Finanstilsynet har netop udgivet et notat for at afklare, hvordan den eksisterende regulering forholder sig til såkaldt omstillingsfinansiering. Ifølge Finanstilsynet dækker bæredygtig finansiering over finansiering af aktiviteter, som enten allerede er bæredygtige, eller som gennemgår en omstilling for at blive bæredygtige. Det er sidstnævnte, notat søger at skabe klarhed over.
Notatet understreger, at omstillingsfinansiering er afgørende for den grønne omstilling. Finanstilsynet opfordrer derfor finansielle aktører til at integrere omstillingsfinansiering i deres strategier ved at fastsætte klare mål og politikker samt rapportere åbent om indsatsen.
Notatet understreger desuden vigtigheden af en grundig vurdering af virksomheders evne til at opnå tilstrækkelig bæredygtighed gennem deres omstillingsplaner.
Finanstilsynet skriver: ”Omstillingsplaner er derfor en vigtig kilde til at forstå virksomheders omstilling mod et klima- eller miljømæssigt mål.”
Og tilføjer: ”Det er vigtigt, at omstillingsplaner er baseret på relevante og videnskabelige scenarier og delmål for at sikre deres troværdighed. Allerede beskrevne værktøjer som taksonomien (særligt CapEx) eller EU’s klimabenchmark (PAB eller CTB) kan samtidig indgå, f.eks. i forhold til at sætte mål for drivhusgasemissioner eller at konkretisere hvilke underliggende økonomiske aktiviteter, som skal bidrage til omstillingen. På samme måde kan taksonomien anvendes ved at præcisere behov for ”omstillingsfinansiering” i form af kapitaludgifter eller ved hjælp af nuværende og fremtidige mål for omsætning og driftsudgifter, som enten er i overensstemmelse med taksonomien, vil blive i overensstemmelse med taksonomien.”
Læs mere her.