Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

NGO: Danske pensionskunder tjener på krigen i Yemen

Joachim Kattrup

onsdag 09. december 2020 kl. 22:03

Danmarks 16 største pensionskasser har tilsammen investeret mindst 2,9 milliarder kroner i virksomheder, der sælger våben og militært udstyr til Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Våben, der med overvejende sandsynlighed bliver brugt i krigen i Yemen. Det viser en ny rapport fra Oxfam IBIS.

I en meddelse skriver Oxfam:

”Jeg tror, at mange pensionskunder vil blive rystede, når de opdager, at deres pensionsopsparing lige nu er med til at holde verdens værste krig i live. Det er jo fuldstændig uacceptabelt,” siger Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam IBIS.

Han påpeger, at krigen og den medfølgende humanitære katastrofe i Yemen kun holdes i live, så længe strømmen af våben til de krigende parter fortsætter. Og her spiller de danske pensionskasser en rolle, når der stadig investeres i de selskaber, der producerer våben eller våbendele.

”Disse våbenleverancer bør efter Oxfam IBIS’ mening stoppes med det samme. De danske pensionskasser har i den grad et etisk og moralsk ansvar, som de bør tage på sig,” siger generalsekretær Kristian Weise.

For to år siden satte den daværende regering ellers en stopper for al dansk eksport af våben og militært udstyr til Saudi Arabien og Emiraterne, blandt andet efter pres fra Oxfam IBIS’ medlemmer og støtter. Men pensionskasserne har altså stadig penge investeret i virksomheder, der tjener penge på krigen.

”På trods af, at der er et politisk ønske i Danmark om, at vi ikke på nogen måde skal bidrage til at holde krigen i Yemen i live, så er vi stadig en del af den gennem vores pensionskasser. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Og det er kun rimeligt, at pensionsselskaberne stopper investeringerne,” siger Kristian Weise.

FN har kaldt situationen i Yemen for verdens værste humanitære katastrofe lige nu. 80 procent af befolkningen har akut brug for nødhjælp, og hvert tiende minut mister et barn livet som følge af krigen. Situationen er menneskeskabt, og den er mulig at forebygge. Men krigen fortsætter nu på sjette år, og Saudi Arabien og De Forende Arabiske Emirater fører an i aggressionerne og har gentagne gange bombet civile mål som markeder, bryllupper, skolebusser og hospitaler.

Oxfam har arbejdet i Yemen siden 1983, og organisationen har aldrig set en værre krise i landet end den, der udspiller sig lige nu.

”Vi forventer, at pensionskasserne på vegne af deres medlemmer og kunder stiller sig selv spørgsmålet, om det er afkastene værd at bidrage til denne katastrofe – og svaret må selvfølgelig blive et rungende nej. Danskernes penge bør investeres mere etisk og bæredygtigt,” siger Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam IBIS.

https://oxfamibis.dk/danske-pensionskunder-tjener-paa-krigen-i-yemen/

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank