Når Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning udbyder anlægsprojekter, indgår der en kontant bonus til entreprenører, der bruger eldrevne arbejdsmaskiner. Ifølge Line Barfod, Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune, er bonusordningen blot et af elementerne i kommunens grønne indkøbspolitik. Københavns Kommune opererer ikke med en fast tarif for, hvor meget et sparet ton CO2 maksimalt må koste kommunekassen, men håber at drive en grøn udvikling i gang i hele landet – og det er langt fra en gratis omgang.
I Københavns Kommune har forligspartierne omkring Budget 23 – Alternativet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Radikale Venstre og Venstre – besluttet, at alle Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekter fra næste år skal anvende 100 procent fossilfrie arbejdsmaskiner – der er afsat 75 millioner til projektet i perioden 2024-2026.*
”Som indkøber er Københavns Kommune så stor, at vi kan gøre en reel forskel på markedet. Og vi vil gerne bidrage til at drive den grønne omstilling i gang ved at efterspørge klimavenlige produkter som eksempelvis brug af fossilfrie arbejdsmaskiner i vores anlægsprojekter,” siger Line Barfod, Teknik og Miljøborgmester i Københavns Kommune.
Hun understreger, at manøvren langt fra er en gratis omgang: ”Vi betaler en kontant bonus til entreprenører, der indsætter emissionsfrie, typisk eldrevne, maskiner som alternativ til dieselmaskiner. Derudover stiller vi krav til, at dieselmaskiner skal køre på 2. generations biodiesel og derved være fossilfrie.”
Bonussen afhænger af maskinens størrelse samt arbejdsopgavens længde. Ifølge Henriette Hall-Andersen, områdechef for klimatilpasning og anlæg i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, har kommunen igennem længere tid været i dialog med branchen om prisniveauet.
”Det skal selvfølgelig give mening for branchen og have en reel motiverende effekt. På den anden kan vi jo heller ikke bare bruge løs af skatteborgernes penge, derfor har vi også indført et loft over, hvor meget bonus man maksimalt kan opnå pr. maskine,” siger Henriette Hall-Andersen.
Som det fremgår af nedenstående tabel svinger den timebonus, entreprenører kan opnå, fra 20 kroner til 150 kroner i timen – med et loft på 4.000 kroner for de små maskiner og op til 150.000 kroner for maskiner, der vejer over otte tons.
Københavns Kommune opererer ikke med en fast tarif for, hvor meget et sparet ton CO2 maksimalt må koste skatteborgerne og kommunen har heller ikke beregnet projektets klimaeffekt: ”Den præcise CO2-gevinst kender vi ikke – vi er stadig i et meget tidligt stadie og skal først til at i gang med at indhente data,” siger Henriette Hall-Andersen.
Line Barfod understreger i den forbindelse, at projektet med fossil- og emissionsfrie arbejdsmaskiner ikke blot vil være til gavn for klimaet, men at det også vil nedbringe luftforureningen, mindske støjgener samt have positive effekter på arbejdsmiljøet: “En undersøgelse af luftforureningen for de ansatte på byggepladsen viser, at forureningen faldt i pauserne, når de fossildrevne maskinerne blev slukket. Med eldrevne maskiner var forureningen lav hele tiden.”
Hun tilføjer, at bonusordningen ikke er tænkt som en permanent ordning, men derimod skal bruges til at drive udviklingen i gang: ”På sigt skal entreprenører anvende emissionsfrie maskiner, når de udfører arbejde for kommunen. Så når de klimavenlige maskintyper ikke længere er et særsyn, vil bonussen blive udskiftet med et krav – men det varer formentlig et par år endnu, mindst.”
Line Barfod påpeger desuden, at bonus til emissionsfrie arbejdsmaskiner langt fra er det eneste projekt, hvor Københavns Kommune er villige til at bruge penge på grøn omstilling: ”Via affaldsselskabet støvsugede vi nærmest markedet for el-skraldebiler. Og så har vi jo skiftet bilparken fra fossil til el. Og den slags tiltag koster – ligesom det koster at opstille solceller og anlægge cykelstier. Vi betragter det imidlertid som en investering i klimaet. Og hvis Københavns Kommune ikke skulle gå forrest, hvem skulle så?”
* De 75 millioner kroner skal dække alle grønne merudgifter ved anlægsprojekterne. Den største post er afsat til klimabonus, men der er også afsat penge til eksempelvis indsamling af data af projektets klimaeffekt.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
