I en ny vurdering af regeringens klimaprogram anerkender Klimarådet, at regeringen sammen med Folketinget har vedtaget politik, der dækker en del af reduktionsbehovet frem mod 2030. Rådet vurderer dog, at der generelt er behov for, at regeringen laver en plan for, hvor resten af reduktionerne skal findes, fordi omstillingen til et mere klimavenligt samfund tager tid.
Klimarådet finder det positivt, at regeringen i år har fået vedtaget politik, der dækker en femtedel af reduktionsbehovet for drivhusgasser frem mod 2030. Rådet noterer dog samtidig, at de resterende 16 mio. ton ikke er omfattet af politiske beslutninger endnu, og at der generelt er behov for, at regeringen tidligt tager stilling til, hvor reduktionerne skal findes. Sådan lyder det i et nyt notat fra Klimarådet om det klimaprogram, regeringen fremlagde i slutningen af september. Klimarådet skal i henhold til klimaloven årligt kommentere klimaprogrammet.
Klimarådet skriver i det nye notat, at det for mange aktiviteter i samfundet ikke vil være muligt at vente til hen mod slutningen af årtiet med at sætte tiltag i gang, hvis de skal bidrage til at nå 70-procentsmålet. Infrastruktur, anlæg, maskiner og bygninger har lang levetid og kan derfor ikke udskiftes på kort tid. Desuden tager det tid at tilpasse love og rammer til nye teknologier som CO2-fangst og -lagring.
Det kan være dyrt at vente
Hvis ikke regeringen i højere grad udnytter de første år af årtiet til omstilling, kan det betyde, at eksempelvis fossilbiler vil skulle udskiftes forceret i stedet for i et mere almindeligt tempo. Det kan føre til, at den samlede omkostning for samfundet bliver højere.
”Den mest effektive metode til at nå vores klimamål er ved at sætte hurtigt ind, så de forskellige initiativer har tid til at virke. Hvis regeringen ikke allerede nu træffer flere politiske beslutninger om en større del af indsatsen, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi skal indhente en masse, fordi vi er kommet for sent i gang med de ting, som vi ved virker og som kan bidrage til, at vi skærer ned på CO2-udledningen på en omkostningseffektiv måde,” siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Klimarådet vurderer desuden, at det er risikabelt, at der for den største del af reduktionerne i regeringens udviklingsspor ikke er tilknyttet virkemidler, som kan sikre, at potentialet for reduktioner indfries. Det er ikke nok med forskning, samarbejder og analyser – der skal også ses på de økonomiske incitamenter og regler.
Klimarådet følger klimaforhandlinger
Klimarådet har før anbefalet et mål om reduktion af udledningerne på mellem 50 og 54 procent i 2025 i forhold til 1990. Det vil svare til mellem 7 og 10 mio. ton reduktion sammenlignet med udviklingen uden ny politik. Regeringens hidtil vedtagne aftaler giver en reduktion på 1,7 mio. ton i 2025, hvilket vil være lig en reduktion på 43 procent.
”Regeringen skal forhandle om bl.a. transport, landbrug, en grøn skattereform og øvrige varslede udspil inden årets udgang. Der mener vi, at der er behov for, at regeringen får vedtaget politik med det øvrige Folketing allerede i år, så vi får en større andel af indsatsen udmøntet i konkrete reduktioner i 2030 og dermed større sikkerhed for, at vi kan indfri 70-procentsmålet,” siger Peter Møllgaard.
I det nye år udkommer Klimarådet med en sin årlige hovedrapport, der samlet vurderer regeringens klimapolitik. Det er også her, Klimarådet kommer med sin vurdering af, om regeringen har anskueliggjort, at den kan nå 70-procentsmålet i 2030.
https://klimaraadet.dk/da/nyheder/klimaraadets-vurdering-af-regeringens-klimaprogram
