ECB udvikler stresstest af klimarisiko i banksektoren

ECB og klimaforandringerne

Klimarisici (dvs. risici i forbindelse med global opvarmning) har fået stadig større betydning for det finansielle system og økonomien i det hele taget, navnlig gennem to kanaler: fysiske risici og transitionsrisici. Fysiske risici vedrører bl.a. den hyppigere forekomst af ugunstige vejrhændelser, som også er blevet mere alvorlige. Udmøntningen af disse risici har en negativ effekt på værdien af aktiver, prisen på varer og sikkerhedsstillelsen i de berørte områder, og derfor lider mange aktører tab, herunder forsikringsselskaber, banker og andre finansielle institutioner. De fysiske risici er allerede virkelighed, og de gør sig i stigende grad gældende globalt.^[33] Transitionsrisici vedrører de potentielle bivirkninger og omkostninger ved de politikker, der skal mindske klimarisiciene. Tilpasningen til en økonomi med lavere emissioner af CO₂ kan ske på en velordnet eller en mere drastisk måde. Således kan pludselige politiske tiltag eller virkningen af nye teknologier medføre markedsrisici for banker og andre investorer som følge af uventede fald i aktivpriser og mulige brandudsalg af CO₂-tunge aktiver. Desuden kan overgangen og de dermed forbundne politikker lægge pres på indtjeningen hos CO₂-tunge virksomheder, hvilket vil føre til højere kreditrisici for banker, der er eksponeret over for disse sektorer. Det kan også medføre produktionstab og relative prisforskydninger.

De politiske beslutningstagere står over for et valg i forhold til klimaforandringer: De kan enten iværksætte klimapolitikker, der kan være dyre, her og nu for at sikre en rettidig og velordnet overgang til en økonomi med lavere CO₂-emissioner, eller de kan forholde sig passivt og risikere en “tragedy of the horizon”, hvor klimarisiciene håndteres for sent, og store transitionsrisici og fysiske risici måske udmøntes samtidigt.^[34] Hvor der generelt er enighed om, at miljømæssige eksternaliteter primært bør adfærdsreguleres gennem umiddelbare tiltag såsom skatter, så skal alle myndigheder gøre sig overvejelser om, hvordan de bedst tackler klimaforandringerne og de dermed forbundne risici inden for deres kompetenceområder.^[35] ECB vil i forbindelse med sin gennemgang af den pengepolitiske strategi vurdere, om Eurosystemet skal inddrages i kampen mod klimaforandringer, og hvordan det i givet fald kan gøres i overensstemmelse med dets mandat.

På den baggrund kan ECB inden for sit mandat bidrage til den generelle indsats for at afbøde de potentielle negative effekter af klimaforandringerne på områder, hvor det har størst gennemslag og operationelt kan lade sig gøre. Nærmere bestemt vil ECB koncentrere sig om følgende centrale områder: 1) forbedring af økonomiske analyser, prognosemodeller og risikovurderinger, 2) udvikling af overvågningen og vurderingen af risici for den finansielle stabilitet, herunder klimarisici og stresstest, 3) banktilsyn, 4) integration af klimarisikohensyn i ECB’s egne investerings- og forretningsaktiviteter, 5) vurdering af effekten af klimaforandringer på ECB’s pengepolitik, 6) understøttelse af EU og internationale fora, lovgivere og standardsættere i deres arbejde for at håndtere risiciene i forbindelse med klimaforandringer og inkorporere bæredygtighed i finansielle beslutninger og 7) beskyttelse af miljøet gennem ECB’s miljøledelsessystem.

1. Økonomiske analyser, prognosemodeller og risikovurderinger

Når ECB skal vurdere udsigterne for prisstabilitet i forbindelse med implementeringen af pengepolitikken, er det vigtigt og stadig mere relevant at tage højde for virkningerne af klimaforandringer og af klimapolitikker. Derfor vil klimaforandringer indgå i den kommende gennemgang af den pengepolitiske strategi. ECB har allerede kunnet tage virkningen af klimastød og dermed forbundne politikker i betragtning i sine centrale økonomiske analyser. Teknologiske politikker og finanspolitiske tiltag til forebyggelse og tilpasning, herunder CO₂-beskatning, har typisk et direkte gennemslag på priserne. Der kan imidlertid også være en indirekte effekt på inflationen gennem udbud og efterspørgsel i økonomien, som på sin side påvirker investeringerne og produktivitetsvæksten. De klimavenlige politikker, der er brug for, vil således også kunne ses på landenes budgetsaldi og på driftsomkostningerne for virksomhederne i de berørte sektorer, hvilket i sidste ende vil have betydning for prisdannelsen. Klimaforandringerne i sig selv vil ligeledes kunne medføre en gradvis ændring i husholdningernes adfærd og forbrugsmønstre, som vil have betydning for vækstudviklingen og vil blive afspejlet i både gennemsnittet for og volatiliteten i produktionsvæksten. Dette vil til syvende og sidst have en formueeffekt og påvirke den potentielle produktion. ECB analyserer i stigende grad makroimplikationerne af klimaforandringer og de offentlige politikker på området. Meningen er, at disse aspekter i højere grad skal indgå i ECB’s regelmæssige økonomiske analyser, prognosemodeller og risikovurderinger. Betydningen af klimaforandringer for den pengepolitiske transmission og pengepolitiske analyser, og navnlig for kreditgivningen, overvejes også.

2. Overvågning og vurdering af risici for den finansielle stabilitet

Som led i sin klimatilpasning overvåger ECB aktivt fysiske risici og transitionsrisici for banker og andre finansielle institutioner. Det har medført et behov for at udvikle en tilstrækkeligt granulær indsigt i og overvågning af, hvor CO₂-tunge bankernes porteføljer er på firmaniveau med udgangspunkt i eksponeringer over for ikke-finansielle selskaber og CO₂-emissioner.^[36] Samtidig er der fokus på udvikling af de analytiske rammer for at gennemføre et makroprudentielt forsøgsprojekt med stresstest af euroområdets banksektor i forhold til klimarisici.^[37] Arbejdet omfatter alle lande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og gennemføres i regi af en fælles projektgruppe til overvågning af klimarisici. Projektgruppen, der rapporterer til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rådgivende tekniske udvalg og Det Europæiske System af Centralbankers udvalg for finansiel stabilitet, har to formål: i) at implementere overvågningsrammer for klimarelaterede systemiske risici og ii) at udarbejde fremsynede scenarier til vurdering af klimarisici og transmissionskanaler i en stresstestøvelse. Da klimaforandringerne er globale, er det afgørende at udvikle en fælles forståelse af de finansielle risici, som de medfører. I den forbindelse har ECB og flere nationale centralbanker i Eurosystemet meldt sig ind i Network for Greening the Financial System (NGFS), hvor de spiller en vigtig rolle i det nye arbejde med at måle de risici, som klimaforandringerne indebærer for den finansielle stabilitet, i samarbejde med både Financial Stability Board og Baselkomiteen (BCBS).

3. Banktilsyn

Klimarelaterede risici driver i betydelig grad udviklingen i euroområdets banksystem.^[38] Bankundersøgelser, som ECB gennemførte i 2019 (og som dækkede ca. 44 pct. af bankaktiverne i euroområdet), viste, at bankerne i euroområdet i stigende grad involverer sig i fælles brancheinitiativer, der skal forbedre metoderne til måling af klimarisici og bidrage til offentliggørelse af bredere og mere sammenlignelig rapportering. ECB er af den opfattelse, at bankerne bør vedtage en rettidig og strategisk tilgang til vurdering af sådanne risici i overensstemmelse med de politiske udmeldinger og forventninger, der er indeholdt i EBA’s handlingsplan for bæredygtig finansiering, som blev offentliggjort i december 2019. ECB arbejder aktivt sammen med de kompetente nationale myndigheder, finansielle lovgivere (fx Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og BCBS) samt andre centralbanker og tilsynsmyndigheder (ikke mindst gennem NGFS) om at videreudvikle tilsynet med klimarisici.^[39]

4. Investeringer

ECB bidrager til kampen mod klimaforandringer gennem sine egne investeringsbeslutninger. ECB’s medarbejderpensionskasse har en politik om at investere bæredygtigt for derved at nedsætte ECB’s CO₂-aftryk. Hvad angår pensionskassens portefølje, så sikrer et bredt investeringsunivers og langsigtede investeringer, at der kan investeres bæredygtigt og ansvarligt med udgangspunkt i selektiv udelukkelse og retningslinjer for stemmeafgivelse ved fuldmagt. ECB har givet sine eksterne porteføljeforvaltere fuldmagt til at udøve de stemmerettigheder, der er knyttet til aktiebeholdningerne, og forvalterne har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlige investeringer, som betyder, at de skal inddrage miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige kriterier (ESG-kriterier) i forbindelse med deres stemmepolitik. ECB har også besluttet at erstatte de nuværende brede benchmark for pensionskassens aktieporteføljer med de tilsvarende benchmark for investeringer med lavere CO₂-emissioner. Desuden arbejder ECB med den praktiske gennemførelse af principperne om bæredygtighed og ansvarlighed i investeringer i forhold til sin egenportefølje, dvs. den indbetalte kapital og den almindelige reservefond, som led i deltagelsen i NGFS og i overensstemmelse med sidstnævntes nyligt udstedte guide for centralbankers porteføljestyring i relation til bæredygtighed og ansvarlighed.

