Er det nok, at folkekirken holder sig fra at investere i klyngebomber, atomvåben og andre kontroversielle våben? Eller bør folkekirken være etisk fyrtårn og helt afvise at sætte penge i nogen former for våbenindustri?
Spørgsmålene melder sig, efter landets 10 stifter har vedtaget en række etiske retningslinjer for, hvordan de vil investere deres penge i erhvervslivet. Retningslinjerne siger blandt andet, at kirkens investeringer skal være ansvarlige i forhold til miljø, korruption og kontroversielle våben. Desuden vil man ikke investere i tobaksindustrien.
Og det er alt sammen meget nydeligt og pænt, lyder det fra Ole Thyssen, filosof og professor emeritus fra CBS, Handelshøjskolen i København. Men kunne man ikke have forventet noget mere af en størrelse som folkekirken?, spørger han.
”Retningslinjerne bærer præg af, at stifterne har været forsigtige og sørget for, at de ikke får noget i klemme. Men der er ikke noget specielt eller ekstraordinært over deres arbejde. Når man tænker på, hvor radikale evangelierne er, kunne man måske godt have forventet, at kirken havde gjort noget ekstra på det her område. Det havde været befriende,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Ole Thyssen hæfter sig især ved stifternes formulering om ikke at ville støtte kontroversielle våben med investeringerne.
”Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og sige, at man slet ikke vil investere i nogen former for våben?”, siger han.
De 10 stifter råder tilsammen over en pengekasse på cirka fem milliarder kroner. Hidtil har den eneste mulighed for at få forrentet pengene været at sætte dem i sikre, men ikke særligt indbringende stats- eller realkreditobligationer. Men sidste år blev det besluttet, at stifterne også skulle have mulighed for at investere nogle af pengene lidt mere offensivt i form af obligationer i det private erhvervsliv.
I forlængelse af den beslutning har stifterne nu formuleret en række fælles etiske retningslinjer for, hvordan kirken kan få sine penge ud at arbejde i erhvervslivet. Og det vidner om en god start, men man kunne være gået længere, lyder fra foreningen Mellemfolkeligt Samvirke. Her kalder politisk seniorrådgiver Jonah Wigerhäll retningslinjerne for ”et godt første skridt”.
”Det er bestemt positivt, at stifterne faktisk lægger et etisk aspekt over investeringerne. Men jeg savner, at man går skridtet videre og konkret forholder sig til eller nævner FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv,” siger han.
Det er Stifternes Kapitalforvaltning, der har vedtaget de etiske retningslinjer. Og her siger formanden Jørgen Nielsen, at det er en meget kompleks opgave at formulere nogle meningsfulde retningslinjer, der både er restriktive og samtidig giver mulighed for investeringer, hvor der er en reel chance for et afkast.
”Vi kunne for eksempel godt have sagt, at vi slet ikke vil investere i våbenindustri. Men det betyder, at hvis en virksomhed har produceret en skrue, som en anden virksomhed benytter på et gevær, så kan vi ikke investere i den,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk
kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/folkekirken-er-en-uoriginal-duksedreng-paa-investeringsmarkedet
Redaktionel kontakt:
Thor Dam
e-mail: [email protected]
