Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

DSB videresolgte sine værste miljøsvin for at blive klimavenlig. Men de kører stadig i Danmark

Morten W. Langer

torsdag 22. juni 2023 kl. 15:58

opdateret den 22. juni 2023:

Hvordan skaber man en grøn profil i statsselskabet DSB?

Svaret er opsigtsvækkende: Man ophugger ikke de værste miljøsvin – de ældgamle dieseldrevne tog. Men sælger dem til en svensk udlejningsvirksomhed, Nordic Re Finance, som anvender tongene i Danmark.

De sviner altså stadig over det danske land.

Det er bæredygtighed, siger DSB, der på Folkemødet i Allinge netop har diskuteret bæredygtighed og greenwashing

På debatmødet havde kommunikationsfirmaet Hansen & Ersbøll Agenda sat greenwashing på programmet under overskriften: “Kan vi markedsføre os til en grøn omstilling?”.

DSB taler mere og mere om bæredygtighed. Men der er noget, der mangler i markedsføringen af statsselskabets vej mod en grønnere profil:  DSB videresolgte sidste sine 22 ældgamle dieseldrevne ME-lokomotiver – i stedet for at begrave dem i Danmark for at undgå yderligere miljøforurening.

Det ville selvfølgelig skabe problemer med at komme af med asbest. Men nej. Ud af øje, ude af sind – i stedet for at sige, nu slutter det her.

ME-lokomotiverne fra 80´erne har i årtier kørt i Danmark, og problemet med dem er kendte. De kunne få store dele af Nørreport station til at lugte af diesel, som var det et autoværksted, hvor porten aldrig blev åbnet, mens dieselmotoren blev testet med heftige omdrejninger og uden udsugning. Og rygtet vil vide, at DSB beskyttede sine medarbejdere ved at beordre, at de, der havde kontorer ud mod skinnerne på Københavns Hovedbanegård, ikke måtte åbne vinduerne.

DSB har forsøgt sig med at montere partikelfiltre på lokomotiverne, hvilket ikke lykkedes. Helt tilbage i 2018 skrev Ingeniøren: ”Desuden viste en undersøgelse fra 2015 foretaget af Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, at passagerer og togpersonale udsættes for kræftfremkaldende partikelforurening fra de aldrende dieselmaskiner.”

Det bekymrer åbenbart ikke DSB i dag.

DSB skriver: ”Mange kunder har nok lagt mærke til, at der er væsentlig mindre larm og lugt, ellokomotiverne er i løbet af 2021 løbende indsat i drift og har fra køreplanskiftet i december 2021 fuldstændig erstattet ME-lokomotiverne, hvilket har været rigtig godt for DSB’s miljøpåvirkning.”

At DSB har eksporteret sig ud af nogle af de værste problemer, fremgår ikke.

DSB’ hjemmeside siger bæredygtighedschef, Aske Mastrup Wieth-Knudsen om DSB’s indkøb af nye El-tog til 10 mia. ”De nye el-tog, der skal erstatte de gamle dieseltog, bliver efter planen leveret fra 2024 og senest i 2030 vil el-tog helt have overtaget kørslen. Det betyder, at det snart er slut med fossile brændstoffer og partikeludledninger hos DSB.”

Med andre ord erkender han indirekte, at der i årtier har været problemer, men DSB er med den smarte øvelse kommet tættere på et af sine fire klimamål: ”..Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning.”

Det er dog fortsat mange flere ting, DSB skal have styr på. Uden at overdrive, kan man sige, at DSB er blandt Danmarks diselelkonger. 72 pct. af energiforbruget sker fortsat med diesel. Den store del af DSB´s tog kører på diesel herunder 156 IC3 og IC4 tog. 96 af dem er aldrende IC3 tog. Hvad der skal ske med dem, er endnu uvist. Men sidste år blev der solgt ni IC2-togsæt og seks IC4-togsæt. Altså tog fra IC4 skandalen med tog, der skulle køre, men aldrig kom til at køre som planlagt.

De andre bliver formentlig også solgt. DSB kalder det, at de udfases.

DSB oplyser i en pressemeddelelse, at man ikke bare skal skrotte noget, hvis det kan genbruges ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Tilsyneladende uden ME-lokomotivernes tvivlsomme historik og dans med de ansattes mulighed for at få kræft på grund af deres tidligere klimasynder nummer et.

DSB´s grønne omstilling består blandt andet i sælge sine ældgamle ME-lokomotiver til en svensk udlejningsvirksomhed – Nordic Re Finance – og indkøb af el-tog til at overtage opgaverne med at trække togvogne med passagerer rundt i Danmark. DSB’s bæredygtighedschef, Aske Wieth-Knudsen, som i en mail skriver: ”Det er vores forståelse, at ME-lokomotiverne bl.a. skal bruges i godstrafik en overgangsperiode, indtil der findes emissionsfri lokomotiver, der kan køre på ikke-elektrificerede strækninger.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt Transportministeriet, der på danskernes vegne ejer DSB, hvad de mener om salget af lokomotiverne. Fra ministeriet bliver der henvist til DSB

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank