EU’s omfattende ESG-rapporteringsdirektiv, CSRD, er i gang med at blive rullet ud. Allerede for regnskabsåret 2024 skal store europæiske virksomheder samstemme deres rapportering med CSRD. Ifølge Christina Kjær, forskningschef i Axcelfuture, og Tobias Nag, manager i EY, vil CSRD være en gamechanger: Fra ESG-bureauernes tvivlsomme bæredygtighedsindekser til mere troværdig og sammenlignelig ESG-information.
Udviklingen af ESG-ratings begyndte i 1990, da MSCI lancerede verdens første indeks over virksomheder, målt på sociale indikatorer. I dag har den amerikanske rating- og investeringsudbyder over 1.500 ESG- og klimaindekser designet til at hjælpe institutionelle investorer med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Ifølge Christina Kjær, forskningschef i Axcelfuture og Center for Strategisk CSRD – et samarbejde mellem EY og Axcelfuture – formår de store udbydere af ESG-ratings imidlertid ikke at give investorer solid indsigt i selskabers arbejde med bæredygtighed: ”ESG-ratings opstod, fordi investorer ønskede at forstå virksomheder på andre områder end blot det finansielle, herunder deres arbejde med grøn omstilling og diversitet. Desværre har det udviklet sig til det vilde vesten, hvor hvert ratingbureau anvender deres egen hjemmestrikkede metode.”
Bureauernes forskellige metoder resulterer i, at de ofte bedømmer selskaber meget forskelligt. Et klassisk eksempel var, da MSCI i 2018 havde Tesla helt i top af deres ESG-liste over bilproducenter, hvorimod et andet anerkendt analyseinstitut, FTSE, havde Tesla i bunden af deres.
Christina Kjær, der har skrevet ph.d. om ESG-ratings, fremhæver ratingbureauernes tendens til at sammenlægge forskelligartet ESG-data til en overordnet bæredygtighedsscore:
”I forskningsverdenen taler man om en såkaldt aggregate confusion inden for ESG-ratings. Begrebet henviser til det overordnede ESG-tal, som ratingbureauerne tildeler selskaber, og som bygger på en sammenblanding af meget forskelligartet ESG-data om eksempelvis klimaaftryk og kønsdiversitet. Modsat finansielle bundlinjer, der gør ting op i en fælles værdi, nemlig penge, så indeholder ESG-området et hav af forskelligartede værdier, som kan være vanskelige at lægge sammen til et tal.”
Dertil kommer, at ratingbureauerne ifølge Christina Kjær ikke er tilstrækkeligt åbne omkring deres metoder. Det er således ofte uklart hvilke specifikke målepunkter, der indgår i bedømmelsen – og hvilken vægt, de enkelte målepunkter har.
”Det sker ofte, at virksomheder undrer sig over en rating. Men når de har spurgt nærmere ind til metoden, vil ratingbureauet ikke fremlægge de konkrete ESG-målepunkter og deres vægt. Den manglende transparens er med til yderligere at undergrave ratingbureauernes troværdighed – og mit indtryk er, at ESG-ratings i dag ofte bliver en box-ticking exercise,” siger Christina Kjær.
Christina Kjær har derimod store forventninger til EU’s nye ESG-rapporteringsdirektiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), som store europæiske virksomheder skal rapportere efter allerede for regnskabsåret 2024 – se hvilke typer virksomheder, der er omfattet af direktivet, i faktaboksen nedenfor.
I samarbejde med EY etablerede Axcelfuture i 2023 analyse-enheden Center for Strategisk CSRD med et tilhørende advisory board, der har til formål at hjælpe danske virksomheder med at skabe værdi ud af EU’s nye rapporteringskrav.
Ifølge Tobias Nag, manager i EY og tilknyttet Center for Strategisk CSRD, er det værd at bemærke, at CSRD er mere end blot et rapporteringsdirektiv: ”CSRD er det mest omfattende og tematisk brede rapporteringsdirektiv indenfor bæredygtighed, nogensinde. Men det er samtidig en optegning af en ny spilleplade for erhvervslivet – her udpeges de generelle temaer, virksomhederne kommer til at beskæftige sig med de næste mange år.”
