Ansvarlig skat: Unibrew slår Carlsberg på målstreg, konkurrenter langt bagefter

Royal Unibrew stryger til tops i Økonomisk Ugebrevs Peer Group Tax Governance Rating af internationale bryggerigiganter. Carlsberg ligger lige efter, mens amerikanske konkurrenter som Anheuser-Buch stordumper. Generelt klarer de globale bryggerikoncerner sig langt bedre på skattetransparens end medicinalindustrien og legetøjsbranchen. Redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien, hvor store danske selskabers arbejde med ansvarlig skat sammenlignes med internationale peers.     

Royal Unibrew og Carlsberg slår konkurrenterne, herunder Heineken og Molson Coors, i skattetransparens. Det viser Økonomisk Ugebrevs rating af de danske bryggeriers skatterapportering i forhold til internationale konkurrenter.

Med otte point ud af 12 mulige indtager Royal Unibrew førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2025 for fem globale bryggerigiganter (mere om pointtildelingen i afsnittet ’Sådan har vi gjort’ nederst i denne artikel). Carlsberg kommer lige efter med syv point.

Royal Unibrew udmærker sig ved at offentliggøre en oversigt over skattebetalingerne for samtlige af de lande, som den danske bryggerikoncern opererer i. Oversigten indeholder ikke kun oplysninger om selskabsskat men også om Royal Unibrews totale skattebidrag i hvert land, fordelt på afholdte skatter som selskabsskat og opkrævede skatter som medarbejderskat.

Af oversigten fremgår det blandt andet, at Royal Unibrews totale skattebidrag i Danmark i 2024 var på 1 milliard kroner, heraf 191 millioner i selskabsskat.

Ifølge Andres Laursen, Director, Group Financial Controlling and Reporting, har Royal Unibrew valgt en højere skatterapporteringskvalitet end branchenormen, fordi gennemsigtighed omkring selskabets skattebidrag er afgørende for både tillid og langsigtet værdiskabelse.

”En klar og detaljeret skattekommunikation giver vores interessenter et præcist indblik i, hvordan vi efterlever reglerne, håndterer risici og bidrager til de samfund, vi opererer i. Det er ikke kun god governance – det er en integreret del af vores ansvarlige forretningsmodel,” siger Andres Laursen.

Med syv point ud af 12 mulige er Carlsberg lige efter Royal Unibrew. Som eneste selskab i peer-gruppen har Carlsberg udgivet en dedikeret skatterapport, hvori selskabet blandt andet oplyser om skattebetalinger på regionsniveau, samt om eventuelle aktiviteter i skattely.

I forhold til sidstnævnte er Carlsberg meget klar i mælet: “Following our divestment of Baltika Breweries, Carlsberg no longer have entities incorporated in EU non-cooperative jurisdictions.”

Det er under to uger siden, at Carlsberg opdaterede koncernens skattepolitik. Ifølge Carsten Munk Petersen, VP in Finance i Carlsberg, giver skattepolitikken og skatterapporten et fyldestgørende billede af Carlsbergs tilgang til ansvarlig skat.

”Det er vigtigt for os at være transparente i forhold til betaling af skat og vores bidrag til det samfund, vi er en del af. Det er vores opfattelse, at den offentligt tilgængelige information tilfredsstiller de krav, vi mødes af fra interne såvel som eksterne stakeholders,” siger Carsten Munk Petersen.

Som det fremgår af nedenstående tabel, ligger de to danske bryggerigiganter foran hollandske Heineken, der opnår 5 point ud af 12 mulige – mens de to amerikanske bryggerigiganter, Molson Coors og Anheuser-Buch InBev, ligger i bunden af tabellen med henholdsvis 1 og nul point.

Generelt klarer de globale bryggerikoncerner sig langt bedre på skattetransparens end peer-grupperne fra både medicinalindustrien og legetøjsbranchen, som Økonomisk Ugebrev også har undersøgt.

Eksempelvis rapporterer 60 procent af bryggerierne om deres skattebetalinger på lande eller regionsniveau, for medicinalgiganterne og legetøjsgiganterne er det henholdsvis 20 og nul procent.

I forhold til at levere oplysninger om selskabets samlede skattebidrag slår de fem bryggerigiganter faktisk det danske C25- indeks – hver tredje danske C25-selskab oplyser om deres samlede skattebidrag, fordelt på afholdte og opkrævede skatter, for bryggerigiganterne er det over halvdelen.

Ifølge Ole Bendixen, Senior Adviser i BENDIXEN Tax Governance, er det meget positivt at se, at bryggerisektoren samlet set ligger helt i top på skattetransparens.

”Carlsberg og Royal Unibrew demonstrerer, at det er muligt at etablere et højt og konsistent niveau for ansvarlig skat – også i internationale og komplekse koncerner. Det viser, at modenheden omkring tax governance er stadig stigende, og at tydelig rapportering ikke kun er noget, der efterspørges af samfundet, men også noget virksomhederne strategisk har valgt at prioritere,” siger Ole Bendixen.

Ifølge Ole Bendixen skal årsagen til det høje rapporteringsniveau måske findes i, at bryggeriselskaberne typisk har en høj grad af global fysisk tilstedeværelse og er vant til løbende reguleringsmæssig dialog i mange jurisdiktioner.

”Jeg tænker, at dette – i hvert fald for de danske virksomheders vedkommende – kan være medvirkende til deres ønske om transparens. De danske selskaber ligger i hvert fald foran flere andre brancher, hvor incitamentet for detaljeret offentlig rapportering endnu ikke er lige så stærkt.”

Ole Bendixen bemærker desuden, at kravene og forventningerne til ansvarlig skat fortsat kun bevæger sig i én retning: ”Mere klarhed, mere ensartethed og mere sammenlignelighed. Bryggerigiganterne viser, at det kan lade sig gøre – også på tværs af landegrænser.”

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2025 har vi indsamlet data og uddelt point til selskaberne for syv målepunkter.

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik for hele koncernen med oplysninger om dens tilgang til governance og tax risk management? Mulighed for ekstrapoint: Er det oplyst hvem i bestyrelsen, som har ansvaret i forhold til udarbejdelse og efterlevelse af skattepolitikken?

En udførlig guide med yderligere info og forklarende eksempler til alle målepunkter findes her

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet hvilke skattelylande, det har aktiviteter i, indenfor hvilke områder og hvorfor?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter og præsenteres mindst et eksempel på et område (f.eks. R&D) og et land (f.eks. Danmark), hvor selskabet benytter skatteincitamenter? Mulighed for ekstrapoint: Offentliggør selskabet en komplet liste over alle de skatteincitamenter, som selskabet benytter, samt de tilknyttede lande?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?

5: Dialog med stakeholdere: Oplyser selskabet om indgåede samarbejder med specifikke organisationer (udover skattemyndighederne) i forhold til at påvirke eller influere lovgivning, sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Offentliggørelse: Offentliggør selskabet en dedikeret årlig skatterapport?

7: Samlet skattebidrag: Oplyser og specificerer selskabet sit samlede skattebidrag også kaldet global tax footprint eller total tax contribution, fordelt på afholdte og opkrævede skatter? Mulighed for ekstrapoint: Oplyser selskabet om sit samlede skattebidrag fordelt på afholdte og opkrævede skatter separat for samtlige lande, som selskabet opererer i, og som minimum specificeret ud på fire forskellige skattearter som eksempelvis afholdt selskabsskat, afholdte afgifter, opkrævet medarbejderskat og opkrævede afgifter?