Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Danske storinvestorer kritiske overfor BP’s nedjustering af klimaplan

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 28. februar 2023 kl. 18:52

Oliegiganten BP har for nylig nedjusteret målene i sin klimaplan: Oprindeligt sigtede BP efter at reducere klimaaftrykket for selskabets olie-og gasproduktion med op mod 35-40 procent i 2030. Nu er målet nedjusteret til 20-30 procent. Flere danske pensionskasser har aktier i BP, netop fordi den britiske oliegigant for et par år siden fremlagde en af fossilindustriens mest ambitiøse klimaplaner. Økonomisk Ugebrev erfarer nu, at flere af de danske storinvestorer har været i dialog med oliegiganten. Og nogle af dem påtænker at stemme nej til BP-ledelsens nye klimamål på forårets generalforsamling, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen

”Vi er bekymrede over BP’s udmelding, og vi kommer til at tage de bekymringer med i vores dialog med selskabet. Vi er selvfølgelig bevidste om, at verden befinder sig i en energikrise, og at det er baggrunden for BP’s ændrede planer. Men det ændrer ikke på, at verden også befinder sig i en langt større og mere uforudsigelig klimakrise. Og det forventer vi som investor, at BP fortsat tager ansvar for,” siger Dewi Dylander, ESG-chef i pensionskassen PKA.

Reaktionen fra Dewi Dylander kommer i kølvandet på, at olieselskabet BP tidligere på måneden udsendte en pressemeddelelse, hvori selskabet oplyser, at det nedjusterer sit 2030-klimamål. Ifølge det oprindelige mål skulle BP reducere sit klimaaftryk for selskabets olie- og gasproduktion med 35-40 procent i 2030, i forhold til 2019. Nu er 2030-målet imidlertid blevet nedjusteret således, at BP sigter efter en reduktion på 20-30 procent, altså betydeligt mindre end den oprindelige målsætning.

I forbindelse med udmeldingen gør BP opmærksom på, at selskabet vil øge sine investeringer i olie- og gasprojekter med 56 milliarder kr. frem mod 2030 – altså, syv milliarder kr. ekstra hvert år til fossile projekter.

Flere danske pensionskasser har aktier i BP, blandt andet Danica Pension, Lærernes Pension, PensionDanmark, PKA, Sampension og Velliv. Og flere af dem har netop valgt at investere i BP, fordi selskabets oprindelige klimaplan, der formelt blev vedtaget på selskabets generalforsamling i maj sidste år, blev anset for at være en af de mest ambitiøse klimaplaner blandt fossile selskaber.

Med en investering på 417 millioner kroner er Danica Pension den suverænt største investor i BP blandt de danske pensionskasser. Mads Steinmüller, der er konstitueret chef for aktivt ejerskab i Danica Pension, er bestemt ikke tilfreds med BP’s nedjustering af selskabets klimaplan. Og hvis selskabet ikke lever op til sine klimaforpligtelser, så agter Danica Pension at lufte sin utilfredshed på oliegigantens kommende generalforsamling

”Vi er selvfølgelig langt fra tilfredse med, at BP nedjusterer deres klimamål, for det er skadeligt for den grønne omstilling og flugter ikke med vores ambitioner. Derfor har vi i denne uge holdt møde med BP, hvor vi delte vores bekymring og opfordrede dem kraftigt til at fastholde de tidligere mål som minimum. Vi forventer, at BP’s ledelse lever op til de klimamål, som vi investorer er blevet stillet i udsigt. Energivirksomheder skal være ambitiøse og omstille sig, og det vil også betyde, at vi vil bruge vores stemme på BP’s generalforsamling i år til at udtrykke vores utilfredshed,” siger Mads Steinmüller.

