Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

cBrain vinder Tax Governance Rating 2022 for mid cap-selskaber

Claus Strue Frederiksen

onsdag 18. maj 2022 kl. 5:30

Som eneste danske mid cap-selskab scorer softwarevirksomheden cBrain maksimumpoint i dette års Tax Governance Rating. Entreprenørvirksomheden H+H indtager andenpladsen efterfulgt af Brødrene A & O Johansen, DS Norden, SP Group, United International Enterprise og Aarsleff. Kun tre danske mid cap-virksomheder har ikke publiceret en skattepolitik.   

Mid cap-selskaberne cBrain og H+H indtager de øverste pladser i Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating 2022. cBrain lægger sig helt i front med ni point ud af ni mulige, H+H scorer ét point mindre og ender således på otte point.  Brødrene A & O Johansen, DS Norden, SP Group, United International Enterprise og Aarsleff indtager de næste pladser, alle med 6 point.

De danske mid cap-virksomheder scorer særligt point i målepunkt 1, der handler om at have offentliggjort en skattepolitik, og i målepunkt 5, der handler om at oplyse om selskabets dialog med relevante stakeholderes, herunder myndighederne.

Til gengæld kniber det med land-for-land rapportering, her opnår kun fem virksomheder point. To af disse – SP Group og cBrain – får ekstrapoint for oplyse om skattebetalinger for samtlige af de lande, de opererer i.

Som eneste mid cap-selskab opnår cBrain ekstrapoint i både land-for-land rapportering og i målepunktet vedrørende skatteincitamenter. I sin skattepolitik oplyser selskabet således både om, hvordan det generelt forholder sig til skatteincitamenter samt redegør for, hvilke konkrete incitamenter selskabet gør brug af. cBrain skriver:

”cBrain gør udelukkende brug af skatteincitamenter der er givet af staten, hvor de er gennemsigtige, i overensstemmelse med lovgivningsmæssige rammer og direkte forbundet med det kommercielle indhold af vores aktiviteter i det land, der tilbyder et skaffeincitamentet.”

Og videre: “cBrain koncernens danske moderselskab cBrain A/S udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er berettiget til et skattemæssigt incitament i form af et forhøjet skattefradrag. Værdien af de ekstra fradrag var i 2021 2,2 mio. kr. (skatteværdi: 0,5 mio. kr.). Dette Incitament er ikke unikt for cBrain og er generelt tilgængeligt under den danske skattelovgivning.”

Den gennemsnitlige score for mid cap-selskaberne er 3,7 – fire danske mid cap-virksomheder har ikke publiceret en skattepolitik.*

Tax Governance Rating 2022** – målepunkter

1: Tax Governance: Har virksomheden offentliggjort en skattepolitik med oplysning om tilgang til governance og tax risk management?

2: Skattelylande: Er det eksplicit oplyst, hvorvidt selskabet har aktiviteter i skattelylande?

3: Skatteincitamenter: Er det tydeligt oplyst, hvordan selskabet forholder sig til skatteincitamenter? Mulighed for ekstra point: oplyser selskabet hvilke områder, selskabet benytter sig af disse skatteincitamenter?

4: Land-for-land rapportering: Har virksomheden oplyst betaling af selskabsskabsskat for de lande eller regioner, den opererer i? Mulighed for ekstra point: Har virksomheden fuldt oplyst selskabsskat for ALLE lande?***

5: Dialog med stakeholders: Oplyser selskabet om tilgang til og indgåede samarbejder med skattemyndigheder eller andre organisationer i forhold til at sikre compliance og modvirke aggressiv skatteplanlægning?

6: Verdensmål: Bliver skattepolitikken kædet sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål?

7: Offentliggørelse: Indgår skattepolitikken tydeligt som en del af virksomhedens politikker, som præsenteres i CSR-, ESG-, bæredygtigheds- eller årsrapporten?

BENDIXEN Tax Governance har bidraget med input til analysen. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved research assistent Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky og redaktør Claus Strue Frederiksen. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

*Mid cap-kategorien består af 32 selskaber. Da biotekselskabet Orphazyme ikke havde offentliggjort relevante regnskaber inden deadline for dataindsamling, indgår virksomheden ikke i årets rating. Pointgennemsnit for mid cap er således udregnet i forhold til 31 selskaber.  

**Økonomisk Ugebrevs Tax Governance Rating er en transparency rating. Det indebærer, at hvis en virksomhed eksempelvis ikke eksplicit har oplyst, hvorvidt den har aktiviteter i skattelylande (f.eks. jævnfør OECD eller EU’s skattelylister), så tildeles virksomheden ikke point i målepunkt 2. Denne pointtildeling betyder dog på ingen måde, at den pågældende virksomhed har aktiviteter i skattelylande – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit har oplyst herom.

På samme måde: Virksomheder, der ikke har offentliggjort en skattepolitik, tildeles ikke point i målepunkt 1. Det betyder ikke, at de ikke har en skattepolitik, hvilket de fleste formentlig har, det betyder blot, at de ikke har offentliggjort den. Dette gælder også i forhold til målepunkterne vedrørende skatteincitamenter, dialog med stakeholder og sammenkædning af verdensmål med skattepolitik – 0 point betyder, at virksomheden ikke har rapporteret herom, ikke andet.

***Virksomheder, der kun opererer i Danmark, og som har en officiel skattepolitik samt oplyser om deres skattebetalinger i Danmark, tildeles 1 point. Der er således kun mulighed for ekstrapoint, hvis virksomheden opererer i andre lande end Danmark og derved viser, at den har intention om at oplyse fyldestgørende om sine land-for-land skattebetalinger.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til intern økonomistyring og tværgående koncernopgaver i Fødevareministeriets departement
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank