Lægernes Pension har det seneste år ekskluderet 110 olie- og gasselskaber samt alle selskaber involveret i atomvåben. Pensionskassen har også trukket sig ud af Rusland og droppet investeringer i kinesiske statsobligationer og statsejede selskaber. Frasalget, der betegnes som det største i pensionskassens historie, er samlet set på 2,5 milliarder kroner, svarende til 2,5 procent af den 100 milliarder store investeringsportefølje. Peter Rasmussen, bæredygtighedschef i Lægernes Pension, fortæller til Økonomisk Ugebrev, at pensionskassen via såkaldt temperaturmåling har vurderet fossile selskabers temperaturniveau: Hovedparten ligger langt over Parisaftalens 2-graders målsætning.
”Sidste år ekskluderede vi 110 olie- og gasselskaber fra vores investeringsportefølje. Det betyder, at vi for nuværende kun har ét selskab tilbage – det lever op til Parisaftalen. De resterende selskaber kan dog gen-inkluderes i investeringsuniverset, når og hvis de bringer deres temperatur ned under to-grader,” siger Peter Rasmussen, bæredygtighedschef i Lægernes Pension.
Ved vurdering af olie- og gasselskaber har pensionskassen anvendt såkaldt temperaturmåling, hvor man forsøger at fastslå selskabers temperaturniveau i henhold til Parisaftalens 2-graders målsætning ved at sammenholde selskabernes klimaplaner med deres CO2-budget.
Selskabernes CO2-budget tager udgangspunkt i det globale CO2-budget i forhold til Paris-aftalen. Herefter fordeles det globale CO2-budget ud på sektorniveau, hvorefter selskaber tildeles et CO2-budget ud fra deres størrelse, dvs. omsætningsandel, i sektoren (for mere, se faktaboks nedenfor).
Ifølge Peter Rasmussen skyder mange olie- og gasselskabers klimaplaner langt over CO2-budgettet. Og store dele af sektoren ender med en temperatur omkring ti grader, hvilket er milevidt fra Parismålet. Der er således ingen tegn på, at olie og gas vender tilbage i investeringsporteføljen lige foreløbig.
”Problemet er, at mange olie- og gasselskaber har utilstrækkelige klimamål, særligt for scope 3 emissioner. De mangler også troværdige delmål. Det er ikke nok at fortælle, hvor man gerne vil hen på den lange bane. Man skal også redegøre for, hvordan man vil komme dertil. Og det gør de ikke.”
”Særligt ikke når det gælder planer for at stoppe udvinding af olie og gas, som er den eneste vej til at opnå de nødvendige reduktioner. Selvom vi som udgangspunkt tror på deres planer og blandt andet kan se, at der bliver skruet op for investeringer i grøn energi, så flugter planerne i dag ikke med Parisaftens målsætninger,” siger Peter Rasmussen.
Lægernes Pension er ikke fuldstændig ude af olie- og gassektoren. Pensionskassen investerer stadig i banker, der låner penge til eller investerer i den fossile industri. Derved investerer Lægernes Pension i selskaber, der finansierer netop de olie- og gasselskaber, den danske pensionskasse ikke selv vil investere i.
”Det er korrekt. Men der findes ikke en sektor eller et selskab, der ikke har en relation til fossil energi via de produkter og services, de bruger og sælger – i den forstand er alle afhængig af fossil energi. Omstillingen handler grundlæggende om at eliminere den afhængighed. Vores mål er ikke, at bankerne skal kopiere vores eksklusioner. Til gengæld skal bankerne – ligesom alle andre selskaber – sætte troværdige reduktionsmål i tråd med Parisaftalen samt påvise, hvordan de vil nå dem. Og du kan som bank ikke leve op til Parisaftalen uden at reducere finansieringen af fossil energi,” siger Peter Rasmussen.
Udover frasalg af olie- og gasselskaber for 420 millioner kroner har Lægernes Pension ifølge en ny bæredygtighedsrapport det seneste år ekskluderet og frasolgt pensionskassens aktiver i Rusland, svarende til omkring en milliard kroner.
Pensionskassen har desuden frasolgt alle kinesiske statsobligationer samt alle aktiver i statskontrollerede selskaber i Kina til en samlet værdi af ca. 365 millioner kroner. Pensionskassen har også frasolgt aktiver for 230 millioner kroner i selskaber involveret i fremstilling af atomvåben – samlet set har Lægernes Pension det seneste år ekskluderet og frasolgt aktier, erhvervs- og statsobligationer for 2,5 milliarder kroner.
