanalytiker i SEB, vurderer ligeledes, at det ikke så meget er den enkelte virksomheds konkrete klimamål, der er afgørende: ”Mit indtryk er, at man som investor først og fremmest ser på, hvor selskabet befinder sig i forhold til sine konkurrenter. Har det foretaget de nødvendige grønne investeringer, eller ligger der en regning og venter?”

Ifølge Ulrik Bak har den danske rederigigant et godt udgangspunkt: ”For A.P. Møller – Mærsk ser det fornuftigt ud, da de som det første rederi har investeret i CO₂-neutrale skibe. Selskabet er derfor bestemt med i toppen – hvis ikke allerøverst – når vi taler grøn omstilling i shippingbranchen. Hvorvidt de når i mål med 2040-ambitionen, vurderer jeg som knapt så vigtigt. Det væsentligste er, at de bevarer en topplacering i branchen.”

Hvis det inden længe viser sig, at A. P. Møller – Mærsk har skudt helt ved siden af og slet ikke er i stand til at indfri ambitionen om nul-udledning i 2040, vil det så slet ikke have nogen indflydelse for investorerne og selskabets aktiekurs? 

”Hvis Mærsk ikke er i stand til at nå sine 2040-ambitioner, så tror jeg ikke, at det vil være noget, der vil komme som en overraskelse fra den ene dag til den anden. Jeg tror snarere, at det vil være en mere gradvis udvikling i forhold til om teknologi, og investeringer vil foregå i et højt nok tempo for at nå ambitionen. Så længe Mærsk i en relativ kontekst er den mest ”grønne” containervirksomhed, så forventer jeg ikke, at det vil få en væsentlig betydning for selskabets aktiekurs,” siger Ulrik Bak.

Ifølge Mikkel Emil Jensen fra Sydbank er der meget i omstillingsprocessen, der skal gå galt, før investorerne begynder at vende A.P. Møller – Mærsk ryggen: ”Klima er et af de helt store konkurrenceparametre. Hvis Mærsk kommer bagud i forhold til konkurrenterne, så vil investorerne begynde at røre på sig. For der er ingen tvivl om, at fragtkunderne vil vælge klimavenligt, og hvis konkurrenternes løsninger er mere grønne end Mærsks, så får Mærsk et alvorligt problem. Men for nuværende er der ingen grund til at tro, at Mærsk komme til at tabe på det her, tværtimod.”

Selvom de grønne fragtløsninger bliver dyrere, så vurderer Mikkel Emil Jensen, at kunderne er villige til at betale mere: ”to-tredjedele af Mærsks største kunder har tilsluttet sig Science Based Target initiativet, så de er meget interesserede i at reducere deres CO₂-udslip for hele værdikæden, herunder fragten. Desuden har mange af de store fragtkunder et grønt image, som de gerne vil udvikle og værne om, også selvom det kommer til at koster ekstra.”

Findes der eksempler på, at en virksomheds langsigtede klimaambition har haft væsentlig indflydelse på markedet?

“Jeg kan ikke komme i tanke om et konkret eksempel, hvor et selskabs langsigtede klimaplan, hvis målsætninger rækker 30-40 år ud i fremtiden, har haft væsentlig indflydelse på markedet. Fra et investorsynspunkt er 30-40 år simpelthen for langt væk, der kan jo nå at ske rigtig meget på den tid,” siger Mikkel Emil Jensen.

Han vil dog ikke udelukke, at nogle af de store olieselskabers langsigtede omstillingsplaner har haft betydning for markedet: “Her taler vi jo ikke “bare” om en omstilling men om en gennemgribende transformation af virksomheden, hvor den skal til at lave noget helt andet. Og sådanne transformationer kan jo godt være meget længe undervejs.”