Den forhenværende bæredygtighedschef i tøj- og møbelproducenten LTP Group, Karin Simondon, beskylder i skarpe vendinger sin tidligere arbejdsgiver samt mestendels af tøjindustrien for at pynte sig med grønne og ansvarlige slagord samtidig med, at de fortsætter med at drive rovdrift på mennesker og miljø. LTP Groups bæredygtighedskommunikation indikerer kraftigt, at virksomheden ikke arbejder seriøst med området. Eksempelvis mangler selskabets seneste bæredygtighedsrapport helt elementære oplysninger om blandt andet klimaaftryk og vandforbrug.
Meget tyder på, at den konkrete sag med LTP Group afspejler en generel alvorlig problemstilling, nemlig at visse erhvervsvirksomheder arbejder mere på at markedsføre sig ud af problemstillinger med klima og bæredygtighed frem for reelt at gøre noget ved det. Udefra set ligner det markedsføringsmæssig greenwashing med fine hensigtserklæringer og farverige beskrivelser – men hvor realiteten er en ganske anden.
Her er historien, bedøm selv.
Karin Simondon, forhenværende bæredygtighedschef i den danske tøj- og møbelproducent LTP Group, kritiserer i en nylig kommentar i Børsen indirekte sin tidligere arbejdsgiver og tøjbranchen i almindelighed for ikke at tage arbejdet med bæredygtighed seriøst. Kommentaren indledes således:
”For lidt over et år siden takkede jeg ja til et job i tøjbranchen med det formål at påvirke den i en positiv retning. Jeg havde en forventning om, at jeg med min passion for bæredygtige forandringer kunne gøre en stor forskel i en branche, der i forvejen er kendt for at være belastet af miljømæssige og sociale problemer. Jeg tog fejl.”
Endvidere skriver hun: ”Min oplevelse er, at de (hovedparten af virksomhederne i tøjindustrien, red.) blot køber en udvidet adgang til at drive forretning på trods af de miljøkatastrofer, de selv er medansvarlige for, samtidig med at de fastholder en høj grad af social ulighed gennem hele værdikæden.”
Karin Simondon nævner ikke LTP Group ved navn, men efter blot få tryk på tastaturet står det klart, at det er netop denne danske tøj-og møbelproducent, der henvises til, når hun beretter om sine skuffede forventninger.
Det startede ellers godt. I april 2021 udsendte LTP Group en pressemeddelelse, hvor selskabet annoncerede tiltrædelsen af Karin Simondon som manager for bæredygtighedsområdet, en titel der senere blev ændret til bæredygtighedschef. Dengang udtalte Karin Simondon: “I am thrilled to be part of LTP, and to contribute to the ambitious sustainability journey that lies ahead of us. The high agility and the strong values of the company are true assets we will build upon to embed sustainability in our activities.”
Blot halvandet år efter er hun væk. Og selvom det hører til sjældenhederne, at en tidligere bæredygtighedschef hænger sin forhenværende arbejdsgiver til tørre, er det ikke første gang. Det mest berømte eksempel er formodentlig Tariq Fancy, tidligere chief investment officer for sustainable investing i BlackRock. Siden han forlod investeringsgiganten i 2019, har Tariq Fancy gentagende gange langet ud efter store kapitalforvalteres ”bæredygtige” investeringspraksis, herunder BlackRocks.
Ser man nærmere på LTP Groups bæredygtighedskommunikation, er det ikke så svært at forstå, at den tidligere bæredygtighedschef smækker med døren. Selskabet taler om transparens, men leverer kun sparsomme ESG-data. De fine ord, som der er masser af, kan derfor være vanskelige at efterprøve.
På overfladen ser det rigtig godt ud. LTP Group proklamerer på hjemmesiden: ”We care! LTP are approved by the highest social and environmental certifications. We pioneer authentic CSR and source sustainable solutions and materials.”
LTP Group oplyser desuden, at selskabet reducerer sin udledning af drivhusgas i overensstemmelse med Science Based Targets. Og i selskabets seneste – og til dato eneste – bæredygtighedsrapport står: “Sustainability is a fundamental part of our corporate strategy and include ambitious goals. For this to be our everyday reality, it is essential that sustainability becomes integrated in our operations, values and culture.”
Et af de områder, der ifølge rapporten ligger LTP Group særligt på sinde, er transparens. Under overskriften ’Unlock Tranparency’ meddeler selskabet: ”As a manufacturer we believe that we also have a responsibility to share information about the value chain behind the garment and furniture products we manufacture.” Og videre: “We commit to open communication with end-consumers and demonstrate results to all stakeholders.”
Den mængde reel ESG-data LTP Group leverer i rapporten er imidlertid yderst beskeden. I forhold til klimaaftryk leveres følgende data:
- Carbon eq. Emissions from company vehicles 76 kg CO2e/FTE
- Carbon eq. Emissions from electricity consumption 544 kg CO2e/FTE
- Carbon eq. emissions from heating 282 kg CO2e/FTE
LTP Group præsenterer ikke data for selskabets scope 3 aftryk. Der er ingen data fra de forudgående år, hvorved selskabets evne til at reducere sine udledninger svæver i det uvisse. Og vil man kende CO2-aftrykket for eksempelvis virksomhedens bilflåde, skal man selv gange 76 kg drivhusgas med selskabets antal fuldtidsansatte, hvilket godt kan være vanskeligt. Ifølge rapporten har LTP Group over 2.000 ansatte, ifølge hjemmesiden er tallet +2.500. Hvad det nøjagtige antal medarbejdere er, oplyses ikke. Ligesom andelen af fuldtidsansatte heller ikke fremgår.
Udover klima er tøjindustrien berygtet for ringe arbejdsforhold og høje miljøaftryk, herunder et ekstremt stort vandforbrug. LTP Group oplyser dog ikke om selskabets vandforbrug, og det er i det hele taget vanskeligt at bedømme tøjproduktionens miljøaftryk. Ifølge rapporten er 100 % ”of leftover textiles technically recyclable” – men hvor meget af selskabets tøj, der ender i affaldscontainer efter brug og hvor meget, der er produceret af genbrugsmateriale, oplyses ikke.
I forhold til arbejdsforhold oplyser LTP Group blandt andet, at 40 procent af deres leverandører har underskrevet LTP’s code of conduct, at halvdelen af LTP Groups medarbejdere har gennemført e-læringskursus i helbred og sikkerhed, samt at selskabets medarbejdere tjener mere end den lokale mindsteløn.
Med hensyn til sidstnævnte er Karin Simondon i sin kommentar ualmindeligt klar i mælet: ”Tøjmærker og producenter hævder, at arbejdernes lønninger er tilstrækkelige, hvis disse er højere end de lovbestemte mindstelønninger. De lovbestemte mindstelønninger er dog ofte langt under levelønnen i disse lande. I disse lande kan folk, der syr det tøj, vi har på, således ikke leve et anstændigt liv.”
Økonomisk Ugebrev har bedt Karin Simondon og LTP Group om en kommentar, men ingen af parterne har ønsket at udtale sig.
