Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Greta Thunberg leverer en lammende kritik af EU’s nye klimalov

Joachim Kattrup

torsdag 05. marts 2020 kl. 0:11

Greta Thunberg leverer en lammende kritik af eu’s nye klimalov – det er en overgivelse.
“EU parlamentet overgiver reelt vores fremtid” siger Greta Thunberg i denne tale til parlamentet – her er talen, oversat af Niels Aagaard (hentet fra facebookopslag)

– FØRST KORT INDLEDNING:

EU PARLAMENTET har i disse dage fremsat en klimalov. Den begynder først med CO2 reduktioner i 2030 og hvert 5. år derefter. Frem til 2030 er der ingen handlinger.

Det er en katastrofe. For det er NU og det næste tiår, vi skal reducere udledningerne massivt. Vi har et 10-år tilbage til at gøre det i. Derefter når vi Tipping Points, og så er det for sent, fortæller klimavidenskaben. Det var hovedbudskabet fra FN’s klimapanel IPCC i okt. 2018 og igen i sept. 2019.

CO2 reduktionerne skal ifølge denne EU Klimalov i høj grad komme fra teknologier, der suger CO2 ud af atmosfæren. Det er teknologier, man ikke har udviklet i dag og som måske aldrig vil blive udviklet. Tomme ord, luftsteg og vindfrikadeller.

Men det er sådan også den danske regering behandler klimaet: Man skubber de reelle handlinger længst mulig. Helst helt til 2030. Og man vælger at tro på fremtidige opfindelser.

Som når trafikminister Benny Engelbrecht forleden gav tilladelse til mere lufthavn i København, med henvisning til at fremtidige opfindelser vil løse problemet – forhåbentlig, engang.

GRETA THUNBERG LAGDE IKKE FINGRENE IMELLEM, da hun leverede sin kritik af klimaloven i EU Parlamentet i dag.

Hun sagde:

”I 1½ ÅR HAR VI I FRIDAYS FOR FUTURE tilsidesat vores uddannelser og strejket kloden over for at protestere mod jeres mangel på handling.

November 2019 erklærede EU Parlamentet klima- og miljø- undtagelsestilstand. I sagde at EU ville lede os igennem denne klimakrisens trussel mod selve vores eksistens (Greta sammenligner herefter med et hus der brænder):

Da jeres børn satte brandalarmen i gang gik I ud, kiggede på det, snuste til luften og røgen og sagde: Ja, det brænder!

Men derefter gik I ind i huset igen. Spiste aftensmad, så TV og gik i seng. Uden overhovedet at kalde på brandvæsenet.

Ja undskyld – men det giver overhovedet ingen mening. Når ens hus brænder, så venter man ikke et par år før man tager initiativ til at slukke den.

Og alligevel – så er det præcis, hvad EU Kommissionen foreslår i dag i denne lov.”

EU KLIMALOVEN ER TOM LUFT I FLOT INDPAKNING

“Når EU præsenterer denne klimalov og netto nul udledning i 2050, så indrømmer man – indirekte – at I giver op. Giver op ift. Parisaftalen. Og giver op ift. jeres løfter om at gøre alt hvad I overhovedet kan for at skabe en tryg fremtid for jeres børn.

For denne klimalov er baseret på et helt utilstrækkeligt CO2 budget, som i virkelighedens verden vil give os langt, langt mindre end 50% chance for at holde den globale opvarmning under 1,5 grader celcius.

Og al den klimalovgivning, som ikke er baseret på aktuel bedste klimavidenskab og som ikke indeholder det globale lighedsaspekt (hjælp til u-landenes omstilling, naa) eller tager udgangspunkt i den nødvendige årlige CO2 reduktion startende nu, – den klimalovgivning vil selvfølgelig blive fuldstændig utilstrækkelig.

En sådan lov sender det vigtige signal, at der finder reel handling sted. Mens det i virkeligheden forholder sig stik modsat.

Den hårde sandhed er, at hverken bevidstheden om klimakrisen eller den nødvendige politik er bare tilnærmelsesvist blot inden for rækkevidde, hvad angår denne klimalov.

