Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Hul i danske ESG-anbefalinger: Eksperter efterspørger skatteoplysninger

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 29. marts 2022 kl. 5:40

Skattebetalinger udgør et af de væsentligste bidrag fra virksomheder til samfundet. Alligevel indgår skattebetalinger ikke i anbefalinger til ESG-nøgletal fra hverken FSR – danske revisorer eller fra Erhvervsstyrelsen.  Økonomisk Ugebrev har spurgt tre skatteeksperter og en professor med speciale i virksomheders samfundsansvar om, hvordan de ser på skatteoplysninger som best practice i fremlagte ESG-nøgletal. De siger samstemmende, at skatteoplysninger bør inddrages i ESG-data

Finansforeningen/CFA Society Denmark, FSR – danske revisorer og Nasdaq Copenhagen udgav tidligere på året publikationen ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten, hvori de anbefaler 15 ESG-nøgletal, der omhandler blandt andet klima, vandforbrug, sygefravær og tilstedeværelse på bestyrelsesmøder.Men altså ikke skat.

I Erhvervsstyrelsens vejledning Årsrapportens ESG taksonomi, der anbefaler 21 ESG-nøgletal, herunder fem om kønsdiversitet, er der ligeledes nul nøgletal, der vedrører skatteområdet (Økonomisk Ugebrev har spurgt FSR og Erhvervsstyrelsen, hvorfor skat ikke indgår i deres ESG-nøgletal, svarerne findes i bunden af denne artikel).

Blandt de store internationale ratingbureauer er billedet anderledes. Eksempelvis indgår transparens på skatteområdet som et ud af 35 ESG-nøgleområder* hos MSCI, der er verdens største udbyder af ESG-data. Søren Dalby, skattepartner i KPMG Acor Tax, siger omkring selskabernes skatteoplysninger:

”Der har de senere år været stigende fokus på virksomhedernes skattepolitikker, herunder hvad de betragter som god skattemæssig adfærd samt udformningen af den governance-struktur, de har bygget op omkring skattepolitikken.  I tillæg til det spor findes diskussionen om åbenhed om skattebetalinger, som kan give stakeholdere en bedre mulighed for at efterprøve og forstå de kvalitative informationer, virksomhederne lægger frem.”

Ifølge Søren Dalby bør ESG-målepunkter for skat baseres på virksomheders åbenhed omkring deres skattepolitik samt virksomhedernes evne til at vise, hvordan og i hvilket omfang de gennemfører denne politik: ”Det kunne være ved at rapportere om tilgang til skatter efter en anerkendt standard som GRI207 og at give indblik i nærmere definerede resultater i form af progress reporting.”

Han tilføjer, at EU har barslet med et direktiv om tvungen offentliggørelse af effektiv skattebetaling, altså hvor mange procent en virksomhed rent faktisk betaler i selskabsskatmen. Men det er for næverende uklart, hvordan den konkrete udformning af direktivet kommer til at se ud.

Karl Berlin, Vice President, Head of Tax i Ørsted, mener også, at virksomheders skattepolitik bør inkluderes i ESG-nøgletal. Et målepunkt kunne eksempelvis omhandle, hvorvidt selskaber rapporterer om deres skattebetalinger land for land på en transparent og pædagogisk måde – altså ikke kun hårde tal, men at de også forklarer, hvorfor deres skattebetalinger er, som de er, vurderer han.

”Selve størrelsen af betalingen siger egentlig ikke så meget om selskabets adfærd, og hvis man ikke tager højde for f.eks. afskrivninger, kan man få et meget skævt billede. Når vi bygger en havvindmøllepark – det vil sige investerer i grøn energi – vil skattebetalingerne typisk være meget små i starten af projektet for derefter at vokse og vokse gennem parkens levetid,” siger Karl Berlin.

Ifølge Hans From, Tax Director i EY, ser vi i disse år en klar stigning i forventningen fra både offentligheden generelt og ikke mindst fra investorerne til, at virksomhederne også inddrager skattetal i deres ESG-rapporteringer.

Denne trend understøttes også af de stigende regulatoriske krav til, at virksomheder både skal indberette mere til landenes skattemyndigheder eller sågar offentliggør flere oplysninger så den brede offentlighed får tilgang til dem. På den måde ser vi en klar trend imod mere transparens på skatteområdet, vurderer han.

”Der er ingen tvivl om, at øget transparens kan skabe værdi for virksomhederne og forhåbentlig samtidig give borgerne et bedre blik for, hvordan virksomhederne bidrager økonomisk til samfundet. Det kan måske bidrage til at nedbryde myter om de mange virksomheder, der opfører sig ordentligt, og samtidig gøre det sværere for dem, som ikke spiller efter de samme regler. Den store udfordring er dog, at øget transparens ikke nødvendigvis skaber øget indsigt i, hvordan skattesystemet og virksomhedernes skattebetalingerne hænger sammen,” siger Hans From.

Ifølge Hans From overvejer stadigt flere danske virksomheder at anvende GRI-standarden som ramme for deres skatterapportering: ”Udfordringen med den standard er, at den kun inddrager virksomhedernes betalinger af selskabsskat. For langt de fleste danske virksomheder udgør selskabsskatten dog kun en mindre del af deres samlede bidrag, moms, A-skat og afgifter fylder tilsammen meget mere. Derfor arbejdes der på at finde opgørelsesmetoder, der kan give overblik over dette noget større samfundsbidrag fra virksomhederne. Det vil kunne give et mere retvisende billede og vil dermed også give mindre bekymring hos virksomhederne for at blive fremstillet unuanceret.”

Jacob Dahl Rendtorff, der er professor ved Roskilde Universitet og forsker i virksomheders samfundsansvar, er enig med de tre skatteeksperter i, at det en vigtig del af virksomheders sociale ansvar at leve op til deres skattemæssige forpligtelser. Han mener, at det generelt er vigtigt at måle og evaluere virksomheders positive bidrag til samfundet – og at skattebetaling her indgår som et vigtigt målepunkt.

”Det kan dog være, at det teknisk set ikke behøver at ligge i ESG-nøgletal, men kan fremgå som et selvstændigt nøgletal, som medregnes ved vurdering af virksomhedens etiske profil og due diligence i forhold til samfundsansvar,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Han tilføjer, at man i den forbindelse eventuelt kunne udvikle en selvstændig certificeringsordning, hvor revisor vurderer skattebetaling i forhold til due diligence og samfundsansvar. Dette element kunne så indføres som et selvstændigt element i virksomhedernes rapportering.

*Der er en teknisk forskel på de danske nøgletals-anbefalinger og MSCI’s 35 ESG-nøgleområder. Sidstnævnte bruges til at udregne og tildele virksomheder en ESG-score, hvorimod førstnævnte anbefaler, hvordan virksomheder ESG-rapporterer. 


FSR – Danske revisorer og Erhvervsstyrelsens svar på, hvorfor skat ikke indgår i deres ESG-nøgletal:

FSR:

Vi har udvalgt de 15 ESG-nøgletal i samarbejde med Finansforeningen/CFA Denmark og Nasdaq Copenhagen på grundlag af en vurdering af de ESG-nøgletal som de finansielle markeder i stigende grad efterspørger til vurdering af de langsigtede vækstmuligheder, indtjeningsevne og risici for deres investeringer.

Det er vores erfaring, at investorer og långivere anvender en lang række forskellige ESG-nøgletal, og at omfanget heraf har udviklet sig hurtigt i de seneste år. Vi foretog et udvalg af ESG-nøgletal inden for miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse, som gør det overskueligt for virksomheder i alle størrelser at begynde på ESG-rapportering. Det er desuden et udvalg af ESG-nøgletal, hvor standardisering er til stor nytte for de finansielle brugere.

Virksomhedens samlede skattebetaling har også en stor informationsværdi for mange brugere. Oplysningen fremgår af det finansielle regnskab og brugerne har mulighed for selv at relativere skattebetalingen til omsætning eller indtjening og derfor har vi ikke fundet et stort behov for, at medtage sådanne nøgletal i vores ESG-publikation.

Vi vurderer løbende behovet for nye ESG-nøgletal til publikationen, og afventer i den forbindelse at se indholdet af de kommende EU-bæredygtighedsstandarder.

Erhvervsstyrelsen

Samfundsansvar er et bredt dækkende område, hvor der – som du nævner – kan være mange relevante nøgletal. Hvilke nøgletal, der er relevante, vil variere fra virksomhed til virksomhed. Der er i første omgang foretaget en prioritering i antallet af foreslåede ESG-nøgletal, bl.a. med udgangspunkt i Finansforeningen, FSR og Nasdaq’s rapport ”ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten”, som giver et bud på 15 basale ESG-nøgletal med henblik på at standardisere bæredygtighedsrapporteringen. Her indgår ingen nøgletal vedrørende selskabsskat.

For at imødekomme behovet for fleksibilitet er det udover nøgletallene i Erhvervsstyrelsens idékatalog også muligt for virksomhederne at indberette nøgletal, som virksomheden selv har defineret ved brug af et fritekstfelt i den digitale indberetning. Erhvervsstyrelsen gør desuden opmærksom på, at der er igangsat et fælles europæisk arbejde om udvikling af bæredygtighedsrapporteringsstandarder i regi af det kommende direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Erhvervsstyrelsens følger udviklingen nøje og vil om nødvendigt tilpasse idékataloget.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

299,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Nyt job
Energinet søger økonom til projekter i den grønne omstilling
Region Syddanmark
Nyt job
Private Banking rådgiver søges til Ringkjøbing Landbobank i Aarhus
Region Midt
Nyt job
Økonomikonsulent til tværgående anlægsstyring
Region Sjælland
Grant Thornton Denmark søger erfaren revisor
Region Hovedstaden
Kalundborg kommune søger økonomimedarbejder med talent for præcision og udvikling (genopslag)
Region Sjælland
Møns Bank i Næstved søger erhvervsrådgiver – er det dig?
Region Sjælland
Plesner søger økonom til ambitiøs økonomisk analyseenhed
Region Hovedstaden
AC Birk søger Økonomichef med fokus på bæredygtig økonomi for vores 3 spændende forretningsenheder
Region Midtjylland
Kreditkonsulent søges til Danske Andelskassers Bank A/S
Region Midtjylland
Røde Kors søger en Blended Finance Advisor
Region Hovedstaden
Ringkøbing Landbobank søger Privatrådgiver til hovedkontoret i Ringkøbing
Region Midtjylland
Senior Director for Humanitarian Innovative Finance Hub
Region Hovedstaden
Sparekassen Kronjylland søger kvantitativ analytiker eller statistiker
Region Midtjylland
Forretningsorienteret controller til økonomistyring i Vejdirektoratet
Region Hovedstaden
Vil du være med til at udvikle vores ledelsesteam, og brænder du for ledelse?
Region Sjælland
Hans Knudsen Instituttet søger Senior Business Controller til økonomiafdeling
Region Hovedstaden
KPMG søger målrettede MidMarket-revisorer
Region Hovedstaden
Opsøgende privatrådgiver til Ringkjøbing Landbobank i Aarhus
Region Midtjylland
Finanstilsynet søger Vicekontorchef til kapitalmarkedsanalyse
Region Hovedstaden
Head of Finance and Controlling til Kalundborg Refinery
Region Sjælland
Er business controlling i staten noget for dig?
Region Hovedstaden
Vil du arbejde med økonomisk rådgivning for nogle af Danmarks største virksomheder?
Region Hovedstaden
Projektkonsulent til forretningskritisk projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Region Hovedstaden
Grant Thornton søger revisor med minimum et par års erfaring
Region Hovedstaden
Topdanmark søger IT-udvikler med flair for økonomi til transformationsprogram
Region Hovedstaden
Spændende juridiske stillinger indenfor et område med stor politisk bevågenhed
Region Hovedstaden
Skattestyrelsen søger teamkoordinator til transfer pricing
Region Hovedstaden
Brænder du for at bidrage til den regnskabsmæssige understøttelse af staten
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: [email protected]
Jobannoncer: [email protected]
Redaktion: [email protected]
Annonce materialer: [email protected]
Bogholderi: [email protected]

Skriv til os på: [email protected]
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[esi iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]