Dette forår præsenterer et EU-udvalg en række anbefalinger til, hvordan EU kan styrke kampen mod skattely. Udvalgets danske chefforhandler, Niels Fuglsang, løfter her sløret for, hvad han forventer vil være hovedtrækkene i de kommende anbefalinger. Han vurderer, at der er behov for at stramme kriterierne for EU’s skattelyliste, og at EU bør indføre en såkaldt cooling-off periode for højtplaceret skattepersonale, når de skifter fra myndigheder til private selskaber. Også potentielle interessekonflikter, der kan opstå, når firmaer agerer både skatterådgiver og revisor, har vakt udvalget interesse. Redaktør Claus Strue Frederiksen har talt med Niels Fuglsang.
”I kampen mod skattely skal vi sætte hårdt mod hårdt. Hvis man agerer i skattely eller udnytter et, så skal hammeren falde. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at acceptere, at visse rigmænd og store selskaber ikke betaler deres del til fællesskabet. Derfor bør vi bringe sanktionsvåbnet i spil overfor de lande, virksomheder og enkeltpersoner, der deltager i fiksfakserierne,” siger Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og chefforhandler for et EU-udvalg, der skal bekæmpe skattely.
”De nuværende sanktioner er ikke hårde nok. Hvis det stod til mig, skal selskaber, der udnytter skattely, udelukkes fra offentlige udbud. Og hvis et land tilbyder selskaber ekstremt lave skatter eller har bankhemmeligheder, så vi ikke kan se, hvem der overfører penge dertil, så bør EU indføre straftold på pengeoverførelser til og fra landet,” siger han.
Udvalget, som Niels Fuglsang står i spidsen for, er i færd med at udarbejde en rapport med anbefalinger til, hvordan EU kan styrke kampen mod skattely. Selvom rapporten først forventes færdig i foråret, løfter Niels Fuglsang her sløret for, hvad han forventer vil være hovedlinjerne i rapporten.
”Hårdere sanktioner har været på bordet. Men det er faktisk mere kontroversielt, end man umiddelbart skulle tro – så det kommer næppe med i denne omgang. Men heldigvis er det på lange stræk op til medlemslandene selv at afgøre, hvordan de vil skride ind overfor virksomheder, der gør brug af skattely. Eksempelvis kunne vi jo i Danmark selv beslutte, at virksomheder, der udnytter skattely, ikke kunne få del i Corona-hjælpepakkerne,” siger Niels Fuglsang.
Niels Fuglsang vurderer, at rapporten blandt andet kommer til at anbefale ændringer i kriterierne for EU’s skattelyliste. De nuværende kriterier indebærer ifølge Niels Fuglsang, at en lang række lande, der bør betragtes som skattely, ikke er på EU’s liste. Eksempelvis er lande som Caymanøerne, der tilbyder lav skat til alle – for Caymanøernes vedkommende er selskabsskatten nul procent – ikke på EU’s skattelyliste.
Indgår lande derimod såkaldte sweetheart deals, hvor de tilbyder store selskaber særlige skatterabatter, som andre virksomheder ikke har ret til, så risikerer de at ende på EU’s sorte liste, medmindre landet selv er medlem af EU. De nuværende kriterier indebærer nemlig, at EU-medlemslande automatisk er undtaget skattelylisten.
”Irland har lavet en aftale med Apple, der betyder, at Apple kun betaler 0,005 procent i selskabsskat. Men da Irland er medlem af EU, optræder Irland ikke på skattelylisten. Om vi kan komme igennem med en ændring her, er desværre tvivlsomt. Men det ændrer ikke ved, at det er problematisk at undtage lande, der tilbyder store selskaber særligt favorable skattevilkår, blot fordi de pågældende lande er EU-medlemmer,” siger Niels Fuglsang.
Et andet område, der har vakt udvalgets interesse og som formentlig vil blive omtalt i rapporten, er de potentielle interessekonflikter, der kan opstå, når firmaer agerer både skatterådgiver og revisor.
”Der synes umiddelbart at være en interessekonflikt, hvis man på den ene side rådgiver en virksomhed om skat og samtidig også reviderer virksomhedens regnskab. Derfor ser vi på, om der er behov for at stramme reglerne. I den forbindelse har vi også noteret os, at en af branchens helt store spillere (EY, red.) har meldt ud, at de vil opsplitte forretningen i et selvstændigt konsulenthus og et selvstændigt revisionshus, blandt andet for at undgå den slags interessekonflikter,” siger Niels Fuglsang.
Der pågår i udvalget også en debat om, hvorvidt der bør indføres en såkaldt cooling-off periode for højtplaceret skattepersonale, der har indflydelse på skattereglerne og som ønsker at skifte til det private. Ifølge Niels Fuglsang er anledningen til diskussionen den tidligere skattechef i OECD, Pascal Saint-Amans, nylige skifte til den private sektor.
”Han (Pascal Saint-Amans, red.) går direkte fra en toppost i OECD, hvor han har været med til at udarbejde reglerne, til en stilling i et privat firma, der rådgiver om, hvordan virksomheder kan håndtere reglerne i forbindelse med deres skatteplanlægning. Jeg synes, det er meget problematisk, at man på den måde kan gå fra en side af bordet til den anden. Jeg har derfor stillet forslag til en cooling-off periode. Og jeg har fået tilsagn fra andre grupper i EU om, at de vil bakke op,” siger Niels Fuglsang.
Det er tre år siden, at Niels Fuglsang blev valgt ind i Europa-Parlamentet – og han mener, at der i den tid er sket meget på skatteområdet. Blandt andet er flere virksomheder begyndt at udarbejde politikker for ansvarlig skatteadfærd.
Ifølge Niels Fuglsang er det største fremskridt dog den nye store globale skatteaftale, der blev indgået af 136 lande i slutningen af 2021, og som for nylig blev vedtaget i EU. Aftalen, der sætter en bund under minimumsbeskatningen af selskaber, vil ifølge det danske Europa-Parlamentsmedlem blive en game changer.
”Hvis aftalen kommer til at virke efter hensigten, vil det være et stort tilbageslag for skattelylandene, da de ikke længere vil kunne tilbyde virksomheder ekstraordinært lave selskabsskattesatser. Eksempelvis vil det nummer, som Apple laver i Irland, ikke længere kunne lade sig gøre,” siger Niels Fuglsang.
Selvom den store skatteaftale endte med at blive vedtaget i EU, var der mange bump på vejen. Blandt andet truede Ungarn længe med at nedlægge veto mod aftalen. Ifølge Niels Fuglsang illustrerer sagen, at der er behov for at få gjort op med EU-reglen om enstemmighed på områder, der vedrører brugen af skattely.
”Det holder ikke, at et enkelt land kan blokere for strammere regler, som vi så det i forbindelse med vedtagelsen af skatteaftalen i december. Her stillede Viktor Orbán sig i vejen, fordi han var utilfreds med, at EU havde indefrosset nogle midler til Ungarn. Og det er jo temmelig uholdbart, at et enkelt land på den måde kan blokere for aftaler efter forgodtbefindende,” siger Niels Fuglsang.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