Vi er stadig midt i en krise, som aldrig så meget som én gang er blevet behandlet som en krise.

Vi har masser af fantastiske løsninger. Masser af finansielle ressourcer. Masser af god vilje og folk som er klar til at gøre deres yderste ift. klimaet.

Men hvad vi IKKE har er: bevidsthed om krisen, eller lederskab endsige – vigtigst af alt – TID.

Vores hurtigt svindende CO2 budget er den bundlinje, som opsummerer den aktuelt bedste klimavidenskab.

Og hvor utilstrækkelig den viden end er eftersom klimavidenskaben ikke medtager tipping points, feedback loops, uligheden globalt eller CO2 udledningerne der er gemt i luftforureninger kloden over – så er det stadig og trods alt det mest troværdige vejkort vi har. (…)

Men indholdet i disse budgetter er ALDRIG blevet taget med ind i den aktuelle politik (til forståelsen: Verdens CO2 budget viser, at hvis vi fortsætter som nu, så vil vi have opbrugt budgettet for al den CO udledning, der er tilladt ift. Parisaftalen, allerede i 2028. Dét medtager man ikke i EU Klimaloven, som alene forholder sig til hvad der skal ske i 2030 og årene derefter, naa).

Det er aldrig blevet kommunikeret ud til mainstream. Og alligevel er I – nok engang – ved at formulere love, som ignorerer denne viden.

Mens I lader som om jeres lov og jeres politik – som så åbenlyst tilsidesætter den samlede klimavidenskabs viden – på en eller anden måde alligevel vil løse den største krise, menneskeheden nogensinde har stået overfor.

ER EN LOV- SOM INGEN BEHØVER FØLGE – OVERHOVEDET EN LOV?

I lader som om en lov – som ingen er forpligtiget til at følge – er en lov!

Lader som om man kan være klimaleder og stadig blive ved med at bygge og subsidiere ny fossilbaseret infrastruktur (motorveje, broer, lufthavne osv., naa).

Lader som om at det, at man helt ser bort fra lighedsbestemmelserne i Parisaftalen (at de rige lande forpligtiger sig til at hjælpe de fattige med klimaindsats og omstilling, naa), ikke er helt at se bort fra selve Parisaftalen.

Lader som om tomme ord vil få denne nødstilstand til at forsvinde.

Dette må slutte. Ingen lov skal besluttes som ikke tager højde for CO2 budgetter allerede i dag. Vi behøver ikke mål for 2030 og 2050. Vi har først og fremmest brug for dem lige nu og her. For 2020 og hvert følgende år derefter.

Vi er nødt til at reducere vores udledninger af CO2 ved kilden, drastisk og nu!

Jeres fjerne mål vil ingenting betyde, hvis udledningerne fortsætter som nu. For dét vil opbruge verdens resterende CO2-budget FØR I overhovedet har en chance for at levere jeres reduktioner ift. jeres mål for 2030.

Og da de teknologier som skal opsuge CO2, som denne lov fuldstændig hviler på IKKE eksisterer i dag og måske aldrig vil, så er vi nødt til at ændre vores adfærd og ændre vores samfund.

Og dette er den ubehagelige sandhed, som I ikke kan flygte fra. Lige meget hvor hårdt I forsøger på det.

Jo længere I løber fra denne sandhed, jo større bliver forræderiet mod jeres egne børn.

EU må lede vejen. I har den økonomiske magt og formåen til at blive klimaleder.

I sagde at vi var i en ’klimanødsituation’. I sagde, at vi var i en ’eksistensiel krise’. Nu må I bevise, at I mener det.

Vi vil ikke være tilfreds med mindre end en videnskabelig baseret vej til en tryg fremtid. Alt andet er overgivelse.

Denne klimalov er overgivelse. For naturen kan man ikke forhandle med. Man kan ikke lave studehandler med naturlovene.

Og vi vil ikke tillade jer at give op i forhold til vores fremtid. – Tak.”

Greta Thunberg. Oversættelse Niels Aagaard

https://www.facebook.com/groups/klimabevaegelsen/permalink/10157935772836390/

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank