Skaberen af The Body Shop, Anita Roddick, forsøger at forandre kosmetiskbranchen ved at introducere mere miljøvenlige produkter og indpakning – også branchens udbredte brug af dyreforsøg bliver en mærkesag for hende. Redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien om CSR pionerer, baseret på hans bog ’Vinduespynt og Samfundssind’.
Anita Roddick bliver født i 1942 under 2. Verdenskrig i et beskyttelsesrum i England. Hendes forældre er italienske immigranter og har bosat sig i Littlehampton, hvor hendes mor driver en lille cafe. Som ung uddanner Anita sig til skolelærer på det lokale seminarium. Hun underviser ud fra ideen om, at det skal være sjovt at lære. Et populært synspunkt blandt eleverne, men ikke i skolebestyrelsen.
Efter et par år med rejser begynder Anita at drive et mindre hotel og en restaurant i Littlehampton sammen med sin mand, Gordon. Efter et par år ønsker Gordon at sælge – han vil alene på hesteryg fra Buenos Aires til New York, en rejse han forventer vil vare i 2 år.
Inden Gordon rejser, fortæller Anita ham, at hun vil åbne en lille butik, der sælger kosmetik af naturprodukter i billig indpakning. Hun vil åbne The Body Shop.
Anita er rasende på den eksisterende kosmetikbranche. I hendes optik forherliger branchen et kvindeideal, som er skadende for almindelige kvinders selvværd. Eller som det senere kommer til at hedde på en Body Shop-plakat: “Der er 3 milliarder kvinder, der ikke ligner supermodeller – og der er kun 8 kvinder, som gør”. Desuden er hun tilhænger af naturlige produkter og forarget over priserne på kosmetik, som hun synes mest dækker over indpakning og reklame.
I 1976 åbner Anita en butik tæt Brighton – og som hun senere fortæller i sin erindringsbog ’Body and Soul’: ”Mit eneste mål var at overleve, at tjene nok penge til at brødføde mine børn.”
I butikken sælger hun et mindre antal hudcremer, shampoo, mix-selv-sæber og lignende baseret på naturlige produkter. Butikken er en slags gårdbutik, hvor kunderne opfordres til selv at medbringe flasker til opbevaring og hjemtagning af kosmetikprodukterne. Alle produkter bliver solgt med en komplet liste over ingredienser, alle ingredienser er bionedbrydelige og så tætte på deres naturlige ophav som muligt. Det bliver præmisserne i den forretning, som nu skal til at vokse sig meget større.
The Body Shop er med det samme en succes. Mindre end et år efter åbningen af den første, åbner Anita sin anden butik. Gordon vender hjem før planlagt og overtager den finansielle ledelse af virksomheden. Anita er frontfiguren og den iderige udvikler, men formentlig uden større finansielt talent. Eksempelvis finansierer hun åbningen af den anden butik ved at sælge halvdelen af hele virksomheden til en investor for 4.000 pund. I 1991 er værdien af denne investering steget til 140 millioner pund. Finansiel tæft har Gordon til gengæld og sammen udgør de et stærkt makkerpar.
Der åbnes flere butikker i England og andre steder i Europa. I 1982 åbnes to nye butikker om måneden og i 1984 går virksomheden på børsen. Aktiekursen stiger og stiger, og i 1991 er der 700 butikker på verdensplan. Konceptet er franchising. Butikkerne køber en licens til at kalde sig The Body Shop, og de forpligtes samtidig til at købe alle deres produkter af virksomheden. Men også til at deltage i forskellige kurser og til at drive butikkerne i overensstemmelse med Anita og Gordons syn på sundhed, miljø og ordentlige ansættelsesvilkår.
The Body Shop er en rigtig god forretning, og Anita og Gordon køber et slot i Skotland, hvor de bosætter sig. Parret mener dog, at deres succes forpligter dem til også at gøre noget godt for andre. Både for deres kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.
The Body Shop bliver en usædvanlig forretning. I første omgang mener Gordon og Anita, at deres profit er midlet til at skabe arbejde, sikkerhed og velstand for de ansatte. Men ikke nok med det. De stiller også strenge miljøkrav til deres produkter og derfor også til deres leverandører. Blandt andet kræver de, at de ikke må bruge dyreforsøg – en mærkesag, som Anita også kæmper for på den generelle samfundsmæssige bane, idet hun taler for et forbud imod alle dyreforsøg i kosmetikbranchen.
Attituden overfor leverandørerne er dog stadig forretningsbaseret. The Body Shop forpligter sig på princippet om trade not aid og kan med rette siges at være frontløber for, hvad vi i dag kalder fair trade.
Anita fastholder sin kritik af den konventionelle kosmetikbranche gennem hele sit liv. I 1985, hvor The Body Shop kåres som årets virksomhed af the Confederation of British Industries retter hun i sin takketale en skarp kritik af traditionelle forretningsnormer i almindelighed, men kosmetikbranchens i særdeleshed. Hun beskylder den for at sælge indpakning, skrald og affald og for at sælge falske håb og uopnåelige drømme.
Gennem 30 år skaber Anita og Gordon en forretningssucces – ikke bare når det gælder omsætning og profit, men også målt i samfundssind. Historien ender dog knap så eventyrligt. I 2006 sælger parret The Body Shop til L’Oreal. Prisen er 652 millioner pund. Mange er uforstående – hvordan kan de sælge til fjenden? Anita hævder i den forbindelse, at hun følger Odysseus’ strategi med den trojanske hest. Ved at sælge kan Body Shops værdier påvirke fjenden indefra.
Ægteskabet mellem The Body Shop og L’Oreal bliver dog ingen succes og i 2017 sælges virksomheden videre til den brasilianske virksomhed Natura Cosmeticos. Anita Roddick dør i 2007.
Denne artikel er et redigeret uddrag fra bogen ’Vinduespynt og Samfundssind – når virksomheder (ikke) tager ansvar’ (Frederiksen & Andersen, 2020, Forlaget Turbine).
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
