Biotekkomet med IPO-planer reserverer overskudsandel til grønne formål

Den danske biotekvirksomhed Gubra overvejer at udfordre nye aktionærer omkring anvendelse af selskabets overskud: Selskabet, der arbejder på en børsnotering, lægger op til, at en del af overskuddet går til grønne projekter. Selvom det efterhånden er hverdagskost for investorer at skyde kapital i selskaber med grønne ambitioner, vil Gubras utraditionelle tilgang til CSR være en helt ny vej. Ti procent af overskuddet reserveres til klima- og biodiversitetsprojekter, som er helt løsrevet fra selskabets kerneforretning  

”Mange danske virksomheder har en fondskonstruktion, som giver penge til forskellige formål – hvilket er rigtig godt. Vi prøver bare at gøre det anderledes. Hvis du vil investere i Gubra, så må du acceptere, at ti procent af overskuddet går til af bekæmpe klima- og biodiversitetskrisen,” siger Jacob Jelsing, der sammen med Niels Vrang stiftede biotekvirksomheden Gubra i 2008.

Jacob Jelsing og Niels Vrang, henholdsvis bestyrelsesformand og forskningschef i Gubra, ejer fortsat langt hovedparten af virksomheden, der i dag har omkring 190 ansatte, og som sidste år landede et overskud på 105 millioner kroner. Gubras primære indtægtskilde er kontraktforskning for store internationale medicinalvirksomheder. Men selskabet har også sine egne forskningsprojekter – det er blandt andet sidstnævnte, en kommende børsnotering skal bidrage til at intensivere.

Udover at være en forskningsbaseret virksomhed er Gubra også kendetegnet ved at have en temmelig utraditionel tilgang til CSR og bæredygtighed. Mest markant er politikken om, at 10 procent af overskuddet før skat går til en grøn pulje, der støtter projekter, som bidrager til en mere grøn og bæredygtig udvikling. Oprindeligt gik pengene udelukkende til donationer, men det blev for nylig lavet om til også at omfatte grønne investeringer.

”Vi har de seneste år kompenseret for vores CO₂-udledninger ved at støtte skovprojekter i udlandet. Eksempelvis har vi støttet DOF’s (Dansk Ornitologisk Forening, red) Klimafonds projekt med at genoprette skov i Ecuador. Men den slags kompensationsprojekter har jo også skabt en del debat. Derfor er vi begyndt selv at købe jord og plante skov i Danmark. Det giver os kontrol over, hvad det er, der foregår,” siger Jacob Jelsing.

Gubra har blandt andet brugt 10 %-midlerne til at købe 150 hektar landbrugsjord på Langeland, som selskabet er i færd med at omdanne til skov og naturområde til gavn for klimaet og biodiversiteten.

”Selvom det umiddelbart er langt mere omkostningsfuldt at klimakompensere på den måde, er det vores klare opfattelse, at vi på den lange bane får mere klima for pengene ved selv at oprette projekter. Men derved kommer vi jo også til at eje noget jord, hvorved der ikke længere er tale om en grøn donation, men nok nærmere om en grøn investering,” siger Jacob Jelsing.

Henrik Blou, administrerende direktør i Gubra, understreger, at de grønne investeringer er fuldstændig afkoblet fra forretningen: ”Den grønne pulje er til aktiviteter, der ikke angår kerneforretningen og kan derfor ikke bruges til at understøtte vores grønne kantine eller andre tiltag, der har noget med driften at gøre.”

ØU: Der findes en lang række eksempler på CSR-pionerer, der har solgt deres selskab, hvorefter den unikke CSR-politik er blevet udvandet.* Det skete eksempelvis for Anita Roddick, der solgte The Body Shop til L’Oréal i håb om at ændre den franske kosmetikgigant indefra, hvilket som bekendt ikke lykkedes. Hvordan I vil sikre, at Gubras CSR-profil ikke udvandes i forbindelse med en eventuel børsnotering?  

”Vi har blandt andet planer om at skrive ind i vores vedtægter, at 10 procent af Gubras overskud skal gå til grønne formål. Den præcise formulering har vi endnu ikke lagt os fast på, men det er vigtigt for os, at grundelementerne i CSR-politikken fastholdes. Bæredygtighed er en del af virksomhedens dna – det er faktisk et af grundprincipperne, som vi har bygget denne virksomhed på,” siger Jacob Jelsing.

Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvor stor en del af virksomheden, de to stiftere påtænker at sælge: ”Vi taler i øjeblikket med rådgivere om, hvorvidt en børsnotering kan være interessant for Gubra. Det er så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt.”

Når det kommer til 10 %-politikken, står I ret alene. Tror I, at der findes mange investorer, der er villige til at investere i et selskab, der reserverer 10 procent af overskuddet til grønne formål hvert år – mon ikke de nærmere vil tænke: Hvad i al verden har de gang i?

”Jeg tror faktisk ikke, at folk vil tænke: Hvad Søren er det lige, Gubra har gang i? Der er sikkert nogle investorer, der ikke vil være interesserede, men omvendt vil det også trække andre til. Og vi ser det jo ikke som noget dårligt. Selvom vores CSR-politik ikke er designet til at være en god forretning – vi gør det, fordi vi mener at klima- og biodiversitetskrisen er så alvorlig, at vi som virksomhed også må gøre noget – så har den da også positive effekter på forretningen,” siger Jacob Jelsing.

Henrik Blou supplerer: ”Og vi er jo ikke den eneste virksomhed, der tager den her dagsorden alvorlig. Der er rigtig mange virksomheder, der arbejder seriøst med bæredygtighed. Jeg mener faktisk, at vores skarpe CSR-profil er med til at gøre kagen større – og 90 procent af en stor kage er bedre end 100 procent af en mindre kage.”

Hvordan er CSR-politikken med til at gøre kagen større?

”Vi har brug for højtkvalificeret arbejdskraft. Og selvom vi ikke har direkte mål for det, er det vores oplevelse, at Gubras stærke CSR-profil er med til at tiltrække og fastholde dygtige og engagerede medarbejdere.  Desuden tror jeg slet ikke, at det er muligt at drive en virksomhed som vores i fremtiden, hvis man ikke tager bæredygtighedsdagsordenen alvorligt. Hvis du vil overleve som virksomhed, skal du være med helt i front,” siger Henrik Blou.

Jacob Jelsing tilføjer: ”Bæredygtighed og grøn omstilling er ikke til at komme uden om. Og som det fremgår af vores CSR-rapporter er vi ret åbne omkring, hvad pengene går til. Vi mener, man skal yde noget ekstra, uanset om man er i vindmølle- eller lægemiddelbranchen.”

I Gubras seneste CSR-rapport findes en oversigt over, hvilke verdensmål selskabets grønne donationer og investeringer har promoveret i 2021 – se nedenstående skema (de konkrete projekter udspecificeres andetsteds i rapporten).

* I bogen ’Enlightened Capitalists – Cautionary Tales of Business Pioneers Who Tried to Do Well by Doing Good’ introducerer professor i virksomhedsetik James O’Toole en række af verdens mest fremtrædende CSR-pionerer og de selskaber, de skabte. Hen mod slutningen konkluderer O’Toole, at selskabernes skarpe og utraditionelle CSR-idealerne som oftest går i fløjten, så snart (eller ikke ret længe efter) CSR-pionererne mister kontrollen med selskabet.

Claus Strue Frederiksen har tidligere været ansat som CSR-ansvarlig i Gubra og var i den forbindelse med til at udvikle virksomhedens CSR-politik.