– Det her giver Parisaftalen flyvehøjde.
Sådan lyder reaktionen fra energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), efter at verdens lande er nået til enighed om et regelsæt for klimaaftalen fra Paris.
– Jeg er meget glad og tilfreds. Det er lykkedes på tværs af mange forskellige interesser at samle verdens lande om en fælles aftale. Det er meget flot, siger Lilleholt.
Reglerne betyder blandt andet, at landene med jævne mellemrum skal indlevere nye klimamål, og at man kan holde øje med, om målene bliver overholdt.
Populært sagt blev man med Parisaftalen i 2015 kun enige om det overordnede mål, nemlig at begrænse den globale opvarmning til 1,5-2 grader. Hvilke værktøjer, der skal tages i brug for at leve op til løftet, er det, der nu er blevet vedtaget.
– Nu sikrer vi, at CO2-reduktioner rent faktisk også kommer til at ske, og at landene lever op til de forpligtelser, de har, siger Lars Christian Lilleholt i konferencecentret i den polske kulmineby Katowice.
Ministeren kunne dog godt have tænkt sig, at der i slutdokumentet var blevet lagt mere vægt på, at temperaturstigningerne skal holdes under 1,5 grader, og at landene forpligter sig til det.
Få måneder før klimakonferencen viste en rapport, at der er markante fordele ved at begrænse opvarmningen til 1,5 og ikke 2 grader.
– Og så skal resten af verden også oppe sig. Store CO2-udledere som Kina, Indien og USA skal påtage sig større forpligtelser, mener Lilleholt.
Verdens lande skal senest i 2020 indlevere nye klimamål. Det er samme år, hvor Parisaftalen formelt træder i kraft.
/ritzau/