5. Pengepolitiske operationer

Ud fra princippet om markedsneutralitet har Eurosystemet også købt grønne obligationer i forbindelse med sine fire opkøbsprogrammer (programmerne til opkøb af henholdsvis asset-backed securities, virksomhedsobligationer og værdipapirer udstedt af den offentlige sektor samt det tredje program til opkøb af særligt dækkede obligationer) og støtter dermed den løbende indsats mod klimaforandringer. ECB støtter initiativer, der skal forbedre private aktørers prissætning af klimarisici og vurdering af dermed forbundne transitionsrisici. Dette omfatter bl.a. udvikling af metoder og standarder til integration af ESG-kriterier i vurderinger foretaget af eksterne kreditvurderingsbureauer, der er anerkendt i henhold til Eurosystemets rammer for kreditvurdering, eller udvikling af andre, mere specifikke ESG-relaterede værdier.

ECB holder et vågent øje med, i hvilket omfang klimarisici prissættes og dermed integreres i lånevilkår, og overvejer, om der er behov for yderligere tiltag, der skal afspejle klimarisici i forhold til de aktiver, der er belånbare som sikkerhedsstillelse for Eurosystemets kreditoperationer, inden for rammerne for omsættelige aktiver. Overvejelser om, hvordan klimaforandringer kan påvirke ECB’s pengepolitik, forventes også at indgå i gennemgangen af ECB’s pengepolitiske strategi.

6. EU og internationale initiativer vedrørende bæredygtig finansiering

ECB har bidraget til en række europæiske og internationale initiativer, der skal forbedre den fælles indsats mod klimaforandringer ved at fremme bæredygtig og grøn finansiering. På EU-plan hilste ECB Europa-Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst velkommen som et vigtigt skridt i retning af at integrere bæredygtighed i den finansielle beslutningstagning, og ECB støttede aktivt den foreslåede udvikling af en fælles EU-klassificering af bæredygtige aktiver som et vigtigt skridt i retning af øget grøn finansiering. Som medlem af den tekniske ekspertgruppe vedrørende bæredygtige finanser, der blev nedsat for at støtte Europa-Kommissionens initiativer til at følge op på handlingsplanen, har ECB bidraget til udarbejdelsen af en teknisk rapport, der udkom i juni 2019, først og fremmest ved at komme med analytisk input og teknisk assistance vedrørende vurdering af den økonomiske effekt af klassificeringen. ECB har samarbejdet bredt med en lang række centralbanker og finansielle lovgivere overalt i verden om at gøre grønne finanser til mainstream og øge den finansielle sektors bidrag til at finansiere overgangen til en grøn økonomi, ikke mindst i regi af NGFS og i internationale fora såsom G7.

7. En grøn ECB

Hvad angår ECB’s indsats for at mindske sin egen miljøpåvirkning, lykkedes det i 2019 ECB at blive recertificeret i henhold til den europæiske ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og at sætte nye miljømål, og der blev taget skridt til at styrke engagementet i miljøbeskyttelse og den løbende forbedring af miljøresultaterne. Der blev i årets løb indført flere nye tiltag med henblik på at mindske miljøpåvirkningen fra de daglige aktiviteter, herunder overgang til elektronisk indsendelse af tilbud i forbindelse med udbudsrunder. ECB har også indledt et samarbejde med Europa-Parlamentet om i fællesskab at kompensere for tilbageværende CO₂-emissioner, samtidig med at undgåelse og reduktion af emissioner fortsat er strategiske prioriteter på miljøområdet. At skabe opmærksomhed om de presserende udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig, og behovet for at gøre noget meningsfuldt, var fortsat et centralt element i ECB’s miljøledelse. ECB deltog i den europæiske miljøtrafikuge og den europæiske uge for affaldsreduktion og tilbød medarbejderne kurser i klimaforandringer. Sammenlignet med tallene for 2008 havde ECB’s miljøtiltag reduceret CO₂-emissionerne og energiforbruget pr. arbejdsplads med henholdsvis 74 og 54 pct. i 2018. Der er flere oplysninger om ECB’s miljøresultater i ECB’s miljøredegørelse.