Ifølge Peter Rasmussen var frasalget af de russiske papirer blandt de bedste investeringsbeslutninger i 2022. Den danske pensionskasse var nemlig tidligt ude og frasolgte russiske investeringer i dagene op til invasionen den 24. februar og undgik derved de massive tab, som mange andre investorer inkasserede efter invasionen af Ukraine sidste år. Til gengæld risikerer eksklusionen af atomvåben at have negativ indflydelse på afkastet.
”Vi har ikke selv lavet en stor analyse. Men ifølge en undersøgelse foretaget af Norges oliefond kan det have beskeden negativ påvirkning på afkastet at ekskludere selskaber, der er involveret i fremstilling af kontroversielle våben og også atomvåben. Men atomvåben har været et stort tema blandt vores medlemmer i lang tid, og derfor vægtede bæredygtighedshensyn højt i beslutningen om frasalg,” siger Peter Rasmussen.
ØU: Men derved forbryder I jer vel mod et af de mest populære mantraer i investorverdenen, nemlig at ansvarlighed og afkast skal gå hånd i hånd – hvordan kan det være, at I her vælger at vægte ansvarlighedshensyn over afkast?
”Det er vigtigt at være opmærksom på, at en eventuel negativ effekt på afkastet vil være marginal – inden frasalget udgjorde atomvåbenproducenter under en kvart procent af investeringsporteføljen. Hvis der havde været tale om investeringer med væsentlig større vægt i porteføljen, så kan det godt være, at beslutning havde været en anden. Samtidig er vi jo langtfra den første pensionskasse, som ekskluderer atomvåben, og vi står derfor nok ikke alene med vurderingen af den marginale betydning for afkastet,” siger Peter Rasmussen.
Var beslutningen om at frasælge fossile selskaber også drevet af etiske hensyn?
”Vi har de senere år taget en række initiativer til at nedbringe vores fossile investeringer og realisere vores klimamålsætninger. Beslutningen er en udløber af det arbejde kombineret med, at mange af vores medlemmer har været meget kritiske overfor fossil energi grundet de klimaskadelige virkninger og utilstrækkelig klimahandling i særligt olie- og gasselskaberne.”
”Men derudover tyder både vores egne analyser og eksterne studier* på, at det har marginal til ingen betydning for afkastet at ekskludere olie- og gasselskaber – og her ser vi endda bort fra selskabernes markante transitionsrisici. Så når det gælder sortlistning af olie- og gasselskaber er det klart vores opfattelse, at ansvarlighed og afkast går hånd i hånd,” siger Peter Rasmussen.
FAKTABOKS:
Når Lægernes Pension skal vurdere, hvorvidt olie- og gasselskabers klimaplaner flugter med Parisaftalens målsætning om maks. 2-graders temperaturstigning, så anvender de såkaldt temperaturmåling, hvor de sammenholder selskabernes klimaplaner med det tilbageværende CO2-budget, hvis Parisaftalens temperaturmål skal realiseres.
Eksempelvis: Hvis olieselskabet A har en sektorandel på 0,1 procent, så tildeles A 0,1 procent af sektorens CO2-budget. Sektorens CO2-budget bunder i det globale CO2-budget, som er udregnet på baggrund af Parismålet om maks. 2-graders temperaturstigning (hver sektor har fået tildelt en andel af det globale CO2-budget).
Når man har beregnet A’s CO2-budget, så sidestiller man det med A’s klimaplaner. Herefter beregner man A’s ”temperatur” – hvis der er uoverensstemmelser mellem A’s klimaplan og A’s CO2-budget, så ender A’s temperatur over 2-grader. Ifølge Lægernes Pension er uoverensstemmelsen mellem olie- og gasselskabers klimaplaner og klimabudgetter ofte meget stor, hvorved selskaberne vurderes at have en meget høj temperatur. For aktieinvesteringer har selskaber, som alene udvinder olie og gas, en temperatur på 9,8 grader, mens de integrerede olie- og gasselskaber, som har en mere diversificeret forretning, har en temperatur på 5,4 grader. Samlet set er olie- og gasselskabernes klimamål dermed langt fra Parisaftalens mål.
Metoden er udviklet af dataudbyderen MSCI og anbefales af Task Force on Climate-related Financial Disclousures (TCFD). MSCI forklarer metoden her.
*Peter Rasmussen henviser til følgende nyere studier: Henriques & Sadorsky (2022): Investor implications of divesting from fossil fuels; Platinga & Sholtens (2021): The financial impact of fossil fuel divestment; Trinks et al. (2018): Fossil Fuel Divestment and Portfolio Performance; Fischel (2017): Fossil Fuel Divestment: A Costly and Ineffective Investment Strategy; Cornell (2015): The divestment penalty: Estimating the costs of fossil fuel divestment to select university endowments.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
