MS: Pensionskasser kan medvirke til grøn energibølge i Afrika

Ifølge Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, er både teknologien og kundegrundlaget til stede til at starte et grønt energieventyr i Afrika. Det eneste, der mangler, er finansieringen. For at tiltrække flere investeringer er der brug for finansiel innovation, der gør det muligt at pulje mange små grønne energiprojekter til et samlet investeringsprodukt. I et interview med Økonomisk Ugebrev siger han også, at en åbning kan være pensionskassers finansiering med statsstøtte.

”Teknologimæssigt passer grøn energi rigtig godt til Afrika. Selvom kontinentet har store nationale forskelle, passer teknologi som sol og vind rigtig godt til mange afrikanske lande. Modsat fossile energiprojekter, der typisk er store og kræver central styring, kan mindre solcelle- og vindmølleprojekter drives lokalt – og netop muligheden for en decentral infrastruktur passer godt til Afrika, hvor mange lande ikke har et stort og velfungerende statsapparat,” fortæller Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke i et interview med Økonomisk Ugebrev.

Han forudser, at vi vil se den samme udvikling med grøn energi, som vi så med den hurtige spredning af mobiltelefoner i Afrika: ”Problemet er, at der mangler finansiering. For at skaffe den, er der brug for innovation i den finansielle infrastruktur, så den i langt højere grad end i dag gør det muligt at investere i en masse små projekter – eventuelt ved at samle mange små grønne projekter under et investeringsprojekt.”

Afrika huser knap 20 procent af verdens befolkning og har et enormt uforløst behov for energi. Ifølge en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) har 43 procent af Afrikas befolkningen ikke adgang til elektricitet, svarende til 600 millioner mennesker.

Samtidig rummer kontinentet et kæmpe potentiale for vedvarende energi. Eksempelvis befinder 60 procent af verdens mest favorable lokationer til udnyttelse af solenergi sig i Afrika. Men investeringerne udebliver. Ifølge rapporten fra IEA tilfaldt blot 3 procent af de globale investeringer i vedvarende energi mellem 2010 og 2020 det afrikanske kontinent.

Ifølge Tim Whyte er der særligt to grunde til, at der ikke investeres tilstrækkeligt i vedvarende energi i Afrika: ”For det første har vi historisk set aldrig investeret særlig meget i Afrika, så vi er ikke særlig vant til det. Den finansielle infrastruktur er mange steder helt anderledes end i Vesten. Og mange investorer har ikke den nødvendige indsigt i lokale forhold. For det andet er det generelt mere risikabelt at investere i Afrika.”

Tim Whyte henviser her til IEA’s rapport, der anslår, at kapitalomkostningerne for at investere i energiprojekter i Afrika er op til syv gange højere end i Europa og USA. Ifølge IEA skyldes den markant højere investeringsrisiko blandt andet ineffektive bureaukratiske myndighedsapparater samt udbredt korruption.

Tim Whyte anerkender, at korruption og tungt bureaukrati er et stort problem visse steder i Afrika. Men han understreger samtidig, at der er masser af ting, vi kan gøre for at mindske risikoen ved at investere i Afrika.

”Der er særligt tre ting, man kan arbejde med. Det første handler om at absorbere noget af risikoen. Her skal staten indover og stille garantier samt netværk og faglig viden om lokalforhold til rådighed. Det andet handler om at tænkte nyt i forhold til, hvilken type projekter man gerne vil investere i. Mange investorer vil gerne investere i store projekter – det er ofte lettere at overskue et stort projekt end en masse små, men når det handler om grønne energiprojekter i Afrika, er der som nævnt brug for at rejse kapital til tusindvis af små projekter,” siger Tim Whyte og tilføjer:

”Det ikke er særlig interessant for investorer at investere i et par solpaneler et sted, men hvis der er tale om 10.000 solpaneler 10.000 steder, så er det en anden sag. Udfordringen er, at der ofte mangler et mellemled med faglig viden, der kan pulje de mange små projekter til større investeringsprodukter. Det er kompliceret, men kan sagtens lade sig gøre.”

Den tredje ting, Tim Whyte peger på, er at tænke samarbejde på helt nye måder: ”Den model, vi tænker i, passer til det europæiske marked. Men afrikanske markeder er anderledes, her bør man ikke kun samarbejde med staten men med lokale forretningsfolk, kooperativer, uddannelsesinstitutioner, ngo’er og så videre. Desuden er det vigtigt at tænke langsigtet. Som nogle af dem, der går forrest i udviklingslandene, siger: når man investerer i udviklingslande, må man acceptere, at de er under udvikling og ikke har et stort velfungerende statsapparat – på den anden side er det også det, der skaber muligheder.”

Tim Whyte henviser her til amerikanske impact-investorer som eksempelvis Acumen, der har gode erfaringer med at investere i energiprojekter i Afrika. Acumen beskriver deres investeringstilgang som tålmodig kapital, hvor man er villig til at acceptere et lidt mindre afkast på den korte bane.

Ifølge Tim Whyte har Mellemfolkeligt Samvirke et todelt fokus på grønne investeringer. For det første arbejder organisation på at få banker og pensionskasser til at holde op med at investere i fossil energi. For det andet prøver Mellemfolkeligt Samvirke at få investorer til at kanalisere flere penge over i udbygningen af grøn infrastruktur, særligt i Afrika.

”Når vi snakker med finanssektoren om at investere i vedvarende energiprojekter i Afrika, er de som udgangspunkt interesserede. Men risikomomentet og manglende lokalkendskab holder dem tilbage. Her kan staten hjælpe til ved eksempelvis at udvikle den fond for klimaprojekter i Afrika, der allerede findes i IFU-regi (Investeringsfonden for Udviklingslande, red.),” siger Tim Whyte.

Han tilføjer: ”Pensionskasserne er glade for den slags verdensmålsfonde, hvor staten giver garantier. For nuværende er det hovedsageligt store prestigeprojekter, der investeres i. Det skal ændres – man er nødt til at begynde at finde metoder til at investere i mikroprojekter.”

”Den store udfordring for os er, at hvis vi fortsætter den nuværende kurs, så vil Danmark og Europa i løbet af de næste årtier have investeret massivt i at afvikle fossil infrastruktur internt samtidig med, at der bliver udviklet fossil infrastruktur i Afrika, der har en hastigt voksende befolkning. Og så er vi lige vidt. Lige nu er det kun omkring en fjerdedel af afrikanske lande, der har net-zero mål. Vesten har lovet en masse investeringer, men har ikke leveret. Vi bliver nødt til snart at komme i arbejdstøjet, hvis vi ikke vil risikere den grønne omstilling” siger Tim Whyte.