Ekspert: Energigigant sætter ny standard for skattetransparens

Det finske energiselskab Fortum viser vejen for store danske virksomheders skattetransparens. Fortums skatterapportering indeholder blandt andet en udførlig forklaring af baggrunden for regionale skattemæssige underskud samt udpensling af indeks-scoren fra et anerkendt skatteindeks, hvilket er usædvanligt. Ifølge skatteekspert Ole Bendixen er Fortums nye rapport et eksempel på næste generation indenfor skattetransparens.

Det finske energiselskab Fortum driver kraftværker og levere grøn energi i Europa. Fortum har netop udgivet selskabets årlige skatterapport, der kan komme til at danne standard for virksomheders skatterapportering. Rapporten indeholder blandt andet en udførlig oversigt over selskabets totale skattebidrag, fordelt på lande og forskellige skattearter, herunder afholdte skatter som selskabsskat og opkrævede skatter som medarbejderskat.

Ole Bendixen, senior advisor hos BENDIXEN Tax Governance, fremhæver, at rapporten eksplicit adresserer, at betydelige skattemæssige underskud i Irland medfører, at der ikke forventes at skulle betales selskabsskat i omkring 20 år i den pågældende enhed.

”Det interessante er ikke selve underskuddet, men derimod at Fortum aktivt forklarer mekanikken og pointerer, at dette ikke er en skattefordel men en legal tabsudligningsmekanisme. Det er efter min opfattelse et klassisk eksempel på forebyggende transparens over for potentielle omdømmerisici, hvilket de håndterer på en rigtig god måde,” siger Ole Bendixen.

”Det er bemærkelsesværdigt, at Fortum tager dette emne op og eksplicit argumenterer for neutral skattemæssig behandling af kapitaltunge investeringer som forudsætning for energiomstilling. Dermed flyttes diskussionen fra aggressiv skatteplanlægning til regulatorisk proportionalitet. Noget jeg ikke mindes at have set i andre selskabers skatterapporteringer,” tilføjer han.

Det er ikke første gang, at Fortum udgiver en dedikeret skatterapport. Ifølge Reijo Salo, Head of Tax i Fortum, forventede selskabet i starten af 10’erne, at interessen for skattetransparens ville stige de kommende år. Og da Fortum gerne ville være med i front, begyndte selskabet i 2012 at rapportere om det totale skattebidrag, fordelt på lande og forskellige skattearter.

Siden dengang har mange selskaber ifølge Reijo Salo øget åbenheden omkring deres skatteforhold betragteligt: ”Jeg ser generelt en stigende opbakning til ansvarlig skatteadfærd, i hvert fald internt i virksomheder, hvilket ikke var tilfældet i 2012. Vores rapportering lagde dengang et uønsket pres på andre virksomheder – men en offentlig forpligtelse til ansvarlig skatteadfærd kræver jo gennemsigtighed.”

Reijo Salo påpeger, at udformningen af skattelovgivningen har stor indflydelse på selskabers operationelle nøgletal og konkurrenceevne – hvorved skat ikke blot er et komplekst compliance-emne. Erkendelsen bidrager til at øge gennemsigtigheden omkring skat med henblik på at styrke forståelsen af skatteområdet som en integreret del af forretningen – ikke kun blandt eksterne interessenter, men i høj grad også blandt interne interessenter.

Af Fortums skatterapport fremgår det, at selskabet har opnået 76 ud af 100 point i CSR Europe Tax Responsibility and Transparency Index – hvilket resulterer i en tredjeplads blandt indeksets ratede selskaber.

I rapporten udspecificeres scoren i fem underkategorier. Som det fremgår af nedenstående tabel er Fortum med helt i front i tre af underkategorierne, herunder transparacy & reporting. Der er dog plads til forbedring, særligt indenfor management & governance.

Ifølge Reijo Salo er scoringen i indekset vigtig for Fortum, fordi det giver indblik i, hvordan andre vurderer selskabets arbejde med ansvarlig skat.

”Der vil naturligvis altid være noget, der kan forbedres – måske overgør vi noget andet. Det er ikke let at finde den rette balance, især når man tager ressourceforbrug med i betragtning. Jeg vurderer, at vores rating aktuelt ligger på et godt niveau. Ikke desto mindre vil vi overveje, om der er noget, vi kan gøre bedre i vores interessentinddragelse, og især om vores budskaber kan gøres klarere i den henseende,” siger Reijo Salo.

”Nogle af forbedringerne har vi allerede implementeret i vores 2025-rapport. Eksempelvis har vi konkret beskrevet vores indsats inden for interessentkommunikation, herunder hvor vi har været i dialog med interessenter, og hvordan vi har inddraget dem. Det ser ud til at være den måde, de bedste bidragydere gør det på. Derudover har vi også oplistet de vigtigste emner, som vi har drøftet med skattemyndighederne.”