Lægernes Pension: Klimabenchmark er et slagkraftigt investorværktøj

Siden 2021 har aktieporteføljen i Lægernes Pension været underlagt et klimabenchmark, der betyder, at CO₂-aftrykket fra porteføljen årligt skal reduceres med mindst syv procent. Ifølge Peter Rasmussen, bæredygtighedschef i Lægernes Pension, er klimabenchmark et af de mest effektive redskaber i investorværktøjskassen, når det gælder reel grøn omstilling.

”Hvis man som pensionskasse skal have en troværdig klimastrategi, så kommer man ikke uden om seriøst at overveje brugen af klimabenchmarks i sin investeringsstrategi. Uden et klimabenchmark er det yderst vanskeligt, hvis ikke umuligt, at anvise en troværdig vej til de CO₂-reduktioner for aktieporteføljen, der er nødvendige for at bringe sine investeringer i overensstemmelse med Parisaftalen,” siger Peter Rasmussen.

Et klimabenchmark er et indeks, hvor der lægges klimahensyn til grund for selskabers vægt i indekset. Hvor traditionelle indeks som C25, S&P500 og MSCI World Index vægter selskaberne efter deres markedsværdi, tilføjer et klimabenchmark en række hensyn som eksempelvis krav om årlige CO₂-reduktioner på mindst syv procent, der ændrer selskabernes vægt i indekset i en mere grøn og bæredygtig retning.

Peter Rasmussen vurderer, at omlægningen til klimabenchmark har ført til større ændringer af aktieporteføljen end pensionskassens eksklusionskriterier. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev indebar eksklusionskriterierne i 2022, at Lægernes Pension frasolgte og derved omlagde porteføljen for 2,5 milliarder kroner på tværs af investeringer i aktier, virksomheds- og statsobligationer.

”Da klimabenchmark omfatter alle selskaber i alle sektorer, har omlægningen haft stor betydning for porteføljen, hvor en hel del selskaber har fået ændret deres investeringsvægt. Selv hvis man ser på energisektoren, som jo ellers er den sektor, hvor eksklusionskriterierne typisk rammer hårdest, så har omlægningen til klimabenchmark flyttet flere investeringer ud af energisektoren end vores eksklusionskriterier. Det forklarer også, hvorfor vores nye eksklusioner af olie- og gasselskaber havde beskedne konsekvenser for vores aktieportefølje” siger Peter Rasmussen.

Lægernes Pensions aktieportefølje tager udgangspunkt i MSCI ACWI Climate Change Index, der har MSCI ACWI som moderindeks. Som det fremgår af tabellen, har klimaindekset i syv ud af de seneste ni år givet et bedre afkast end dets moderbenchmark. Men sidste år så det anderledes ud, da klimabenchmarket præsterede betydeligt dårligere end moderbenchmarket (en mere udførlig forklaring om hvordan MSCI designer klimabenchmarks findes her).*

Ifølge Peter Rasmussen skyldtes sidste års dårlige resultat energiselskabernes høje indtjening grundet kraftigt stigende oliepriser: ”Energisektoren er den sektor, der bliver nedvægtet allermest i MSCI’s klimaindeks. Derfor er det ikke overraskende, at klimaindekset klarer sig dårligere end moderindekset i et år, hvor de store energigiganter har haft ekstraordinære høje indtjeningsrater. Men hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så øges risiciene ved at være investeret i fossile selskaber, og det vil påvirke deres værdi negativt over tid – medmindre at selskaberne lykkedes med at omstille deres forretning.”**

Reduktionskravet på syv procent, der indgår i klimabenchmarket, betyder, at virksomheder, der ikke formår at reducere deres CO2-aftryk tilstrækkeligt hurtigt, vil blive nedvægtet i indekset – og vil til sidst helt forsvinde ud af investeringsporteføljen. Derved risikerer porteføljen også at blive mindre mangfoldig end traditionelle markedsindeks.

”Hvis verden ikke omstiller sig, så vil det have en markant effekt på vores investeringsunivers. Bekymringen er, at reduktionskravene ender med at indsnævre vores investeringsmuligheder for meget og koncentrere investeringer i sektorer med et lavt klimaaftryk. Det kan på sigt skade vores risikojusterede afkast, hvilket vi er meget opmærksomme på. Det er risikoen, når man knytter Paris-aftalens mål direkte til investeringsstrategien. Derfor er der også en risiko for, at vi om fem år må justere vores mål og ændre investeringsstrategi – i fald verden ikke bevæger sig i den rigtige retning,” siger Peter Rasmussen.

* Bilfabrikanten Teslas vægt i henholdsvis MSCI ACWI og MSCI ACWI Climate Change illustrerer, hvordan klimahensyn (MSCI betragter Tesla som en såkaldt ’Solution’ virksomhed) kan ændre et selskabs indeksvægt. I MSCI ACWI vægter Tesla 0.93 % af indekset, hvorimod bilfabrikanten vægter 3,08 % i MSCI ACWI Climate Change.   

** Da Lægernes Pension tilføjer egne eksklusionskriterier til MSCI’s klimaindeks, er vægtningen af energiselskaber i den danske pensionskasses investeringer endnu mindre end i MSCI’s klimaindeks.  

FAKTABOKS

EU’s lovpakke om bæredygtig finansiering indeholder et selvstændigt afsnit om minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks. De to typer klimabenchmarks (henholdsvis klimaovergangen og Paristilpassede) skal begge leve op til en række kriterier, herunder årlige reduktioner på mindst 7 procent samt udelukkelse af virksomheder, der vurderes at krænke OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, eller som er involveret i aktiviteter med tilknytning til kontroversielle våben eller tobaksproduktion.

Forskellen i de to typer EU-klimabenchmarks er, at listen af udelukkelseskriterier er en anelse kortere for benchmarks for klimaovergangen end for Paristilpassede benchmarks, samt at procentsatsen for revægtningen i forhold til moderindekset er forskellig. I forbindelse med sidstnævnte oplyses følgende:

”Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for EU-benchmarks for klimaovergangen, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 30 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset.”

”Drivhusgasintensiteten eller i givet fald de absolutte drivhusgasemissioner for Paristilpassede EU-benchmarks, herunder drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, skal være mindst 50 % lavere end drivhusgasintensiteten eller de absolutte drivhusgasemissioner i investeringsuniverset.”