Jan Kæraa Rasmussen, chef for ESG og Bæredygtighed i PensionDanmark, er ligeledes skuffet over BP’s nedjustering af selskabets 2030-klimamål: ”BP’s tidligere målsætning var en af de absolut mest ambitiøse i olie- og gasindustrien. Den positionerede selskabet som en nødvendig ledestjerne, der kunne give inspiration til hele industrien, og fik derfor massiv opbakning blandt klimavenlige investorer. Den ny målsætning er et tilbageskridt, og det er skuffende. Det har vi sammen med mange andre klimabevidste investorer i CA100+-samarbejdet påtalt over for selskabet,” siger Jan Kæraa Rasmussen.

Han tilføjer: ”Sammen med andre kilmavenlige investorer i CA100+-samarbejdet har vi udtrykt vores skuffelse over for BP, og det er ikke givet, at vi vil støtte ledelsens klimaplaner på selskabets generalforsamling i foråret.”

Ifølge Joachim Kattrup, Sustainable Finance Analyst i Mellemfolkeligt Samvirke, er BP’s nedjustering af klimamål kombineret med opjusteringen af selskabets investeringer i fossile projekter så problematisk, at danske pensionskasser helt bør droppe dialogen med oliegiganten og i stedet afhænde deres aktiver hurtigst muligt.

”En øjeblikkelig beslutning om at frasælge BP er for mig at se den eneste etisk forsvarlige reaktionsmulighed for pensionsselskaberne. Alle andre reaktioner vil ikke bare være ødelæggende for klimaet, men også for tilliden til aktivt ejerskab som en seriøs grøn tilgang,” siger Joachim Kattrup.

Han tilføjer: ”De kommende få år er de afgørende for kloden. I disse år vil oliegiganten nedjustere sit reduktionsmål og skrue voldsomt op for jagten på og produktionen af ny olie og gas. Begge dele i direkte modstrid med Paris-aftalen og Det Internationale Energiagenturs scenarie over, hvordan verden kan gå i nettonul i 2050.”

Lærernes Pension, Sampension og Velliv er ikke begejstrede over BP’s udmelding. Men ligesom deres branchefæller fra Danica Pension, PensionDanmark og PKA er der ingen af de tre storinvestorer, der vil følge Joachim Kattrups opfordring og skride til øjeblikkelig eksklusion – de tre pensionskasser er alle i gang med at vurdere sagen.

Katrine Graabæk Mogensen, chef for ansvarlige investeringer i Lærernes Pension, udtaler blandt andet: ”Udmeldingen fra BP er helt ny, så nu vil vi se nærmere på selskabets planer, og så vil vi forholde os til det. Men det virker ikke særligt troværdig, at BP nedjusterer deres klimaplan og samtidig øger deres investeringer i fossile projekter, så det kommer vi til at dykke ned i.”

Og fra Sandra Metoyer, chef for ansvarlige investeringer i Velliv, lyder det: ”Vi ser kritisk på nedjusteringen af klimaambitioner for at øge investeringer i fossile projekter. De absolut største olieselskaber i verden bør vise vejen for en transition – og det er uambitiøst og upålideligt at sænke ambitioner nu. Olie er fortsat en nødvendighed i verden i dag, men vi har brug for en omstilling fra fossil til grøn energi. Vi ser lige nu på, hvordan vi kan adressere netop de fossile selskaber i vores investeringsportefølje, der har en utilfredsstillende tilgang til klima, når det gælder deres måde at drive forretning på.”

I Sampension vækker de lavere reduktionsmål og øgede fossile investeringer bekymring. Den danske pensionskasse mener, at netop BP spiller en vigtig rolle både i den grønne omstilling og for energisikkerheden.

”Det er vores opfattelse, at selskabet arbejder seriøst med grøn omstilling, og derfor er vi selvfølgelig også bekymrede over udmeldingen om lavere reduktionsmål og øgede fossile investeringer. Vi er nu i gang med at vurdere udviklingen i selskabet og inddrager de nye oplysninger i vores klimaadfærdsscreening, som vi gennemfører løbende,” siger Jacob Ehlerth Jørgensen, Head of ESG i Sampension.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank