Etiksurvey: Flertal vil pause klimakrav til erhvervslivet

Økonomisk Ugebrevs årlige survey om etik og moral i erhvervslivet viser, at private investorer efterspørger strammere krav til virksomhedernes skatterapportering, herunder i forhold til aktiviteter i skattelylande. Omvendt mener et klart flertal af respondenterne, at politikerne ikke bør stille yderligere krav til erhvervslivet på klimaområdet. Til gengæld er der ifølge undersøgelsen opbakning til ESG-komponenter i toplederes bonusprogrammer, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

I Økonomisk Ugebrevs Etiksurvey 2025 tilkendegiver 60 procent af respondenterne, som udgøres af private investorer, at politikerne bør stramme rapporteringskravene til erhvervslivet på skatteområdet. Blot otte procent mener ikke, at der er behov for yderligere stramninger, mens 32 procent forholder sig neutrale.

Svarerne kan umiddelbart godt forekomme overraskende. Danske selskabers åbenhed omkring skat er nemlig steget markant de seneste år. I 2018 havde knap hver tredje danske top-100 selskab udgivet en officiel skattepolitik. Ifølge den seneste opgørelse fra Økonomisk Ugebrev var det i 2024 næsten ni ud af ti, altså mere end en tredobling.

I samme periode er andelen af danske top-100 selskaber, der rapporterer om deres land-for-land skattebetalinger steget fra 5 procent til 50 procent, altså en tidobling. Men ifølge et klart flertal af respondenterne bør politikerne sikre endnu mere åbenhed omkring skat, hvilket også synes at være et kraftigt signal til virksomheder med et lavt oplysningsniveau på skatteområdet.

På klimaområdet er tingene helt anderledes. Her efterspørger blot 23 procent af respondenterne, at politikerne strammer kravene til erhvervslivet – mens 40 procent mener, at der ikke er behov for strengere krav.

I respondenternes kommentarer til dette spørgsmål peges blandt andet på, at krigen i Ukraine betyder, at vi bliver nødt til at skrue lidt ned for klimaambitionerne. Eksempelvis: ”Det er muligt, at krigen i Europa – med stormagternes frustrerende dårlige lederskab – gør, at vi bør slække lidt på klimapedalen, bare for en kortere stund.”

Og andetsteds, kort og godt: ”På nuværende tidspunkt er der behov for fokus på krigen i Ukraine og Ruslands aggression.”

I den mere kradse ende hedder det: ”Disse frelste selvfede grønne tosser er stille og roligt ved at lukke alle virksomheder i hele EU på grund af latterlige ligegyldige indrapporterings krav og regler – og hvis man tror på, at EU er klimaneutral i 2050, så er man meget dum, for så skal alt lukkes ned og alle dyr og mennesker skal slås ihjel, så det er kun en fantasi lavet af nogle svindlere.”

Kommentarer henviser angiveligt til den omfattende EU-rapporteringsstandard, CSRD, som for nylig trådte i kraft. Politikerne har dog siden haft travlt med at lægge afstand til standarden – og EU-Kommission har allerede stillet ændringsforslag, der vil betyde, at langt færre selskaber bliver omfattet af CSRD, end det oprindeligt var tiltænkt.

Når det gælder ESG-komponenter i topledernes bonusprogrammer er respondenterne mere splittede, dog men en overvægt til ja-siden. Her mener 47 procent, at ESG-komponenter bør indgå i topledelsens bonusprogram, mens 32 procent er imod.

Langt hovedparten af de store danske virksomheder er enige med ja-siden. Ifølge en undersøgelse fra Økonomisk Ugebrev har 78 procent af danske large cap-selskaber integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Særligt klima er populært – knap hver anden topleders bonus afhænger af klimaresultater.