Klimaregnskaber kan blive et af landmandens nye værktøjer

Danmark skal i 2050 optage lige så meget drivhusgas, som der udledes. Det ligger fast, efter at regeringen og de øvrige parter bag Energiaftalen i juni 2018 vedtog et mål om, at Danmark skal være klimaneutralt.

Målet er ambitiøst og stiller store krav til alle sektorer – også landbruget, hvor det kan være vanskeligt helt at forhindre drivhusgasudledninger fra husdyr og gødning samt sikre optag i jord og skov. I hvert fald med de virkemidler, man kender i dag. Derfor har regeringen i forbindelse med klima- og luftudspilet afsat 90 mio. kr. til forskning i nye klimaløsninger i landbruget.

Nu tager regeringen sammen med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening endnu et skridt. De tre aktører indgår i det partnerskab, som regeringen annoncerede med sit klima- og luftudspil i efteråret, og vil analysere, hvordan landbruget konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt udtaler:

“Regeringen har et klart mål om, at Danmark senest i 2050 skal være klimaneutralt. Det kræver klimaet – og det skal der leveres på. Derfor glæder det mig, at erhvervet bakker op om partnerskabet og vil vise vejen. Især fordi landbrugets udledninger udgør en særlig udfordring, som kun kan løses, hvis vi får udviklet nye løsninger i samarbejde.”

Miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen glæder sig også over partnerskabet:

“Klimaudfordringen er stor og reel, og alle skal bidrage, hvis vi skal nå i mål. Det gælder også landbruget. Og her er der brug for et partnerskab med erhvervet, hvis vi skal finde de gode svar og samtidig høste de muligheder, som den grønne omstilling giver. Vi finder kun de bedste klimaløsninger, hvis vi lytter til dem, der har jord under neglene og kender de praktiske udfordringer og løsninger.”

Samtidig med, at landbruget har udfordringer, når det kommer til at reducere udledninger, kan erhvervet også bidrage med vigtige løsninger. Skovrejsning, udtag af lavbundsjorder og skånsom jordbehandling er nemlig vigtige virkemidler, hvis der skal optages og lagres drivhusgasser.

Partnerskabet vil bl.a. undersøge, hvordan man kan udvikle en model for klimaregnskaber på bedriftsniveau. Modellen skal være et nyttigt værktøj for den enkelte landmand og udnytte de data, han allerede indberetter, samtidig med de kommende års forskningsresultater bringes i spil. Den skal gavne klimaet, bedriften og kunne fungere i praksis.

Formand Martin Merrild fra Landbrug & Fødevarer forklarer:

“Forskellige marker og husdyr udleder forskellige mængder drivhusgas. Og de forskelle skal vi kunne måle dels for at give landmanden et værktøj til stærkere klimaindsatser, dels for at dokumentere, at dansk landbrug er i verdensklasse, så vi kan afsætte klimavenlige fødevarer til klimabevidste forbrugere. For os er det afgørende, at man får udviklet langtidsholdbare klimaløsninger i landbruget, der lever op til den dobbelte bundlinje hos landmanden – indsatserne skal give både klimagevinster og økonomiske gevinster.”

Ifølge Økologisk Landsforening kan økologer spille en særlig rolle, bl.a. fordi deres sædskifte sørger for, at planterne optager en stor mængde kulstof fra luften. Det betyder mindre CO2, til gavn for klimaet. Om deltagelsen i partnerskabet uddyber formand Per Kølster:

“Vi glæder os til at bidrage med de mange klimaløsninger, som vi ser i landbruget. Vi skal sammen skabe en ambitiøs og fremtidssikret klimapolitik, med klimaregnskaber for de danske gårde, som er med til at få landmænds håndværk, handelkraft og nye løsninger i spil. Landmændene kan løse klimaudfordringen, i samspil med både naturen og samfundet. Og det er tid til handling.”

//Via Ritzau, Ritzaus pressetjeneste//