Ørsted overvejer at stille Tax Governance-krav til alle leverandører

Ifølge Karl Berlin, Vice President, Head of Tax i Ørsted, overvejer Ørsted at gøre skat til et procurement krav – på den måde, at leverandører skal skrive under på, at hele deres værdikæde efterlever en skattepolitik, der flugter med Ørsteds politik på området. Desuden overvejer den danske energigigant at forbedre stakeholdernes mulighed for at se virksomheden efter i sømmene. Eksempelvis ved at øge gennemsigtigheden omkring selskabets dialog med danske og europæiske myndigheder på skatteområdet.

”Vi er stadig i overvejelsesfasen, så der er ikke besluttet noget endnu. Men næste element i vores skattepolitik kan meget vel blive et procurement krav, hvor vi stiller krav til, at vores leverandører skal sikre, at hele deres værdikæde efterlever vores skattepolitik – eller noget tilsvarende. Det er en meget omfattende proces, der kommer til at tage flere år,” siger Karl Berlin, Vice President, Head of Tax i Ørsted.

”Som frontløber har man et særligt ansvar, vi skal hele tiden gøre tingene bedre. Og måske kan vi ikke kræve, at enhver leverandør – stor som lille – skal rapportere lige så udførligt som os. Men vi kan godt forlange, at de ikke gør brug af skattelylande samt at de skal kunne påvise det. Men det kræver jo så også, at vi har en proces for at auditere det. Og her kommer vi nok –særligt i begyndelsen – blot til at kigge på et begrænset udsnit af vores leverandører,” siger han.

Udover at skærpe skattekravene til leverandørerne overvejer Ørsted også at øge transparensen i sin egen skatterapportering: ”Vi påtænker at være mere åbne omkring vores dialog med det politiske system, herunder at dele det vi skriver til OECD, EU og danske politikere omkring skat. Selvom disse anbefalinger ofte er offentligt tilgængelige, så kan de være svære at finde – særligt efter et par år. Derfor overvejer vi at gøre alle vores skattepolitiske udmeldinger tilgængelige på vores hjemmeside, så man nemt og hurtigt kan få overblik over vores synspunkter på området, også i et historisk perspektiv,” oplyser Karl Berlin.

Ørsted præsenterede sin første skattepolitik i 2014, knap tre år senere blev Karl Berlin ansat. Hans første opgave var at designe en ny skattepolitik, der kunne afspejle virksomhedens forretningsmodel – her var bæredygtighed nøgleordet. Karl Berlin og hans team brugte halvandet år på opgaven, der mere konkret handlede om at skabe en skattepolitik, der er langtidsholdbar og transparent.

”Formålet med vores skattepolitik er at give sikkerhed til ledelsen. Det betyder blandt andet, at når vi laver en investering, så har vi tolket skatteomstændighederne helt rigtigt, og det kommer til at holde på den lange bane, også hvis vores tolkning skulle blive udfordret af myndighederne. Men det handler også om gennemsigtighed – investorer, ngo’er og civilsamfund skal vide, hvad vi gør. Vi skal være transparente omkring vores skatteforhold og politik,” siger Karl Berlin.

Inspirationskilderne til Ørsteds skattepolitik var blandt andet det britiske teleselskab Vodafone, det spanske olieselskab Repsol og det finske energiselskab Fortum. Endvidere studerede Karl Berlin og hans team de mange publikationer om transparens og bæredygtighed på skatteområdet af Chris Morgan, Head of Global Tax Policy hos KPMG, UK. De lod sig desuden inspirere af Oxfam IBIS’s rapport ’Getting to Good: Towards responsible corporate tax behavior’ fra 2015 samt af B-Team’s Responsible Tax Practices.

Ifølge Karl Berlin bød designfasen af skattepolitikken ikke på alvorlige bump på vejen. Der var bred enighed om at styrke rapporteringspraksis og blandt andet – som det den første virksomhed i Danmark – frivilligt begynde at oplyse om selskabets land-for-land-skattebetalinger. Faktisk var der kun en ting, der skabte en smule hovedbrud undervejs: Fortiden.

”Da vi designede skattepolitikken, blev vi nødt til også at se baglæns – har vi nogle historiske positioner, der ikke er holdbare? Hvis vi eksempelvis i 2014, der stadig er omfattet af ligningsfrister, har taget et selvangivelsesvalg, der så rigtigt ud dengang, men som ud fra den nye politik ikke forekommer holdbart, hvad gør vi så? Skal vi gå tilbage og rette, eller skal vi lade den løbe ud? Her besluttede vi os for, at hvis vi fandt noget, måtte vi gå tilbage og rette det,” siger Karl Berling og tilføjer, at de heldigvis ikke fandt nogle poster, som de blev nødt til at revidere.

Ørsteds skattepolitik indebærer blandt andet, at selskabet sigter mod at betale skat der, hvor værdien bliver skabt. Hvis Ørsted bygger en havvindmøllepark i England, så er det også der, Ørsted betaler skat.

”Og vi laver heller ikke skattedrevne strukturer. Hos os kommer forretningen først og skatteanalysen bagefter. Vi starter således ikke med en smart skatteanalyse, som vi så prøver at lægge noget forretning ned i,” siger Karl Berlin.

Han pointerer desuden, at der findes en klar sammenhæng mellem ansvarlig skat og business casen. Betaler du for meget, så dur det ikke. Betaler du for lidt, er du ikke på sikker grund.

”Ansvarlig og bæredygtig skattepraksis handler om at betale den korrekte skat. Hvis du har en meget aggressiv skatteplanlægning, kan du godt betale mindre – i hvert fald på den korte bane. Men hvis myndighederne opdager det og du taber en retssag, så vanker der bøder og renter – og så ender du med at betale mere, langt mere,” siger Karl Berlin og fortsætter:

”Men ansvarlig skat handler også om transparens. Det er vigtigt, at analytikerne og andre kan stole på det, vi siger – og at de kan gennemskue det. Det er ikke nok bare at lægge tallene frem, vi skal også gøre os umage med at forklare dem.”

Ifølge Ørsteds seneste bæredygtighedsrapport er selskabets skatterapportering inspireret af GRI207, som af mange opfattes som den mest progressive rapporteringsstandard på skatteområdet. Den lidt vage bemærkning – inspireret af – skyldes, at virksomheder ikke må angive, at de følger GRI207, medmindre de designer hele deres årsrapport efter GRI-standarden, der er en ualmindeligt omfattende standard, der dækker rigtigt mange forskellige bæredygtighedsaspekter. Så selvom Ørsted faktisk rapporterer i overensstemmelse med GRI207, må virksomheden ikke skrive det, da resten af rapporten ikke følger den komplette GRI-standard.

Er der noget om jeres skatteforhold, I ikke ønsker at fortælle?

Vi vil helst ikke fortælle, hvor meget skat vi har betalt i forbindelse med en enkelt investering eller transaktion. Eksempelvis ønsker vi ikke at fortælle, hvor meget skat, vi betaler for den strøm, vi sælger fra en specifik havvindmøllepark i et givent år. Hvis vi oplyste så detaljeret om vores skatteforhold, så ville vores konkurrenter jo kunne udlede vores profitmargin på de enkelte anlæg. Derved ville de kunne gennemskue en væsentlig del af indholdet i vores kontrakter – en viden, de formentlig ville gøre brug af i fremtidige udbudsrunder. Og den fordel ønsker vi naturligvis ikke at give dem,” siger Karl Berlin.