En af de banebrydende ændringer ved CSRD er kravet om, at virksomheders ESG-regnskaber skal være revisorpåtegnet samt være godkendt af bestyrelsen – derved kommer bestyrelsen ifølge Tobias Nag til at skulle stå på mål for selskabets bæredygtighedspolitik i endnu højere grad, end de gør i dag.
Med over 1.100 datapunkter fremstår CSRD umiddelbart som en nærmest uoverkommelig opgave og Erhvervsministeriet betegnede da også for nylig CSRD som ”Den største erhvervsøkonomiske byrde nogensinde.” Og ifølge en vurdering fra Dansk Industri vil den årlige regning for danske virksomheder lyde på over 7 milliarder kroner, i ekstra rapporteringsomkostninger.
Tobias Nag anerkender, at CSRD er en stor mundfuld. Han understreger dog, at ingen selskaber skal rapportere på alle målepunkterne: ”Virksomhederne skal lave en såkaldt dobbeltvæsentlighedsanalyse, der skal afdække virksomhedens påvirkning på samfundet og hvor samfundet og miljøet påvirker virksomheden – og så skal de rapportere på de datapunkter, som analysen finder væsentlige.”
Han tilføjer: ”Vi vil gerne hjælpe virksomhederne med at forstå, hvorfor vi overhovedet har de her nye regler. Det er jo ikke for, at virksomhederne bare skal lave en hel masse arbejde og rapportere om en hel masse punkter men så i øvrigt blive ved med at arbejde på samme måde som før.”
Tobias Nag påpeger, at danske virksomheder ikke kun ser byrder men også muligheder i CSRD: ”Jeg oplever bestemt ikke, at alle virksomheder ser CSRD som en byrde. Tværtimod ser mange det som en løftestang.”
Ifølge Tobias Nag vil de typiske interessenter til regnskaber, som eksempelvis investorer, få gavn af CSRD, fordi konsistensen og sammenligneligheden bliver øget markant – hvilket gør det lettere at fordøje og bruge ESG-regnskaberne.
”Det kan også være en fordel for virksomhederne, fordi CSRD vil give dem yderligere indsigt i deres egen forretning. Og for de selskaber, der er langt fremme på området, vil CSRD bidrage til at få deres indsats yderligere frem i lyset,” tilføjer Tobias Nag.
Foto (top): Rasmus Smedstrup
FAKTABOKS: CSRD udrulles i tre stadier med start i regnskabsåret 2024
Stadie 1, 2024: Virksomheder, der opfylder følgende tre betingelser, er omfattet af CSRD fra 2024:
- Er af interesse for offentligheden
- Kategoriseres som en C-stor virksomhed
- Har mere end 500 ansatte på balancetidspunktet
I Danmark er alle virksomheder i regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, virksomheder af offentlig interesse. Det vil sige børsnoterede selskaber, ikke-børsnoterede finansielle virksomheder, statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder.
Efter årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, betragtes en virksomhed som C-stor, hvis den to år i træk overskrider to af disse tre kriterier: en balancesum på 156 mio. kroner, en nettoomsætning 313 mio. kroner og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 250 personer størrelsesgrænser.
Ifølge en foreløbige optælling udført af Axcelfuture kommer i alt 80 virksomheder til at være omfattet af CSRD fra regnskabsåret 2024, hvoraf 61 er børsnoterede selskaber, 13 er ikke-børsnoterede finansielle selskaber, tre er statslige aktieselskaber og tre er selvstændige offentlige virksomheder.
Stadie 2, 2025: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider to ud af tre af kriterier, er omfattet af CSRD i regnskabsåret 2025:
- Balancesum: 195 mio. kr.
- Nettoomsætning: 391 mio. kr.
- Antal ansatte: 250
Stadie 3, 2026: Fra regnskabsåret 2026, vil børsnoterede SMV’er blive omfattet af CSRD, men denne gruppe kan undlade at rapportere indtil 2028.
Erhvervsstyrelsen forventer, at omkring 2.300 danske virksomheder bliver omfattet af CSRD, når det er fuldt indfaset.
Kilde til faktaboks: Axcelfuture: ‘Omfang af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)’, 2024. Notatet kan hentes her: https://www.strategiskcsrd.dk/
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
