Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

NNIT ser stort potentiale i nyt redskab til ESG-rapportering

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 08. august 2023 kl. 16:47

Sværmer køberne om NNIT eller?

Det børsnoterede IT-selskab NNIT har for nylig lanceret en ESG-rapporteringsservice og software, udviklet i samarbejde med IBM. Servicen skal hjælpe virksomheder med at indsamle og håndtere ESG-data mere effektivt end i dag, samt gøre data mere brugbare både internt og eksternt. NNIT vurderer, at markedspotentialet er enormt. Ifølge Lars Dinesen, Consulting Director i NNIT, har der allerede været stor interesse fra danske virksomheder. Læs her om den nye tjeneste, og hvorfor den kan hjælpe selskaber.

EU’s nye regler om bæredygtighedsrapportering forventes i de næste år at ramme over 60.000 virksomheder, heraf 2.300 danske selskaber. I samarbejde med IBM har NNIT udviklet en ESG-rapporteringsservice baseret på IBM’s Envizi-software, der skal gøre det nemmere og billigere for virksomheder at indsamle og rapportere troværdig ESG-data. Men systemet sigter også mod at styrke virksomheders evne til at håndtere ESG-risici og skabe en mere bæredygtig forretning.

Interessen for det nye softwaresystem er umiddelbart stor, lyder det fra NNIT: ”Vi gik i markedet med det her for tre måneder siden. Vi har allerede to kunder, som vi skal levere til i august og september. I løbet af de næste seks måneder leverer vi til yderligere en håndfuld kunder – derudover har vi en række dialoger i gang,” siger Lars Dinesen, Consulting Director i NNIT.

”Vi lavede en klassisk telemarketingøvelse og fik på tre dage over 20 topbeslutningstagere i tale, så der synes bestemt at være et behov for it-produkter, der som vores leverer finanskvalitet på ESG-data – det vil sige systemer, som leverer troværdig og auditerbart data, men hvor du også får løbende KPI’er, som kan bruges til at drive forandring. Det sidste er vigtigt, da formålet med systemet ikke blot er at skabe troværdig ESG-rapportering men også at ruste virksomhederne til at udvikle mere bæredygtige forretningsprocesser.”

Lars Dinesen vil ikke oplyse navne på de første kunder. Men han siger, at hovedparten er store danske virksomheder, herunder to industrivirksomheder med over 15.000 ansatte samt en servicevirksomhed med over 30.000 medarbejdere.

Han oplyser, at også SMV’er har vist interesse for den nye ESG-rapporteringsservice: ”De er typisk underleverandører til store virksomheder, så de er indirekte underlagt strenge rapporteringskrav. Derfor arbejder vi på at udvikle standardpakker til SMV’er, som vi kan prissætte en del lavere end den mere skræddersyede løsning til store selskaber. Vi regner med, at standardpakkerne vil være klar i slutningen af året.”

Salgsfokus er i startfasen danske virksomheder. Men ifølge Lars Dinesen varer det ikke længe, før NNIT begynder at række ud til deres internationale kunder, der for manges vedkommende er store globale farmavirksomheder: ”Her er vi allerede en pålidelig og trusted advisor, så det er næste skridt. Og på sigt er kundepotentialet jo endnu større – vi forventer, at markedet for den her type produkter vil vokse eksponentielt, i lang tid. Det her kan sagtens gå hen og blive en rigtig stor forretning, for os.”

Og timingen for produktlanceringen kunne da heller ikke være meget bedre. I sidste uge godkendte EU-Kommissionen den nye rapporteringsstandard (ESRS), der gælder for de tusindvis af selskaber, der af omfattet af de nyligt vedtagne EU-regler om bæredygtighedsrapportering (CSRD). Ifølge EU’s egen data vil 50.000 europæiske virksomheder de kommende år blive omfattet af de nye rapporteringskrav, heraf anslås 2.300 at være danske virksomheder.

Dertil kommer ikke-europæiske virksomheder, der har en vis størrelse eller som handles på europæiske børser. Ifølge en ny analyse fra Refinitiv, der er en del af London Stock Exchange Group PLC, vil 10.300 virksomheder udenfor EU, heraf 3.236 amerikanske virksomheder, de kommende år blive omfattet af de nye rapporteringskrav.

Oveni skal lægges alle de virksomheder, der ikke bliver direkte ramt af lovgivning, men som alligevel skal have styr på ESG-data, fordi deres store virksomhedskunder jævnfør det nye regelsæt skal rapportere om blandt andet klimaaftryk for hele værdikæden og derfor vil efterspørge troværdig ESG-data fra deres leverandører.

Medmindre en stor del af dataindsamlingens- og rapporteringsprocessen automatiseres, risikerer de nye rapporteringskrav at blive en kæmpe administrativ byrde for mange virksomheder. Herhjemme vurderer Dansk Industri, at udgifterne til rapportering vil stige til 7-8 milliarder årligt, hvilket svarer til det, som danske selskaber bruger på finansielle rapporter.

Ifølge Lars Dinesen er problemet, at meget ESG-data i dag indsamles manuelt og styres i håndholdte Excel-ark: ”Det gælder eksempelvis data vedrørende udledning af drivhusgas fra værdikæden – det såkaldte scope 3 aftryk. I dag bliver den slags data ofte håndteret via e-mails og regneark, hvilket kræver enormt mange mandskabsressourcer og samtidig øger risikoen for fejl. Det skal vi væk fra. Mange virksomheder har for længst automatiseret indsamlingen af finansielle data, det samme er nødvendigt på ESG-området.”

Prognoser for det globale marked for ESG-software peger da også i retning af høje vækstrater de kommende år. Ifølge en rapport fra analyse- og konsulenthuset P&S Intelligence vil markedet for ESG-software opleve en årlig omsætningsvækst på 13,6 procent frem mod 2030 og således gå fra 757 millioner dollar i 2022 til 2.099 millioner dollar i 2030. En anden undersøgelse forventer vækstrater på 15,9 procent frem mod 2027.

Der er allerede en del store spillere på markedet – eksempelvis tilbyder konsulenthuset PwC og it- og servicevirksomheden Diligent ESG-software til virksomheder, der ønsker at automatisere dataindsamlingen. Lars Dinesen vil ikke udtale sig om konkrete konkurrenter, men mener generelt, at NNIT står med gode kort på hånden:

”Mange af de nuværende løsninger er meget dyre og kræver busser fyldt med konsulenter. Vores team kan klemmes ned i en cykeltaxa og sørger desuden for, at virksomheden hurtigst muligt er selvkørende. Vi tilbyder 3-6 måneders samarbejde, herefter er virksomhederne selv i stand til selv at varetage dataindsamlingen og rapporteringen.”

Han tilføjer, at samarbejdet med it-giganten IBM stiller NNIT i en god position på markedet for ESG-software: ”IBM erhvervede for nylig værktøjet Envizi fra en gruppe australske ESG-nørder og har med udgangspunkt heri skabt et katalog af produkter indenfor ESG-rapportering. Det vi bringer til bordet er vores erfaring med at udvikle systemer til regulerede industrier som farmabranchen, der leverer data af høj kvalitet. Resultatet af samarbejdet er en automatiseret indsamlingsproces, der med udgangspunkt i en omfattende ESG-datamodel indsamler data, som håndteres i et auditerbart system. Og det tror vi på, at rigtig mange virksomheder vil være interesseret i.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank