Hvide velhaveres dødbringende investeringer – Oxfams svar til ØU

I en omfattende rapport om klimaretfærdighed beskylder ngo’en Oxfam verdens rigeste for, via deres investeringer i klimabelastende selskaber, at være skyld i klimaskabt massedød. I rapporten understreges det gentagende gange, at det særligt er hvide velhavere, der er problemet. I det hele taget kritiseres Vesten mens diktaturstaters uhyrligheder stort set ignoreres eller ligefrem fejres. Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark fastholder overfor Økonomisk Ugebrev, at Oxfam er en upartisk organisation, der kæmper for en mere lige og retfærdig verden for alle.

Cuba, a country with sustained political commitment to equality and social justice, has played a key part in building the social and physical infrastructure to cope with regular hurricanes and in lessening the inequality of impact. Fundamental to this is the country’s socio-economic model, which reduces vulnerability and invests in social capital through universal access to government services and the promotion of social equity.” (Climate Equality: A planet for the 99%, Oxfam, 2023)

Torsdag den 4. januar retter Økonomisk Ugebrev henvendelse til Oxfam International, med en stribe spørgsmål til rapporten ’Climate Equality: A planet for the 99%’ fra ngo’ens internationale afdeling, udsendt op til klimatopmødet i Dubai slut november sidste år.

Spørgsmålene omhandler blandt andet Oxfams syn på Cuba, der fremhæves som et land, hvor social retfærdighed spiller en afgørende rolle – er den lille udemokratiske østats politik og styreform et eksempel til efterfølgelse?

ØU vil også gerne vide, hvorfor Oxfam finder det relevant at fokusere på hudfarve. Hele tretten steder i rapporten bruges betegnelsen hvid – og aldrig for det gode. Eksempelvis: “It is rich white men, predominantly in the Global North, who have huge responsibility. They cause the highest emissions, and they have the greatest influence over our fossil fuel-driven world economy.”

Mener Oxfam, at hudfarve er moralsk relevant i den forstand, at vores hudfarve har betydning for vores ret til assistance og vores forpligtelse til at afhjælpe dårligdomme, herunder klimakrisen? Og hvis ngo’en ikke finder hudfarve moralsk relevant, hvorfor spiller hudfarve så en stor rolle i rapporten?

I den forbindelse spørger vi også ind til Oxfams omtale af to specifikke studier: “A study examining the lifestyle emissions of 20 billionaires (18 of them men, and all of them white) found that each produced an average of over 8,000 tonnes of CO₂ in one year. Private jet owners are overwhelmingly white, older (over 50) men who work in banking, finance and real estate.”

Hvad er grunden til, at Oxfam finder det relevant at understrege, at der er tale om hvide mennesker? Ingen af de to studier omtaler hudfarve. Særligt i forhold til det første studie vækker bemærkningen ”all of them white” undren. I studiets metodeafsnit oplyses nemlig:

“The super-rich in the Middle East and Asia are particularly secretive, and we were not able to audit anyone in these regions. This is not in any way a representative sample of billionaires – our subjects are highly visible and predominantly from the United States and Western Europe.”

Hvorfor vælger Oxfam at fremhæve, at der er tale om hvide milliardærer, når nu forfatterne bag studiet klart og tydeligt tilkendegiver, at de undersøgte rigmænd ikke udgør et repræsentativt udsnit af milliardærer?

Se også redaktør Claus Strue Frederiksens kommentar om Oxfam-rapporten her

Rapporten beskylder den rigeste ene procent af verdens befolkning for – særligt via deres investeringer i klimabelastende selskaber – at være skyld i massedød. Hele fem gange kædes tallet 1,3 millioner dødsfald sammen med de såkaldt superriges forbrugs- og investeringsemissioner. Eksempel: ”The emissions of the super-rich 1% in 2019 are enough to cause 1.3 million deaths due to heat.”

Dødsfaldsregnestykket synes dog udelukkende at inkludere dele af investeringsporteføljernes påståede negative effekter. Umiddelbart gavnlige effekter fra investeringer i ”livsforlængende” selskaber ignoreres, eksempelvis regnes investeringer i medicinalindustrien ikke med, på plussiden. Men hvorfor ikke?

Hvis investorer er ansvarlige for porteføljeselskabers negative effekter, som Oxfam synes at mene, hvorfor er de så ikke samtidig ansvarlig for porteføljeselskabernes eventuelle gavnlige effekter? Er det rimeligt blot at fokusere på de negative effekter og ignorere de positive?

Afslutningsvis undrer det os, at Oxfam – i en rapport, der kæder grøn omstilling sammen med social retfærdighed – udpeger det såkaldt globale nord som hovedskurk, hvorimod det globale syd tildeles offerrollen.

Som her: “Global South governments, which often struggle to meet the basic economic and social rights of their populations, lack the resources to address climate change or to repurpose their economies and societies away from fossil fuels. They simply do not have the ability to meet the financial costs of the climate devastation wreaked on them by decades of emissions from the richest countries, people and companies.”

Og her: “Our current economic system prizes economic growth of any kind above all else. (…) It uses racism and sexism to prop up ever-greater profits and extreme wealth. It fails to acknowledge the need for redistribution and greater equality. It is also a system that has its roots in colonialism and continues to be reliant on neocolonial systems of trade that extract value and wealth from workers in the Global South to provide ever more wealth to rich shareholders in the Global North.”

Oxfams verdenssyn er altså, at regeringer i det globale syd kæmper for deres befolkningers basale rettigheder, mens det globale nord har travlt med at undertrykke kvinder og minoriteter. Men er det et korrekt billede? Bemærk, det globale syd tæller lande som Iran, Kina, Saudi Arabien og Venezuela, mens det globale nord blandt andet udgøres af Australien, Canada, Danmark og Tyskland.

Ledelsen og forfatterne hos Oxfam International har ikke ønsket at besvare vores spørgsmål, men henviser til den danske afdeling. Ngo’ens danske pressetjeneste meddeler, at generalsekretær Lars Kock allerede har udtalt sig om rapporten til flere medier, herunder P1 Morgen og Politiken – Oxfam har ikke yderligere kommentarer til rapporten og afviser således at besvare vores spørgsmål.

Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark vil dog gerne knytte følgende kommentar til Økonomisk Ugebrevs forespørgsel:

”Oxfam er en upartisk organisation og en global bevægelse af mennesker, der kæmper for en mere lige og retfærdig verden for alle. Det gør vi i samarbejde med vores lokale partnere i mere end 70 lande. Vi arbejder for, at alle skal have lige ret og lige muligheder for at skabe et godt og værdigt liv. En del af vores vision er at skabe en verden, hvor alle – herunder især kvinder og piger – kan leve fri for vold og diskrimination, og hvor befolkninger har indflydelse på de beslutninger, der omhandler deres eget liv. Vi gør altid opmærksom på de grundlæggende strukturer i vores økonomi, samfund og verden, der er med til at fastholde mennesker i fattigdom og undertrykkelse, i kampen for at skabe reel forandring.”